Methanol-folk vil gå uden om den sorte olie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Methanol-folk vil gå uden om den sorte olie

Illustration: Stena Line

I omstillingen til vedvarende energi i transportsektoren er alkoholen methanol – også kendt som træ­sprit – kommet på banen som et bud på en erstatning for fossile brændstoffer.

Methanol kan fremstilles ved hjælp af biomasse og vindenergi og er partikelfrit og CO2-neutralt. Til gengæld koster det mere at fremstille end fossile brændstoffer.

I dag bruger vi ikke methanol som brændstof i Danmark, men mange andre lande såsom Kina og Island producerer og bruger det. Kina producerer methanol fra forgasset kul, og Island fremstiller den grønne energi med CO2 fra luften og brint produceret fra de varme kilder.

I Danmark har vi ikke varme kilder, men masser af vindenergi og biomasse, som vi kan udnytte til produktion af fossilfrit methanol, siger Lars Pleth Nielsen, der er centerchef og ph.d. i tribologi ved Teknologisk Institut. Han mener, at teknologien grundlæggende er ved at være på plads. Det er bare et spørgsmål om at komme i gang:

»Vi vil bypasse den sorte olie,« siger Lars Pleth Nielsen, centerchef ved Teknologisk Institut og en af initiativtagerne til en konference i næste uge om methanol. Illustration: Teknologisk Institut

»Vi skal have skaffet folk nok, der er interesserede i den grønne methanol, for at komme videre med det,« siger han.

Derfor sætter han og en hel række relevante oplægsholdere i næste uge ved en konference i København fokus på at forbedre mulighederne for at udnytte methanol i Danmark – lige fra potentialerne i biogas og katalysatorer til bearbejdningen og slutbrugerne.

»Vi vil bypasse den sorte olie,« siger Lars Pleth Nielsen.

Modningsproces mangler

Engagementet er også at spore hos Anders Bavnhøj Hansen fra Energinet.dk, men hans tidshorisont er lidt længere. Han har undersøgt, hvornår det bliver realistisk at gå væk fra fossile brændstoffer og over til for eksempel methanol og mener, at det umiddelbart har længere udsigter.

»Frem mod 2030 ser vi hos Energi­net stadig et teknologisk udviklingsforløb. Herefter ser potentialet ud til at blive relativt stort,« siger Anders Bavnhøj Hansen.

De teknologier, som skal modnes, er blandt andet anlæg til elektrolyse, som skal være mere energieffektive, så prisen på produktet bliver økonomisk konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer. Derudover er der nogle konverteringsteknologier, hvor biomassen omsættes til brændstoffer, der også skal modnes. Han sammenligner det med vindmøller, der også forbedres og bliver mere rentable, som tiden går.

På længere sigt frem mod 2050 mener han, at det er realistisk, at det danske forbrug af brændstoffer baseres på el fra vindkraft og sol­celler samt biomasse.

En modificeret dieselmotor

For at man kan bruge methanol som brændstof, skal der ændres en smule i indsprøjtningssystemet på dieselmotorer, siger Kjeld Aabo, kundechef i MAN Diesel & Turbo, der producerer motorer, som blandt andet kan fungere på methanol.

En dieselmotor kan med et ændret indsprøjtningssystem køre på methanol. Ifølge Kjeld Aaby, der er kundechef hos MAN Diesel & Turbo, er det alternative indsprøjtningssystem dog relativt dyrt, og det kan holde nogle tilbage, indtil de er sikre på forsyningssikkerheden. Illustration: Stena Line

Det er altså ikke den store forskel, der er på en almindelig dieselmotor og en motor, der kan forbrænde methanol, men han mener stadig, at for at der kommer rigtig gang i methanol som brændstof, er der nogle forhold, der skal afstemmes. Først og fremmest skal kunderne være sikre på, at methanol er vedvarende, og så skal logistikken, prisen og tilgængeligheden være i orden.

Kjeld Aabo fortæller desuden, at interessen for methanol er blevet langt større, efter at International Maritime Organizations miljø­komité, MEPC 70, i 2008 besluttede, at grænsen for svovlindholdet i skibsbrændstoffer skulle reduceres fra 3,5 procent til 0,5 procent i 2020. Methanol er helt renset for svovl.

Omkostningerne vejer tungt

Det svenske færgerederi Stena Line er nogle af dem, som allerede benytter methanol som brændstof. De har i et års tid sejlet skiftevis på methanol og diesel og er stadig i færd med at teste forskellige me­thanolmotorer, fortæller rederiets bæredygtighedschef, Erik Lewenhaupt:

»Generelt synes vi, at methanol er meget spændende som muligt maritimt brændsel for fremtiden – og specielt, fordi det har en god miljø­profil,« siger han og erkender, at den største forhindring for at bruge methanol er omkostningerne.

»Methanol er endnu ikke konkurrencedygtigt, men vi tror på det på lang sigt. Det vigtigste for os er at få det til at fungere samt bevise for os selv og andre, at methanol er et reelt alternativ. Men det er klart, at hvis prisbilledet fortsætter, som det er i dag, bliver det svært,« siger Erik Lewenhaupt.

Han mener, at man generelt kan sige, at man inden for søfarten skal sørge for både at have et grønt image og være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer. Blandt andet derfor satser Stena Line på methanol.

Emner : Methanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har hørt dette flere gange på det sidste og det er altså noget sludder.

CO2 til produktion af methanol på i Island stammer fra vand fra de geotermiske boringer de har så mange af. Jeg har besøget et af anlæggene.

Læs fx her: http://carbonrecycling.is/george-olah/2016...

Jeg er temmelig sikker på at den billigste metode til fiksering af carbon fra luften i resten af verden er planters fotosyntese.

  • 9
  • 0

Syntetisk diesel kan fremstilles specifikt til opgaven, af havvand.
Mængden af CO2 i havet er i ballance med CO2 i luften.
Elektrolyse af havvand giver oxygen, brint, kulstof, plus alle de andre grudstoffet opblandet i havet.

US Navy køre forsøg med at producere syn-fuel, især flybrændstof, på et par atomdrevne hangarskibe, for at slippe afhængigheden af tankskibe.

  • 5
  • 3

Hvis vi skal lave methanol af biomasse, vil det så ikke betyde endnu mere intensiv dyrkning af landbrugsjorden? Hvor meget areal skal der bruges for at producere biomasse til produktion af en liter bioethanol? Har vi areal nok til at dette kan blive andet end en niche?

  • 7
  • 0

En Dieselmotor kan jo køre på op til 80 % Gas , H2, Methan el propan UDEN AT MISTE TRÆKTRAFT

Systemet er at forbrændingen starter på diesel og antænder gassen der så sørger for at dieselolien forbrænder bedre

Systemet fungerer på eksisterende dieselmotorer.

Metanol har en øvre brændværdi på 29,7 , diesel på 44,8
Så ren metahnol vil vel betyde en stor reduktion i trækkraften

  • 2
  • 0

Methanol er bare en måde at gøre Methan flydende. Alternativet er LNG.

Interessant betragtning. En hurtig googling fører frem til, at methanoldrift af stempelmotorer i så fald har samme alt for lidt belyste problem med udledning af uforbrændt methan, der pga sin høje GWP helt eller delvist off-setter klimagevinsten ved sparet CO2-udledning:

"Increasing fuel methanol content has no significant effect on exhaust regulated emission
rates (organic material, carbon monoxide, and nitrogen oxides) nor on the composition of
total hydrocarbons, except for methane, which increases substantially."

"As fuel methanol content is increased, steady
but significant increases in the methane
fraction occur. For M0, M25, M50,
M85, and M100, methane comprises
10, 12, 15, 24, and 50 percent of the
exhaust hydrocarbons, respectively"

(Mx er brændstofblandingen med x% methanol)

"Similar increases in the methane
fraction have been reported in previous
studies with dedicated methanol cars.
Methane comprised about 30 percent
of the FTP hydrocarbon emissions
with M85, and more than 80 percent
with M100 in studies conducted with
two Methanol Escorts"

Fra "Characterization of Emissions from a Variable Gasoline/Methanol Fueled Car, March 2012"
http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080...

  • 0
  • 0

"bare" at montere en efterbrænder?

Ja, det ville være oplagt, men methan (CH4) er et ganske stabilt molekyle, der skal op på 450gr C for at reagere med ilten, hvilket er væsentligt mere end øvrige motorbrændsler. Så det kræver mig bekendt ekstra energi at få det til at ske.

Problemet er åbenbart en gammel - men uløst? - kending:
Ca 3½% spild af den indfyrede gas i form af UHC, fra kraftvarmeværkerne:
Hidtil er 9 typer katalysatorer til reduktion af UHC blevet testet uden tilfredsstillende resultat.
https://ing.dk/artikel/skrappere-krav-til-...
https://ing.dk/artikel/sma-vaerker-under-l...

  • 1
  • 0

De fleste olieprodukter jeg ser er slet ikke sorte, så i den sammenhæng kunne methanol egentlig være lige så sort. Forbrænding af begge typer produkter danne blot vand og CO2 som også er farveløse og i øvrigt ugiftige, så hvor kommer det sorte fra?

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten