Metrocityring truer Marmorkirken

Arbejdet med Københavns kommende metrocityring risikerer at få Marmorkirken til at slå revner og i værste fald ødelægge kirkens fundament.

Metrocityringen skal placeret klos op ad Marmorkirken, hvis officielle navn er Frederiks Kirke.
 
Det kan få katastrofale følger, frygter menighedsrådet, som derfor har hyret eksperterne Erik Møllers Tegnestue og Troelsgård Rådgivende Ingeniører til at rådgive sig.

Sammen med eksperterne skal menighedsrådet torsdag fremlægge sin bekymring for Folketingets trafikudvalg. Det falder sammen med, at transportminister Flemming Hansen (K) fremlægger forslaget til metrocityringens anlægslov.

»Kirken er funderet på solide egetræsplanker, der står i vand. Hvis grundvandsstanden falder, begynder fundamentet at rådne. Så har vi et gevaldigt problem. For sker der skader på fundamentet, er det uopretteligt,« siger menighedsrådets formand, Anette Asmussen.

Hun ønsker metrocityringen så langt væk fra kirken som muligt, selv om hun understreger, at hun ikke har noget imod metroen som sådan.

Ligesom Erik Møllers Tegnestue er ingeniørerne hos Troelsgård eksperter i restaurering og modernisering af historiske og bevaringsværdige bygninger. Her siger medejer, akademiingeniør Svend Jakobsen:

»Vi er dels bekymret for, at grundvandsstanden vil falde og fundamentet rådne, dels at spunsramningen direkte vil beskadige fundamentet, der er større end selve kirken.«

Desuden frygter eksperterne, at kuplen simpelthen vil revne på grund af de rystelser, som arbejdet med metroen vil give.

Metrocityringens tunnelrør løber parallelt med St. Kongensgade i 20-25 meters dybde. Dér skal anlægges en byggegrube, to arbejdsskakter og en forbindelsesgang samt, højere oppe, endnu en forbindelsesgang. Svend Jakobsen vil gerne have en forklaring på, hvordan hele den proces kommer til at foregå.

Ingen vederhæftige tegninger

Marmorkirken blev påbegyndt i første halvdel af 1700-tallet, hvor man lavede en træpæleværksfundering, der passede til den udformning, som man syntes, at kirken skulle have.
 
I mellemtiden døde arkitekten, Nicolai Eigtved, men det lykkedes ham at overbevise Kong Frederik V om, at bygningen skulle udføres i massiv marmor. Det er helt unikt i verden, for normalt murer man op og beklæder det med marmor ud- og indvendigt. Men Frederikskirken består af massiv marmor med knas-fuger uden mørtel imellem.

»Derfor har vi en træpælefundering mellem tre en halv og fire meter under terræn. Så har vi murværk, svarende til en bygning, som er større end den eksisterende. Fra lidt under terræn og videre op har vi massiv marmor. Vi ved ikke helt, hvordan geometrien er under jorden. Det er en af vores bekymringer. Vi har nogle ikke helt vederhæftige tegninger,« forklarer Svend Jakobsen.

»Den anden bekymring er, at funderingen er meget bred. Den går i et næsten 10 meter i bredt bånd de knapt 80 meter langs rotunden. De træpæle skal være dækket af vand,« forklarer han.

I den skitse, Svend Jakobsen har af metrostationens placering, nærmest klæber byggegruben sig til kirken. Først bliver byggegruben gravet ud, og inde i den bygges den underjordiske station.

Vil gå igennem kirkens fundament

Men den går ikke, for når der skal rammes spuns, vil det gå igennem fundamentet, som jo er bredere end kirken. Et sted, ved bagtrappen, springer den i hvert fald 1,25 meter længere ud end bagtrappen.

»Desuden er vi bekymret for, hvordan man holder vandstanden i niveau, mens man bygger metroen. Det betyder, at der skal laves byggegruber, som er så tætte, at man ikke pumper vand ud af området,« siger Svend Jakobsen.

»Hvis vandet sænker sig, og det begynder at rådne, kan man ikke umiddelbart fundamentsforstærke sådan et fundament. Det kan man gøre med en halv til en hel meter bred mur, men ikke med et 10 meter fundament. Så øvelsen går på at få placeret de byggegruber med en respektafstand i forhold til kirkens fundament,« siger han.

Præcis hvor stor afstand er svær at sige. Derfor foreslår Svend Jakobsen, at Ørestadsselskabet udfører en prøveramning for at se, hvor meget det ryster i fundamenterne.

»Vi er også bekymret for, at kuplen vil slå revner. Det er en meget stiv konstruktion, og stive konstruktioner kan ikke lide, når det ryster. Så er risikoen, at latente spændinger udløses,« siger Svend Jakobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg erindrer en lignende sag. Da man for nogle årtier siden gravede ud til Nationalbankens kælder, faldt grundvandstanden lokalt. Ikke kun Marmorkirken er funderet på egetræspæle - det samme gør sig gældende for andre dele af København K. Man oplevede derfor i tilfældet med kælderudgravningen en del ikke-planlagt følgearbejde hos en række forsikringsselskaber. Så menighedsrådets sag burde være ret klar. Jesper HansenBagsværd

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten