Metrorapport om stikflammer fra eltavle: Elektriker blæste på sikkerhedsreglerne

Sidste fredag kl. 9 sendte en stikflamme to medarbejdere fra metrobyggeriet på hospitalet. Nu viser en foreløbig rapport, at medarbejderne efter alt at dømme selv var skyld i ulykken, da sikkerhedsreglerne for byggeriet ikke blev overholdt.

Tunnelboremaskinen Tria gravede sig for kort tid siden forbi den kommende metrostation Nuuks Plads på Nørrebro på vej mod Aksel Møllers Have. Fredag morgen blev to elektrikere sendt på hospitalet efter at være blevet ramt af stikflammer fra en eltavle, da de havde besluttet sig for at arbejde på eltavlen på tunnelboremaskinen, mens der stadig var spænding - stik imod metrobyggeriets regler for sikkerhed, lyder det i rapporten.

En vandpumpe til tunnelboremaskinens skumsystem virkede ikke. Derfor testede to elektrikere eltavlen og besluttede sig for, at den skulle udskiftes. Den ene elektriker kiggede på el-oversigten, mens den anden gik i gang med at skifte eltavlen. Elektrikeren var, ifølge rapporten, sikker på at han kunne udskifte eltavlen uden at gøre den ansvarlige elektriker opmærksom på arbejdet og uden at slukke for strømmen på maskinen.

Mens elektrikeren var i gang med at udskifte eltavlen (650 Volt 25 A i et 400 volts kredsløb), skete der en kortslutning. Resultatet var en stikflamme - tidligere beskrevet som alt lige fra en gnist til en eksplosion.

Ifølge rapporten gik det automatiske brandslukningssystem automatisk i gang, og derfor blev der ikke startet en egentlig brand.

Læs også: GALLERI: Kom med ned i det 40 meter dybe Metro-hul

Tunnelboremaskinerne Nora og Tria er af typen Earth Pressure Balance, der blander den bortgravede jord og kalk med skum og tryksætter mudderet for at stabilisere borehovedet.

Tunnelboremaskinerne er 354 ton tunge og knap 11 meter lange. Diameteren er på 5,78 meter, og motorerne er omkring 1.200 kW. Boremaskinerne kan trykke sig frem med 42.000 kN. Maskinerne kan komme 42 meter under jorden og skal derfor kunne modstå et vandtryk på 4,5 bar.

Ignorerede sikkerhedsprocedurer

Alle elektrikere på metrobyggeriet har ifølge rapporten taget et L-AUS kursus - en række bestemmelser for lavspændingsarbejde under spænding. Herudover skulle medarbejderne have taget et kursus, både på engelsk og italiensk, hvor de har lært om de gældende procedurer. Sidst, er medarbejderne angiveligt instrueret i at oplyse den ansvarshavende elektriker om arbejdet, inden det påbegyndes.

Der skulle også være det nødvendige værktøj til at arbejde med strømførende enheder på selve metrobyggepladsen, men ikke ombord på tunnelboremaskinen, da det ikke er tilladt at arbejde uden tilsyn.

Italienske Seli har tidligere været involveret i brandulykker under byggeriet ved Nørrebroparken. Ifølge Fagbladet 3F var to polske metroarbejdere tæt på at omkomme, da der gik ild i noget acetone og deres tøj under svejsearbejde

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det ikke blot et relæ der skulle skiftes? Fine ledningsmuffer i øvrigt. Det er et vanskeligt arbejde at lave som laus når alt sidder så tæt. Jeg ville ikke gøre det, når man risikerer at lægge en evt styrekreds til stel og få det hele til at vælte ad den vej.

  • 2
  • 0

Hold nu op med det pedanteri. Det vi måske ved med sikkerhed er, at et antal personer er kvæstet i mere eller mindre grad fordi der tilsyneladende skete en fejl med noget arbejdemed strøm, eller et eller andet.

  • 2
  • 1

Først var det en transformer som eksploderede, Så var det et relæ som skulle skiftes, nu er det hele tavlen som åbenbart skal skiftes. Tavlen har denne noget mærkelige strømforsyning (650 Volt 25 A i et 400 volts kredsløb), Der nu ikke meget plads i den tavle.

  • 1
  • 0

Det ligner at man havde gjort klar til at skifte et termorelæ, et motorværn.

Eller måske var det en Decepticon der eksploderede.. det kunne lige passe. Eller HPFI, eller eltavle. kast en terning og find selv på noget.

  • 1
  • 0

Altså med mindre de er bange for at miste deres job.Men det dækker da godt over alle andre misligholdelser i metroselskabet. Men mennesker begår fejl, og den mulighed vil altid være til stede. Men det er betænkeligt - med den sløsede kontrol på om om kurserne er afholdt.

  • 0
  • 0

650 Volt 25 A i et 400 volts kredsløb

                    Havde der nu stået 690V istedet for 650V vil det give lidt mere mening.  

Jeg undre mig meget over at du får minus for den kommentar... Når fase-fase spændingen er 690 V i et trefaset system, så er fase-nul spændingen ca. 400 V... (På samme måde som hvis fase-fase spændingen er 400 V, så vil fase-nul spændingen i et trefaset system være ca. 230 V)

En fase-fase spænding på 650 V vil kun give en fase-nul spænding på 375 V og disse er vist ikke brugt normalt... Måske er der tale om 655 V/380 V eller 690 V/400 V???

  • 1
  • 0

Problemet har næppe været manglende viden, men en laissez-faire holdning til de sikkerhedsprocedurer, som de to elektrikere angiveligt skulle have været sat ind i på LAUS-kurset.

Fra mit eget arbejde som fragtchauffør ved jeg, at der kan være en verden til forskel på hvad folk ved om sikkerhed, og hvad de gør i praksis. Om det gælder brug af sikkerhedssko, sikkerhedssele under bilkørsel og de dusinvis af andre forholdsregler der findes bare i den branche, så hjælper det ikke en døjt hvis folk a) er ligeglade, eller b) hvis ledelsen presser på at arbejdet skal gennemføres hurtigt, og dem der skal udføre det er bange for at blive fyret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten