Metrocityringen indsætter vagter efter hærværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metrocityringen indsætter vagter efter hærværk

Illustration: Illustration: Metroselskabet/Cenario

En eller flere gerningsmænd har ødelagt kabler og sikringer på nogle af stationerne på metrocityringen, som efter planen skal åbne 29. september. Det fortæller Metroselskabet i en pressemeddelelse.

»Selskabet (konstaterede) i august nogle fysiske skader på f.eks. kabler og sikringer, som tilsyneladende var påført. Skaderne berørte alene de tekniske hjælpesystemer og ikke togdriften. Skaderne krævede dog ekstra arbejde i form af udbedring og fornyede test af de berørte systemer, hvilket forsinkede det øvrige arbejde med færdiggørelse af Cityringen,« står der i pressemeddelelsen.

Læs også: Prisstigning ventes at få fire millioner passagerer til at fravælge metroen

Efter fundet af skaderne har Metroselskabet indsat ekstra vagter på byggepladserne for at forhindre yderligere hærværk. Samtidig blev sikkerhedsmyndigheden, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, og den uafhængige assessor, der gennemgår Cityringens sikkerhed underrettet.
Ifølge direktør i Metroselskabet Anne-Grethe Foss opdagede de teknikere, der tester systemerne i midten af august, at der havde været uventede gæster i teknikrummene på flere stationer.

»Der var kabler, der var ødelagt. Nogle var klippet over, andre var bøjede mere, end de må være. Desuden var der sikringer, der var ødelagt. Det er ikke kæmpe store og dyre ting, men det er ting, der er afgørende for, at stationerne fungere, når vi åbner.«

Bevogter teknikrum

Efter fundet af skaderne har Metroselskabet indsat ekstra vagter på byggepladserne for at forhindre yderligere sabotage. Desuden har selskabet gennemgået de andre tekniske systemer på stationerne og i tunnellerne for at sikre, at der ikke er begået hærværk andre steder.

Læs også: Stationspladser og fodgængertunneller forsinkes for at holde metro-åbning på sporet

»Vi tester løbende systemet, og der er ikke fundet skader andre steder end i teknikrummene på stationerne. Så de systemer, der styrer togdriften er uberørte og de brandsikringssystemer, der er forbundet til teknikrummene, er der heller ikke fundet fejl på.«

Presser sikkerhedsgodkendelse

Metroselskabet har informeret sikkerhedsmyndigheden, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, og den uafhængige assessor, der gennemgår Cityringens sikkerhed om skaderne.

Begge parter har vurderet, at det vil være muligt at åbne som planlagt, hvis Metroselskabets øvrige sikkerhedsdokumentation har den fornødne kvalitet og ikke skal suppleres eller omarbejdes.

»Assessor fik hovedparten af materialet i juli, men det sidste, kan vi først indsende, når vi er helt færdige. Ellers kan vi ikke dokumentere, at arbejdet er udført som projekteret. Og vi mangler stadig lidt arbejde med at udbedre skaderne. Så det bliver et kæmpe arbejde for assessor og myndigheden at gennemgå materialet her til sidst.«

Sætter ekstra personale ind

Et ekstra krav er der dog kommet ind. Den første tid skal stationerne være bemandede, så der er personale, der kan hjælpe, hvis de tekniske systemer alligevel skulle svigte.

»Vi har aftalt, at det er bedre at have bemanding på i den første periode for at sikre, at der er nogen, der kan hjælpe, hvis der sker noget med de tekniske systemer. Det skal i hvert fald ikke være det, der gør, at vi ikke åbner som planlagt,« siger Anne-Grethe Foss.

Læs også: Efter otte års arbejde og ni måneders forsinkelser: Københavns Cityring åbner 29. september

Metroselskabet har anmeldt hærværket til både politi og forsikringsselskaber, og Anne-Grethe Foss frygter ikke, at der skal ske yderligere skader.

»Når vi åbner, vil teknikrummene være låst af, så det kun er operatørens folk, der har adgang. Så det er kun her i byggeprocessen, hvor vi har virkelig mange forskellige folk på stationerne, at det har kunnet lade sig gøre at komme ind i teknikrummene. Men det kan det ikke mere, efter vi har sat vagter ved dem på alle stationer.«

Emner : Metro
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvis det kræver indsigt i tekniske installationer, tror jeg SYNDEREN findes indenfor egne rækker ! ingen nævnt ingen glemt !

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten