Metroen er adgangsbillet til byens fortid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metroen er adgangsbillet til byens fortid

Det kan være en forbistret kold tjans at være arkæolog, når det er januar, og vinden farver næse og kinder røde. Men når muligheden for at begrave sin faglige næse i 800 års københavnsk byhistorie dukker op, så fryser en arkæolog gerne lidt om fingrene.

Og kulde er præcis, hvad et lille hold fra Københavns Bymuseum netop nu må finde sig i. De er ved at lave forundersøgelser langs en række udvalgte punkter på den kommende metro Cityring, der vil gå direkte gennem den allermest historisk interessante del af hovedstaden, middelalderbyen København.

Et af de steder, hvor fremskridtet kan kollidere med fortiden, er ved den smukke Marmorkirken, der er på vej til at få status af verdenskulturarv. Her, tæt på de gamle majestætiske konstruktioner, skal der efter planen anlægges en metrostation, og derfor har arkæologerne gravet en næsten fire meter dyb søgegrøft ned langs kirkens fundament, der består af et ca. tre meter tykt lag gule mursten anlagt oven på store "flettede" træbjælker kaldet slyngværk.

Nikolaj Kirke. Spiseske i sølvplet, model Louise. Produceret fra slutningen af 1800-tallet. Kan stadig fås, men kun på bestilling. ]

Rådhuspladsen. Kohornsdekoreret øreskål fra 1600-tallet. Lokalt produceret.]

»Vi undersøger, hvordan kirken er funderet, og hvordan fundamentet har det. Det er afgørende information i forhold til, hvordan stationen skal anlægges, så man ikke forårsager skade på kirken. Eksempelvis er bjælkerne i slyngværket fra 1750’erne, og de kan ikke tåle luft, så rådner de,« forklarer museumsinspektør og arkæolog Lene Høst-Madsen gennem den monotone larm fra en pumpe. Den sørger for, at søgegrøften konstant holdes fri for det grundvand, der pibler ind og ellers ville fylde bunden af hullet i løbet af få minutter.

Bevæbnet med tandbørster

Mens kulden trænger længere ind i kroppen foran Marmorkirken, kan Lene Høst-Madsen og kollegerne fra Københavns Bymuseum varme sig på en rapport fra 2005 fra Kulturarvsstyrelsen. Den viser, at 90 pct. af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven. Det er en interesse, der bliver konkret ved kanten af søgegrøften, hvor adskillige naboer, turister og tilfældige forbi­passerende kommer hen og diskuterer med arkæologerne eller blot for at få et glimt af fortidens fundament nede i hullet.

»Finder I noget spændende,« spørger en ældre herre med stok.

»Det er Nicolai Eigtveds gamle fundament, De ser dernede. Er det ikke fantastisk,« svarer Lene Høst-Madsen.

Den store folkelige opbakning, arkæologerne møder på gaden, er dejlig, fortæller hun. Og når der skal foretages store anlægsinvesteringer som en metro med et budget på ca. 15 mia. kr. gør opbakningen det lettere for arkæologerne at overbevise bygherrerne om det fornuftige i at undersøge undergrunden, før gravemaskinerne for alvor starter op. Også selv om undersøgelserne indimellem kan medføre forsinkelser i ofte milliarddyre projekter, som det skete med den eksisterende metro.

Er der uenighed, kan arkæologerne og Kulturministeriet med Museumsloven i hånden, henholde et byggeri, hvis man efter forundersøgelserne skønner det nødvendigt for at bevare eller søge efter arkæologiske fund.

»For de store bygherrer som nu Ørestadsselskabet er det ikke noget problem overhovedet. Vi har et fint samarbejde. De har forståelsen for nødvendigheden af vores arbejde og vi for deres. Det er straks sværere for en privat mand, der søger om at grave ud til en kælder at forstå, hvorfor han skal vente i et ukendt antal måneder, mens vi går og roder i jorden,« konstaterer Lene Høst-Madsen.

Mange forventer måske, at arkæologer står i mudder til knæene bevæbnet med tandbørster og små skeer for at grave fortidens værdierne fri af jorden. Det gør de også. Hvis de kan komme til det, vel at mærke.

Normalt kommer arkæologerne nemlig kun et par meter ned i jorden i forbindelse med ledningsarbejder, og selv dét sker relativt sjældent, fordi der er store trafikale problemer forbundet med arbejdet i en by som København.

Bl.a. derfor er bymuseet begyndt at lave boreprøver, før man går i gang med det egentlige gravearbejde. Boreprøverne kan give arkæologerne en idé om omfanget af de egentlige arkæologiske undersøgelser og sparer derfor både tid og penge.

I forbindelse med metroen har mu­seumsfolkene lavet 18 boreprøver fem steder langs den forventede linieføring, bl.a. ved Rådhuspladsen, Kgs. Nytorv og fra en pram på kanalen ved Gl. Strand klos op ad Christiansborg.

Iskerner og hestelort

Boreprøverne viser kompleksiteten i de ældste kulturlag, tre til fem meter under terræn. Byen bestod oprindelig af en række småøer og holme, hvorimellem der er fyldt op. Det giver nogle tykke kulturlag fra forskellige historiske perioder – en slags billeder af århundreders menneskelig aktivitet. Det være sig gamle huse, hestelort, rådne træer, potteskår m.m., alle mulige rester fra husholdning, der har lejret sig oven på hinanden over tid.

Selve borekerne-teknologien er den samme, som polarforskerne bruger, når de borer iskerner i Grønland, fortæller udgravningsleder Hoda El-Sharnouby. Det er en god metode til såkaldte makrofossil-analyser, dvs. analyser af pollen og andre synlige plantedele, der giver værdifulde informationer om lagene. En maskine på larvefødder tvinger langsomt en cylinder ned gennem jorden, hvilket som regel går fint, selv inde i byen. Problemerne opstår først, når arkæologerne møder sten, hårdt træ eller andre materialer, der kan bremse boret.

»Hvis borekernerne viser tegn på menneskelig aktivitet, som vi vurderer er værd at studere, kan vi efterfølgende grave og gå i detaljer med undersøgelserne, men vi sparer os selv – og ikke mindst borgerne – for en masse unødigt gravearbejde, der kan medføre problemer for trafikken og det daglige liv i byen,« forklarer Hoda El-Sharnouby.

Arbejdet med forundersøgelserne forventes at løbe frem til slutningen af denne måned, hvor den endelige rapport skal ligge klar. Prisen for det samlede arbejde løber op i ca. en halv mio. kr., og når selve anlægget af metroen går i gang, vil bymuseet få hjælp fra flere arkæologer både fra Danmark og andre lande. Det vil være for stor en opgave for danskerne alene.

Under den første etape af metroen, der delvist gik gennem udkanten af den gamle middelalderby mellem Kgs. Nytorv og Nørreport, fik arkæologerne også mulighed for at grave ved siden af metroen. Det førte til fundet af de gamle bropiller fra Nørreport. Helt så spektakulært har de foreløbige undersøgelser endnu ikke vist sig på Cityringen – det er indtil videre blevet ved knoglerester, potteskår, ligkistesøm og diverse kistehåndtag.

Men det kan komme, pointerer Lene Høst-Madsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten