Metro til Hvidovre og Bispebjerg Hospital vil koste 30 milliarder kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metro til Hvidovre og Bispebjerg Hospital vil koste 30 milliarder kroner

Illustration: Metroselskabet

Hvis vi vil bygge metro til Hvidovre og Bispebjerg Hospital, kommer det til at koste 30 mia. kroner. Det vil kunne afhjælpe lidt af hovedstadens trængsel, men finansieringen er ikke fundet endnu.

Den undersøgte rute fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital. Der er undersøgt muligheder for forskelligt antal stop undervejs. Illustration: Metroselskabet

En rapport fra Metroselskabet præsenterer en række såkaldte højklassede kollektive trafikforbindelser fra Ny Ellebjerg til henholdsvis Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital/Emdrup. Rapporten er et resultat af et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Metroselskabet samt Frederiksberg, Hvidovre og Københavns kommuner.

Ruterne kan blive nødvendige, når antallet af metropassagerer frem mod 2035 forventes at stige med godt 40 pct.

For udbygningen til Hvidovre er der kigget på forskellige løsninger som metro, letbane og BRT (busser i særskilte baner, red.) på strækningen.

Ruten fra Ny Ellebjerg op mod Emdrup. Der er undersøgt muligheder for, at den kan stoppe ved Godthåbsvej, Nørrebro og Bispebjerg Hospital. Illustration: Metroselskabet

Disse er så opdelt i syv forskellige løsninger afhængigt af antallet af stoppedsteder, ruter og lignende, mens der er kigget på fire mulige metrolinjer fra Ny Ellebjerg mod Bispebjerg Hospital. De skulle gå hhv. til Godhåbsvej (med fire stationer), Nørrebro (seks stationer) og Bispebjerg Hospital (otte stationer).

Busser får ikke folk ud af bilen

En metro-udbygning til Hvidovre Hospital forventes at koste mellem 6,3 og 8,5 mia., mens en letbane kunne anlægges for 1,9 til 2,1 mia., og en BRT-løsning kun ville koste 130-150 mio. kr.

En metro-løsning forventes dog at kunne have dobbelt så mange påstigere om dagen (12-18.000 mod 7-8.000).

Vil man bygge metro nordpå fra Ny Ellebjerg, bliver det dyrere, men vil også ramme flere pendlere, viser rapporten. Her vil en løsning koste mellem 10 og 20,1 mia. kr, og linjen ville have mellem 28.300 og 58.400 påstigninger dagligt.

Metroselskabet anslår desuden i rapporten, at flere af metroløsningerne vil fjerne i ca. 1.000 bilture fra hovedstadens vejnet i hverdagene, mens en letbane kun fjerner ganske få – og en BRT-løsning ikke forventes at få folk til at skifte til at bruge offentlig transport overhovedet.

Samtidig forventes det, at langt flere vil bruge metroen end begge de andre løsninger, og derfor vil en udbygning af metroen give flere ekstra rejser med offentlig transport pr. år. pr. anlægskrone end alternativerne.

Taber penge på driften

Rapporten forudser imidlertid, at der ikke er mange penge at hente i udbygningerne, hvor driftsresultatet forventes at ligge mellem 0 og -50 mio. årligt.

Hvis begge de to undersøgte linjer bliver bygget, vil metro-nettet se sådan ud. Illustration: Metroselskabet

Rapporten var på dagsordenen i Hvidovre Kommunes økonomiudvalg mandag aften, og Hvidovre og Rødovre Kommune presser nu på for at få metroen ikke blot til Hvidovre Hospital, men videre ud til Rødovre Centrum. Det vil koste mellem 9,3 og 14 mia. kroner.

Vestegnskommunerne håber, at både staten og Københavns Kommune vil hjælpe med financieringen med argumentet, at det vil afhjælpe en del af hovedstadens trængselsproblemer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Træk en næsten lige linje fra Orientkaj til Hvidover, med option til forlængelse ud til en stor gratis P-plads til pendlere der kommer sydfra, så vil det give rigtig god mening.

  • 2
  • 0

Som daglig bruger af den eksisterende metro i myldretiden, er det helt klart mellem Nørreport og Christianshavn der er kapacitetsproblemer (Havnesnittet).

Der skal bestemt metro til Hvidovre og Husum over Bispebjerg, men først skal problemerne over havnesnittet løses, og det skal de efter min mening med en ny metrolinie (Refshaleøen)-Prags Boulevard-Hovedbanegården-Rigshospitalet-Bispebjerg-Husum.

  • 3
  • 1

Enten er der fejl på kortet eller også er der en sjov tilgang til at skrive stationer på. Forum får/har ikke M3 det er Frederiksberg. Om Fasanvej hører til prikken til højre for teksten er også lidt uklart.

  • 0
  • 0

Hvis man skal fra Emdrup til Centrum (fx. Kongens Nytorv) skal man enten via Frederiksberg og skifte tog eller for at undgå skift køre fra Emdrup til Kongens Nytorv via Sydhavnen - noget af en omvej.

  • 0
  • 0

Linien til Hvidovre Hospital er en god ide og især hvis vi kan beslutte det nu, hvor boremaskinen knap er startet på Sydhavnsmetroen.
Flere linier på tværs (Emdrup-linien) ser jeg mindre behov for før der er lavet metro til f.eks. Brønshøj og de nye bydele (Refshaleøen, Lynetteholmen, etc). Hvis den endelig skal laves, bør det være en selvstændig linie, som kan videreføres i begge ender.

At vælge en Letbane tror jeg giver ligeså lidt effekt som BRT løsningen, da folk ikke vinder tid ved at fravælge deres nuværende transportform. Metroen er den eneste højklassetransport form, som kan flytte folk væk fra bilen (hvis de ikke allerede har fravalgt den), da bus og letbane skal dele vejen med bilerne og cyklerne inklusiv vente på trafiklys).
Samme argument for at den planlagte letbane i Nordvest og Brønshøj skal være en metro - faktisk utroligt at Danmarks mest benyttede buslinier (5A og 350s) igennem 70 år stadigvæk ikke er blevet erstattet af bane-trafik (S-tog eller Metro). Husum-Brønshøj-Bispebjerg-Rigshospitalet-Indre By-Amagerbrogade vil give stationer til områder uden stationer og løse havnesnittet.

  • 3
  • 0

Hvis man studerer kortene fra metroselskabet, så bemærker man at de kun indtegner metroen. De eksisterende jernbane og S baner er ikke tegnet ind selv om de er fundamentale for byes trafik. Det indikerer, at man tænker i de sædvanlige siloer og kommunegrænser, og ikke med en mere holistiske syn som ellers er nødvendigt for at løse byens trafikproblemer, inklusiv pendlertrafikken

Eksempelvis, hvis man indtegner S-banerne på kortet, så vil man bemærke at den foreslåede metro strækning går stort set parallel med den eksisterende ring S-bane.

Der er brug for overordet holistisk planlægning af trafikken inklusiv pendlertrafikken, og ikke kun på trafikken inden for kommunegrænsen.

  • 18
  • 1

Jeg mener også, at København bør have mere metro. Også selv om jeg ikke er daglig bruger. Men det er hvergang en godoplevelse at tage metroen fra Vanløse til Lufthavnen. Forgangne tiders lufthavnsbusser fra Københavns Hovedbanegård savnes overhovedet ikke.
Der er nok også godt se på et forløb langs O2. Måske kunne vi om nogle år have en metro som forbandt regionens hospitaler Gentofte, Bispebjerg og Hvidovre, og så en tværgående linje som også hægtede Riget og Herlev på metronettet.

  • 3
  • 2

"...og linjen ville have mellem 28.300 og 58.400 påstigninger dagligt "

Undskyld, men dette her er da dybt pinligt. Jeg bor i Paris (udlandsdansker) og min lokale metrostation har 56,000 påstigninger om dagen. Man bygger da vel for helvede ikke en metrolinie, som ikke transporterer allermindst en kvart million pr dag??

  • 6
  • 6

Ja, det svarer jo faktisk blot til en stor buslinie, a'la 5C. Det er da bestemt at skyde gråspurve med kanoner at bygge en metrolinie til det formål. En langt mere oplagt skinnebaseret løsning til dét forventede passagertal er en letbane. Hvoraf nogle i Paris har over 100.000 daglige påstigere.

  • 7
  • 3

Hvad de enkelte kommuner bruger deres penge på skal jeg ikke blande mig i, men nu trænger S-togsnettet i høj grad til en opgradering. Det må være der indsatsen skal lægges næste gang. Mere præcist strækningen Hundige-Holte incl. to ekstra spor igennem København.

  • 4
  • 2

"Rødovre Kommune presser nu på for at få metroen ikke blot til Hvidovre Hospital, men videre ud til Rødovre Centrum. Det vil koste mellem 9,3 og 14 mia. kroner."
https://hvidovre.dk/Hvidovre/presse/presse...

jeg savner lidt visioner til hvordan man får pendlerne i rødovre til at vælge metro ved rødovre centrum frem for bil eller eksisterende buser/s-tog.

I går skulle jeg tilfældigvis fra vesterbro torv til biltema i glostrup start tidspunkt kl 15:30.
Jeg vælger at køre vesterbrogade-roskilde vej det er trods alt den mest direkte og jeg har egentligt lidt travlt. Jeg overhaler naturligvis alle bilerne og ved foden af valby bakke aktivere jeg boost funktionen der gør det muligt at køre ca 30 km/t i modvind op af bakke og hvad ved jeg. Det viser sig at de ca 30 km/t passer rigtigt godt med de grønne lys på roskilde vej. jeg overhaler 100 vis af biler. Ved damhus søen er der dømt hojteknologisk kludder mor alt står stille undtagen mig. Jeg har ikke set dette myldretids idioti på roskildevej siden jeg arbejde i Tåstrup. De er helt klart blevet være.
Det er også her at det ubehagelige stykke cykelsti langs damhus søen og et godt stykke op ad bakken til tårnvej starter.

Hvad med om hvidovre/Rødovre fik gjort det stykke til superbehagelig cykelsti og fik lavet en prome video der viste Rødovre borgerne hvor mange biler den teknologisk overlegne el-cykel kan overhale på den tur intil Kbh.
Og selvfølgeligt hvor nemt og behageligt det ville være for en Københavner at cykle til Rødovre centrum.

Det tog i øvrigt 36 minutter at køre de 12 km til glostrup i modvind og myldretid.
(absolut dør til dør vel og mærke).
Og hjemme igen alt i alt 24 km havde jeg brugt 240 watt. Ja det koster lidt at køre så stærkt og komfortabelt. Min cykel er e-cyklerne svar på en Audi E-tron.
Min nye lynlader fyldte tanken op på 2,5 time.

  • 5
  • 0

Eksempelvis, hvis man indtegner S-banerne på kortet, så vil man bemærke at den foreslåede metro strækning går stort set parallel med den eksisterende ring S-bane.

Hvis man skal være fair: Det kort findes faktisk i rapporten på side 24 med alle S-baner og de forskellige idé-metroer. Men du har helt ret: Emdrup-metroen klemmer sig ind mellem S-baneringen og Cityringen, og enhver station på den nye linje vil ligge godt under 1 km fra mindst én eksisterende station. Det er "parisisisk" stationstæthed. Ret imponerende, men er det det mest nyttige projekt?

Kortet viser at Metroselskabet og Københavns Kommune måske er ved gå lidt "ring-amok". Med Havnering og Emdrupmetro er vi oppe på ca. 4 fulde ringbaner, som laves på bekostning af radial-metroer til tætbefolkede områder, fx den til Brønshøj/Husum som jo p.t. er reduceret til en letbane.

  • 1
  • 0

Undskyld, men dette her er da dybt pinligt. Jeg bor i Paris (udlandsdansker) og min lokale metrostation har 56,000 påstigninger om dagen. Man bygger da vel for helvede ikke en metrolinie, som ikke transporterer allermindst en kvart million pr dag??

Såvidt jeg kan se, er der kun 4 metrosattioner i Paris som har over 56.000 passagerer om dagen (20,4 mio. om året), og fælles for dem alle er, at det er omstigningsstationer.

Mange metrostationer i Paris har 3-4.000 påstigninger om dagen, og man kan sågar finde stationer med under 1.000 påstigninger dagligt.

Kilde: http://labs.data-publica.com/ratp/

  • 3
  • 1

Lasse Kärkkäinen - Metroselskabets rapport afliver da letbanen ift. Metro. COWI's rapport konkluderer:"Selvom
metroen har de højeste anlægsomkostninger, er det alligevel den løsning som medfører flest ekstra
kollektive ture pr. anlægskrone."

Noget helt andet er, at COWI ikke kan regne. De fratrækker sparede buspassagerer i Metro og Letbane udregningerne - men IKKE i BRT udregningen. Det enkle er at se på de overordnede tal. Både LRT og BRT flytter samme antal passagerer - men BRT gør det til under 1/10 af anlægsomkostningerne for LRT!

STOP for de letbaner nu! Aflys LRT i Ring 3 nu! Få indsat "letbane på gummihjul" på Ring 3 nu! Udbyg 5C til rigtig "letbane på gummihjul" - naturligvis eldrevet - nu!

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten