Metroselskab i pengemangel: Ingen penge til Cityringens tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metroselskab i pengemangel: Ingen penge til Cityringens tog

Metroselskabet skal snart ud med raslebøssen, for i Metroselskabets budget på 18 milliarder kroner bliver der ikke råd til at købe metrotog og styresystem til den kommende Cityringen i København.

Det er prisen for at anlægge metrotunnelen, der er blevet højere, end Metroselskabet har budgetteret.

Præcist, hvor mange penge, budgettet skal forhøjes med, ved man ikke endnu, men en kilde tæt på projektet vurderer, at det vil kræve mellem to og fire milliarder kroner ekstra at få 'hjulene' med. Vurderingen er, at anlægsarbejdet vil koste omkring 14-15 milliarder og metrosystemet det halve.

Metrotunnelen kommer til at stå øde hen, hvis Cityringens ejere ikke finder flere milliarder. (Arkivfoto) Illustration: arkiv

I morgen, onsdag, har Metroselskabet alle tre reviderede tilbud i hus fra entreprenørkonsortierne, og så snart ledelsen på bestyrelsesmødet den 24. november får opbakning til sit valg og forhandler kontrakten færdig, kommer det til at stå klart, hvor mange penge, der mangler.

Når det er svært at at vide præcist, hvor mange penge, der kommer til at mangle, skyldes det blandt andet, at Metroselskabet kun forhandler kontrakt med en enkelt togleverandør, Ansaldo. De tre andre prækvalificerede leverandører har trukket sig.

»Men det ligger fast, at der i projektets budget også skal være plads til rådgivning og til omlægning af ledninger,« siger Peter Kofoed, koncerndirektør i MT Højgaard fra et af anlægskonsortierne.

Metroselskabet har tidligere budgetteret arbejdet med at lægge ledninger til én milliard kroner og rådgiverkontrakter til en halv milliard.

»Vi har fået at vide, at bygherren i begyndelsen af næste år venter at få den endelige finansiering på plads,« siger han.

I Metroselskabet siger kommunikationschef Lise Hein:

»Når vi har de endelige bud, vil vi foretage en vurdering af selskabets samlede økonomi. Og den vil blive forelagt bestyrelsen.«

I selskabets bestyrelse bekræfter Borgerrepræsentationens ene medlem, DF's Birthe Skaarup, at der ser ud til at være lagt op til budgetforhøjelser:

»På det sidste bestyrelsesmøde fik vi kun at vide, at de er i gang med 2. forhandlingsrunde nu. Men jeg ved, at bestyrelsesmødet 24. november er forlænget. Så der kan det være, at vi får en anmodning om et forhøjet budget,« siger Birthe Skaarup.

Økonomien hang ikke sammen

Metroselskabet har ellers hele tiden lovet at holde budgettet, senest da det stod klart, at der kun var en enkelt metroleverandør, der havde mod på at byde, og at det derfor så ud til at blive svært at presse prisen.

Derfor har selskabet ledelse gjort, hvad den kunne for at få budene på metrotunnelen ned i forhold til den oprindelige budrunde i maj.
Buddene på 15,2, 15,4 og 16,1 milliarder kroner overskred langt anlægsbudgettet, der erfaringsmæssigt udgør to tredjedele af Cityringens samlede budget.

»Da de første tilbud var afleveret, stod det klart, at økonomien ikke kunne hænge sammen,« siger Niels Nielsen, direktør for anlægsbranchen i Dansk Byggeri.

Derfor endte et halvt års forhandlinger med, at Metroselskabet for to uger siden sendte de tre entreprenørkonsortier et revideret oplæg.

Bygherre tog risikoen tilbage

Bygherrens hensigt var at presse prisen på anlægsopgaven ned ved selv at påtage sig en større del af projektets risikobyrde.

»Vi har tidligere peget på, at Metroselskabets risikofordeling var problematisk. Det er helt afgørende for prisen på et projekt som Cityringen, at man finder det rigtige niveau for risikofordelingen,« fastslår Niels Nielsen.

»Når man starter på et niveau, hvor anlægsentrepriserne koster 15-16 milliarder kroner, er jeg ikke overrasket over, at Metroselskabet har ændret på risikofordelingen. Får man nu skruet materialet sammen, så man følger de helt overordnede principper, kan det give en betydeligt lavere pris,« vurderer han.

Efter hvad Ingeniøren erfarer, er det imidlertid næppe med mere end op mod en milliard kroner, entreprenørerne har skåret deres bud ned, når de bliver afleveret til metroselskabet.

»Det er ikke sådan, at bygherren nu har påtaget sig nogle for ham usædvanlige, eller uoverskuelige risici. Han har bare tilnærmet det en mere normal situation,« forklarer Peter Kofoed.

»Desuden har han foretaget nogle mindre tekniske justeringer, der kan laves, uden at det vil påvirke det færdige produkt,« siger Peter Kofoed, der overordnet synes, det har været en konstruktiv proces, hvor begge parter har bevæget sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner situationen på Femernbælt - de er dårligt begyndt, og så er der allerede lavvande i kassen. Det skal nok blive muntert eftehånden som byggeriet skrider frem, og Metroselskabet hvert halve år må gå tiggergang til staten og de to kommuner for at få flere penge.
Den elendige planlægning ender afgjort med voldgiftssager - oveni i den nuværende fra bygningen af metroens første etaper, og som endnu ikke er afsluttet.

  • 1
  • 0

Man udlægger da bare asfalt i stedet for skinner og så har vi alle tiders Metro Citycykelring. Det bliver meget billigere. Hvad er problemet?

Samlet set kortere rejsetider når cyklernes gennemsnitlige hastighed svarer til metrotog og rejsen til og fra stationerne kommer til at vare kortere. Og så hverken regner, sner eller blæser det nede i tunellerne. Og vi slipper for de store mængder kaotisk henstillede cykler rundt om stationerne som følge af at berømte arkitekter som regel er for fisefornemme til at de nedlader sig til at tegne nok cykelstativer.

  • 1
  • 0

Man udlægger da bare asfalt i stedet for skinner og så har vi alle tiders Metro Citycykelring.

Interessant forslag. Men jeg tror faktisk, at mange vil føle en klaustrofobisk fornemmelse, hvis de skal cykle dernede. Men der vil opstå en række nye problemer i forbindelse med til-/frakørsler, da der i øjeblikket ikke er sat plads af til lige ramper med behagelig hældning. Problemet kunne muligvis løses med at lade rampen sno sig op.

Dybt, dybt urealistisk. Men enormt interessant forslag. Og vi taler besparelser i milliardklassen.

  • 0
  • 0

[quote]
... asfalt i stedet for skinner og så har vi alle tiders Metro Citycykelring.

... Men jeg tror faktisk, at mange vil føle en klaustrofobisk fornemmelse, hvis de skal cykle dernede. Men der vil opstå en række nye problemer i forbindelse med til-/frakørsler, da der i øjeblikket ikke er sat plads af til lige ramper med behagelig hældning. Problemet kunne muligvis løses med at lade rampen sno sig op.

...
[/quote]

Mon ikke det indvendige fritrum i tunnelrøret er mindst dobbelt så stort som det indvendige fritrum i vognene? Hvis man overlever at sidde i togene overlever man nok også at cykle i tunnellen.

Mig bekendt er det kun rullende materiel, ikke rullende trapper og elevatorer som Metrocityselskabet har glemt at budgettere med, så cyklisterne tager da bare de rullende trapper og elevatorer op og ned medbringende deres cykler. No problem!

Og lige for en god ordens skyld: Indlægget er en anelse satirisk motiveret.

  • 0
  • 0

Det minder mig om Metroen i Brüssel, da den blev anlagt i 70'erne. Fine stationer, marmor her og der. Det var først når man kom ned på platformen det blev interessant, alle folk stod nede i den ene ende, som var tre trin laver. Og hvad kommer rullende, en af de samme sporvogne som kørte oppe på gaden.
En skam København ingen sporvogne har :-)

  • 1
  • 0

Selv om jeg er træt af rodet med cykler specielt omkring stationer, så er det eneste rigtige at få så meget personlig biltrafik ud af byerne og ind med pålidelig og billig offentlig transport + en masse cykler. Metroen er en god løsning

  • 0
  • 0

Når det er svært at at vide præcist, hvor mange penge, der kommer til at mangle, skyldes det blandt andet, at Metroselskabet kun forhandler kontrakt med en enkelt togleverandør, Ansaldo. De tre andre prækvalificerede leverandører har trukket sig.

Hvad er det lige der gør metroen speciel i forhold til andre metroer, som gør at man ikke kan bruge en hyldevare og dermed have flere potentielle leverandører? At gifte sig med leverandøren af IC4 katastrofen er nok cirka det dummeste jeg har set i lang tid, når nu der er hyldevarer at få. Måske projektledelsen på metroen er den forhenværende IC4 projektledelse?

Hvis nogen undrer sig over hvorfor offentlig transport er dyrt, så er her en mulig forklaring.

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten