Metrobyggeri ramt af ni års gravfred
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metrobyggeri ramt af ni års gravfred

Et enkelt gravsted spærrer for Metroselskabets planer om at begynde opførelsen af en ny metrostation ved Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

For en pårørende til et af de 488 gravsteder, der vil blive berørt af metroarbejdet, har valgt at trække sin ansøgning tilbage om at få flyttet gravstedet, skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed hviler gravfreden tungt over metrobyggeriet frem til 2018, der ellers er det år, hvor stationen efter planen skal stå færdig.

En pårørende til et gravsted spærrer nu for Metroselskabets oprindelige planer om at opføre en ny metrostation ved Nørrebro Runddel. (Foto: nomanson/Flickr) Illustration: nomanson/Flickr

Det får dog ingen konsekvenser for metrobyggeriet, der fortsætter som hidtil, sagde transportminister Lars Barfoed (K) i et samråd med Kirkeudvalget i onsdags.

»Metroselskabet skal nu arbejde på en teknisk løsning, der gør, at byggeriet kan fortsætte som planlagt, samtidig med at fredningstiden bliver respekteret,« siger Lars Barfoed til Kristeligt Dagblad.

Men ministeren konkretiserer dog ikke, hvordan det skal lykkes Metroselskabet både at respektere fredningstid og sin egen tidsplan. Og overfor ing.dk kan Metroselskabet heller ikke uddybe, hvilke tekniske løsninger der skal på bordet for at overholde tidsplanen.

»Det er en ny situation, og den skal vi så sammen finde en løsning på,« siger Anne-Grethe Voss, administrerende direktør, Metroselskabet.

Både oppositionen og Dansk Folkeparti har kritiseret hele sagsforløbet om metrobyggeriet på Nørrebro, hvor antallet af gravsteder, der bliver berørt af byggeriet, har ændret sig drastisk undervej - fra først 72 til siden 488 gravsteder, skriver Kristeligt Dagblad.

Emner : Metro
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mit bud på en teknisk løsning er at anlægge stationen MIDT UDE i Nørrebros Runddel. Ved en total afspærring af dette område i byggeperioden opnår man samtidig en total fredeliggørelse af både Nørrebrogade og Jagtvej. SÅ hvad venter vi på ?

  • 0
  • 0

Drop nu at ødelægge kirkegården, og læg det på runddelen som i alle andre hovedsttæder.
Lav en fin nedgang på hvert "hjørne" med støbejernsgitter og lad os beholde kirkegården som en kirkegård, uden horder af folk der bevæger sig på tværs hen over plænerne for at komme til metroen.

I forvejen har jeg fået at vide, at ingeniørerne foreslog at nedrive dele af Marmorkirken, for at skaffe bedre plads til metrostationen dér.

Nogle gange får man på fornemmelsen at ingeniører mangler almen dannelse. Sov de sig mon gennem gymnasieskolen?

Eller har de blot været så unge, at de kun har gået i den reformerede gymnasieskole, hvor den almene dannelse blev erstattet af læsning af det ligegyldige?

  • 0
  • 0

I forvejen har jeg fået at vide, at ingeniørerne foreslog at nedrive dele af Marmorkirken, for at skaffe bedre plads til metrostationen dér.

Nogle gange får man på fornemmelsen at ingeniører mangler almen dannelse. Sov de sig mon gennem gymnasieskolen?

Alternativt blev forslaget givet i kontekst, så som:
"selvfølgelig kan vi da godt rykke stationen 25 meter nordpå, det kræver bare at vi river dele af marmorkirken ned."

Der var engang hvor det var nok at fortælle folk hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, nu skal man også redegøre hvorfor tingene ikke kan lade sig gøre.

  • 0
  • 0

[quote]
I forvejen har jeg fået at vide, at ingeniørerne foreslog at nedrive dele af Marmorkirken, for at skaffe bedre plads til metrostationen dér.

Nogle gange får man på fornemmelsen at ingeniører mangler almen dannelse. Sov de sig mon gennem gymnasieskolen?

Alternativt blev forslaget givet i kontekst, så som:
"selvfølgelig kan vi da godt rykke stationen 25 meter nordpå, det kræver bare at vi river dele af marmorkirken ned."

Der var engang hvor det var nok at fortælle folk hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, nu skal man også redegøre hvorfor tingene ikke kan lade sig gøre.[/quote]

Jeg tror at det var et medlem af Mormorkirkens menighedsråd der fortalte mig det; ingeniørerne forestillede sig i ramme alvor at man bare kunne fjerne dele af Marmorkirken, dele der blev bygget i 1700-tallet.

  • 0
  • 0

Ja kom nu videre.
Få nogen præster til at påkalde alt hvad de kan og så flyt de jordbunker et andet sted hen.
Her kan man så holde en fin ceremoni med præster og det hele.
Og sæt så en messing plade på den station, hvor man hædrer de dødes vilje til at støtte fremskridtet.

  • 0
  • 0

Ingeniørerne har jo ret, selvfølgelig kan man rive det gamle skidt ned. Om det så er 10 år eller 300 år gammelt gør det ikke mere besværligt at rydde.

Er det ikke meningen, at ingeniører skal komme med sådanne løsningsforslag, og så lade beslutningstagerne vurdere og beslutte ud fra konsekvenserne? Ellers har jeg da misforstået noget, og må revurdere mit uddannelsesforløb. Jeg må se om jeg kan få nogle etik og religions-kurser.

Nu ville jeg ikke kalder hverken Marmorkirken, Københavns Domkirke eller Roskilde Domkirke for »gammelt skidt«; skidt byggeri synes da også især at være blevet bygget efter 1. verdenskrig.

Og det nytter ikke at ingeniører er helt blottet for kultur.

  • 0
  • 0

At lægge stationen under Runddelen vil medføre en total afspærring af Runddelen i de 2-3 år byggeriet af stationen vil tage. Jeg tør slet ikke tænke på det trafikkaos der vil opstå, når det ikke længere er muligt at komme på tværs af København på hele strækningen mellem søerne og Fasanvejene. Men Klaus Bondam vil nok elske ideen. :-)

Nørrebrogade mellem Jagtvej og Søerne er da i forvejen spærret af for alt andet end busser og cykler ...

  • 0
  • 0