Når metrocityringen åbner i 2018, er det langt fra slut med metrobyggeriet i København. Tværtimod ligger der planer for at udbygge metroen for knapt 38 milliarder kroner indtil 2040.
For hovedstaden vokser. Inden 2025 er der kommet 100.000 flere københavnere til end i dag. For at holde trit med væksten og den nødvendige byudvikling vil byens vise fædre udbygge metrosystemet.
Ud over Cityringen med afgrening til Nordhavnen, som allerede er vedtaget og efter planen bliver gennemført i 2018 og 2019, kommer metrolinjerne til at betjene københavnerne med et højbane-‘loop’ på Nordhavnen, mellem Ny Ellebjerg og Sydhavn, fra Bellahøj under havnen til det nordøstlige Amager og videre til Stengade ved Rigshospitalet samt mellem Flintholm og Rødovre.
Men selv om den samlede metroudbygning årligt ventes at give et driftoverskud på 800 millioner kroner, rækker det kun til at finansiere en fjerdedel af de samlede anlægsomkostninger på 37,9 milliarder kroner.
Det fremgår af den såkaldte KIK-rapport om fremtidens kollektive transport, som borgerrepræsentationen tog til efterretning den 20. juni 2012.
Først kommer sydhavnsgrenen
Først for står, ifølge rapportens forfatter, chefkonsulent Søren Elle, Center for Byudvikling i Københavns Kommune, strækningen til Sydhavnen:
»Sydhavnsgrenen står allerhøjest på listen. Vores undersøgelser viser, at den får den bedste driftsøkonomi. Og det er Transportministeriet heldigvis enig med os i, så den har vi lavet en udredning af, som snart er færdig,« siger han.
Udredningen, der ventes færdig inden sommerferien, skal afdække omkostninger, passagergrundlag osv. Derefter skal stat og kommune beslutte, om de vil have sydhavnslinjen og finde penge til den. Og så kan den først stå klar i 2022.
Der er ifølge Søren Elle ikke noget nyt i, at driftsindtægterne ikke kan finansiere metroanlæggene. Selv på Cityringen, der får den allerbedste driftsøkonomi, bliver kun en tredjedel dækket af dens passagerer. Resten er fundet ved grundsalg i Nordhavnen og gennem salget af Københavns Energi.
Først vækst i Ørestad og Sydhavnen
KIK-rapporten, der er bygget op som fire på hinanden følgende scenarier, viser med syv års mellemrum den trinvise udbygning af den kollektive trafik i 2018, 2025, 2032 og 2040. I hovedtrækkene er planen at udvide metroen i de tætte bydele og lade letbaner eller ‘højklassede’ busløsninger betjene områderne uden for de tætte bydele.
I 2025, hvor især Ørestad og Sydhavnen efter prognoserne er vokset, har sydhavnsmetroen skaffet metroen 34.000 nye daglige påstigere.
Og i 2032, hvor der især er sket en stor byudvikling i Nordhavnen, ventes den nye metrolinje fra Bellahøj under havnen til det nordøstlige Amager at få 88.000 daglige påstigere og øge metrosystemets antal daglige påstigere med 74.000.
I 2040 er der fortsat stor vækst i Nordhavnen og på Refshaleøen. Det betyder, at den nye metrolinje under havnen fra det nordøstlige Amager til Østerport og videre til Rigshospitalet medfører 52.000 nye påstigere i den del af metroen.
God og dårlig forrentning
Cityringen kommer til at give et stort årligt driftsoverskud i 2018, forudser KIK-rapporten. Ellers er det dens afgreninger til Nordhavnen og til Ny Ellebjerg og Sydhavnen, som bedst kan betale sig. De er samtidig også forudsætningen for at byudvikle på bæredygtig vis.
Langt dårligere er forrentningen af den strækning, der skal betjene både Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, men set i en større sammenhæng er der ifølge KIK-rapporten et bedre forhold mellem anlægsudgifter og passagervækst:
‘En stor byudvikling på det nordøstlige Amager forudsætter både en havnetunnel og metrolinjen fra Kløvermarken via Refshaleøen til Østerport og Rigshospitalet’, sådan som Rambøll for nylig har foreslået at lægge metroen under vejbanen i en del af en endnu ikke vedtaget boret havnetunnel mellem Nordhavnen og Refshaleøen.
Havnetunnel bygget i 2032
I 2032 forudsætter KIK-rapporten havnetunnelen mellem ydre nordhavn til Refshaleøen og Kløvermarken bygget. I 2040 er havnetunnelen ført helt igennem til Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen, og befolkningstallet er vokset med 24.000 til 697.000 indbyggere, først og fremmest i ydre nordhavn og Refshaleøen med henholdsvis 14.000 og 12.000 indbyggere, men også på Kløvermarken og godsbaneterrænet.
Forudsætningerne for byens vækst er ifølge økonomiforvaltningen konservative og bygger på befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik og DTU’s prognoser for antallet af arbejdspladser frem til 2040.
