Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Metroarbejdere udsat for kræftfremkaldende stoffer

Copenhagen Metro Team, CMT, der arbejder på metroen var ret langsomme om at få etableret ventilation ved Enghave Plads, da prøver fra undergrunden viste forekomster af vinylklorid, et kendt affaldsprodukt fra gamle renserier. Det skriver Politiken.

Det konstaterer professor emeritus i miljøkemi Finn Bro-Rasmussen, der har gennemlæst den aktindsigt i sagen, som Politiken har fået hos Arbejdstilsynet.

»Det undrer mig, at der går så lang tid, før den særlige beskyttelse er på plads, når der er konstateret en renserigrund, og der er fundet vinylklorid allerede i maj – og analyserne er vedblivende positive. Vinylklorid er stærkt toksisk, brændbart og kræftfremkaldende med speciel virkning over for leverskader,« fremhæver professoren.

Læs også: Metroselskabet: »Alle burde lave to metroer«

Selvom de første prøver var tilgængelig 20. maj, var det først i juli/august - da metroarbejderne af utryghed havde truet med at nedlægge arbejdet - at der kom rette udsugning op og filtre på gravemaskinernes kabiner.

CMT’s kommunikationschef, Jens Munch, siger i en skriftlig udtalelse, at man inden udgravning havde lavet en monitoreringsplan og blandt andet etableret en såkaldt friskluftforsyning.

Læs også: Københavns metro leverede beviset: Stålhjul og perrondøre går fint sammen

»Forureningssituationen var delvis kendt, og CMT’s rådgivere udarbejdede en risikovurdering. Den påviste ingen negativ påvirkning af arbejdere ved udgravningen,« skriver han.

På spørgsmålet om, hvorfor det gik så langsomt med at etablere mere effektiv ventilation, da man i maj konstaterede vinylklorid, skriver han:

Læs også: Styring af Cityringens metrotog flytter væk fra sporet og ind i kontrolrummet

»I starten var de målte niveauer lave. Senere, da niveauerne stiger i udgravningen (ultimo juni), bliver yderligere beskyttelsesforanstaltninger implementeret i juli og august 2014.«

Kilde Politiken