Methankoncentration i luften over Arktis når nyt højdepunkt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Methankoncentration i luften over Arktis når nyt højdepunkt

Udslippet af methan fra havet nord for Sibirien steg gennem hele sidste år, og den 29. december nåede methankoncentrationen et nyt højdepunkt. Det viser satellitmålinger, som folkene bag Arctic News har kigget nærmere på.

Målingerne er foretaget med IASI-instrumenter om bord på af ESA´s MetOop-satellitter, der er i kredsløb over Arktis.

Den 29. december blev der målt en koncentration på 2.399 ppb (parts per billion, altså milliardtedele). Normalt ligger niveauet på 1.250 ppb ifølge den verdensberømte klimaforsker James Hansen, der er professor ved Columbia University, skriver The Examiner.

Methan virker som drivhusgas cirka 25 gange kraftigere end CO2, men nedbrydes til CO2 og vand efter 8-12 år. Methankoncentrationen over Arktis bliver fulgt nøje af forskere over hele verden, fordi det lavvandede Laptev-hav nord for Sibirien gemmer på så store mængder methan under havbundens permafrost, at det overstiger mængden af CO2 fra samtlige kendte fossile ressourcer.

På globalt plan stiger niveauerne af methan også i atmosfæren, men de er ikke i nærheden af de aktuelle målinger over Arktis, viser den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC.

Dansk klimachef er skeptisk

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, leder af Dansk Klimacenter ved DMI og medlem af IPCC, er der en risiko for helt uoverskuelige temperaturstigninger, måske helt op til 20 grader, hvis al methanen slipper ud. Men han tvivler på, at det sker.

»I iskerneboringer har vi ikke set tegn på meget høje methanniveauer i atmosfæren, selv om klimaet har været varmere, f.eks. under sidste mellemistid. Det tyder jo på, at methanen bliver under havbunden, selv om isen smelter,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

»Omvendt ved vi, at der har været en klar sammenhæng mellem voldsomme methanudslip og meget højere temperaturer, hvis vi går flere millioner år tilbage i tiden. Bliver methanen ved Arktis frigivet, så risikerer vi en drivhuseffekt, som vi slet ikke kan styre,« siger han.

Niveauerne svinger hele tiden

I øjeblikket ligger et lag af permafrost over lagrene af methan. Isen fungerer helt konkret som en prop, der forhindrer udslippet. Alligevel ser forskere flere methanudslip, der viser sig som ringe i isen, der kan være op til en kilometer i diameter.

Læs også: Forskere om metan-udslip ved Sibirien: Vi har aldrig set noget lignende

De seneste russiske og amerikanske undersøgelser konkluderer, at temperaturen ved havbunden ud for Sibirien er steget med mellem 0,9 og 1,8 grader celsius over de seneste 14 år.

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er methanudslip dog almindelige, og selv stigende udslip er ikke nødvendigvis tegn på, at methanbomben er ved at gå af.

Tidligere målte forskerne nemlig også stigende koncentrationer af methan over Arktis, men så faldt koncentrationen for cirka 10 år siden, og nu er udslippene altså begyndt at stige igen. Derfor er det også meget svært at snakke om 'normale' niveauer for methan over Arktis.

I 2005 blev der f.eks. i en kort periode målt koncentrationer på 8.000 pbb, altså langt over niveauet målt i december i år.

»Niveauerne svinger over en længere årrække, og hvis methan-bomben endelig går af, vil det formentlig ikke ske ved, at vi ser svingende niveauer af langsomt udsivende methan. Hvis der går hul på proppen, vil koncentrationerne kontinuerligt stige meget voldsomt i løbet af få år,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Nedenstående video fra University of Alaska Fairbanks viser, hvordan methan bliver holdt inde af isen på en tilfrosset sø og kan antændes ved at banke hul i isen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Truslen er påfaldende let at forstå.

Spørgsmålet om skyld er lige så let at afklare!

Men når man så går ind og fokuserer på;
- hvorfor den skyldige ikke vil tage skylden på sig,
- hvorfor, den mangfoldighed af sociale spidskompetencer inden for teknologi, videnskab, økonomi, sundhed osv. alligevel ender op i en stor potentiel selvnegerende succes,

ja så er det pludseligt umuligt at forstå. Så er det beskrivelsen af den skyldige, der ikke er pædagogisk nok, og sandeligt ikke fordi det drejer sig om viljen til at forstå budskabet.

Kære venner, den helt store feedback-mekanisme inden for genren, global opvarmning, den aftegner sig for os med al tydelighed. Det kan gå rigtigt stærkt fra nu af! Det er meget sandsynligt, at der ikke er nogen vej tilbage over hovedet.

Det er endda ufatteligt let at forstå. Men at få de formastelige til at indrømme deres rolle i spillet, det at problemet er skabt af dem, det er ikke let. For det handler om vilje til at forstå i en verden, hvor man i frihedens navn ikke har lavet andet end undskyldninger for at gemme sig i detaljen, delrationaliteten, forestillingen om det tekniske fiks, spørgsmål om retten til at skalte og valte demokratisk med sandheden, spørgsmålet om det over hovedet kan betale sig at tage hensyn til naturen, osv.

Den overordnede og generelt forpligtende rationalitet findes ikke i det moderne samfund. Mangfoldigheden af isolerede succeskriterier bygger ikke op til den overordnede rationalitet. Sagt på en anden måde, økonomisk succes, teknologisk udvikling, sundhedsvæsenet, demokratisk frihed osv. virker meningsfuldt set på egne snævre betingelser, men samlet set ser det ud til at artens succes truer sine egne livsbetingelser, klimaet, hvorfor de snævre kriterier for succes alligevel bygger op til en stor kollektiv form for irrationalisme.

Budskabet rager selvfølgelig lidt ud over de små cirkler, som man lever i til dagligt, men hvis det ikke fiser ind på skærmterminalen med det samme og når det lige frem møder larmende modstand i det ydre, ja så har det ikke kun med selve den kognitive udfordring at gøre, men lige så meget med det, at budskabet er ubekvemt, hamrende irriterende at forholde sig til, men sandt.

  • 7
  • 7

Så det du siger, er at jeg skal købe et hus med en højere geografisk beliggenhed?

Spøg til side.

Fossil energi skal vel reduceres til transport på land, samt let maritim trafik. Al el produceres ved hjælp af vind/sol & atomkraft. Tung maritim trafik skal drives ved atomkraft... Til helvede med afgifter som siger det modsatte... Så må velfærdsstaten tage et hug!

Kan man ikke bruge den metan der stiger op fra disse 'skorstene'?

  • 3
  • 3

Kan man ikke bruge den metan der stiger op fra disse 'skorstene'?

Kan man ikke brænde det af? Ved kuludvinding slipper der meget metan med ud. Tidligere lod man det bare dampe væk, nu futter man det af.

  • 2
  • 0

Steen Ole Rasmussen: Må jeg spørge hvad du - lige præcis du - gør i dag?

Lever du selv 100% bæredygtigt, uanset hvilke omkostninger det måtte have for dig og din familie, både monetært og med hensyn til ulejlighed i dagligdagen?

Jeg gætter på, at det gør du ikke. Fordi det ikke batter noget at én person lever bæredygtigt. Fordi alle de store (virksomheder) burde gøre det. Fordi alle de andre også burde gøre det, men ikke gør det.
Så det hjælper jo ikke noget at jeg gør det når alle de andre ikke gør. Derfor vil jeg alene ikke have ekstra omkostninger og ekstra ulejlighed, når det alligevel ikke nytter noget.

Og sådan siger alle andre også. Og der har du dit svar på, hvorfor alle ikke reagerer på et problem alle kan se.

  • 1
  • 2

Selvom diskussionen er blevet noget afsporet, må jeg så ikke lige tillade mig, at undre mig over højdepunkternes aftagende tildens!

I 2005 blev der f.eks i en kort perioder f.eks målt koncentrationer på 8000 pbb

Metankoncentration i luften over Arktis når nyt højdepunkt

Koncentrationen af kraftig drivhusgas over Arktis toppede 29. december

Den 29. december blev der målt en koncentration på 2399 ppb

  • 1
  • 2

Det eneste du opnår derved, er at konvertere den til CO2 8-12 år tidligere.

Det er ti år med en 25*CO2-klimagas sparet. Man sparer ti år med metan i atmosfæren, hvilket må være en hel del til gavn for klimaet. Det kan jeg ikke forstå du neglegerer.

Metanen kan måske bruges i stedet for naturgas, og så har man en dobbeltgevinst. Den er måske tilmed billigere at udvinde.

  • 2
  • 2

@ Henrik Eriksen
Du spørger, om jeg selv lever op til de krav, som jeg stiller til andre, om jeg positionerer mig rigtigt i forhold til distinktionen mellem "dem og os".
Og ja, jeg lever stort set i overensstemmelse med det nødvendige krav til den overordnede problemstilling.
Jeg har bygget to huse af genbrug, de er relativt energiøkonomiske og så har jeg et tredje hus, som også er ok. Der er lejeindtægt, men ikke nogen stor indtægt her.
Desuden tjener jeg en lille smule ved at skrive. Kronikker kaster ikke af sig, men der sælges nogle gange lidt når de bliver bragt.
Da jeg var 18 tog jeg ikke kørekort, fordi det er uholdbart at køre bil. (det er ca. 35 år siden at jeg tog kørekort til Mc med og uden sidevogn).
Hvis jeg rejser, så er det flere måneder ad gangen og med offentlig trafik, ikke fly.
Kød spiser jeg ikke ret meget af, min kone er vegetar.
Min kone har landets største netbutik for brugt børnetøj. Den befinder sig i kælderen i vort hus, som så også er lavet af genbrug.
Vi er selvforsørgende, på ekstremt lavt forbrug og med meget lille varme energiforbrug.
Vi har masser af tid, dvs. lever i overensstemmelse med, hvad det i vore øjne drejer sig om.
Så jo, jeg har anbragt mig rigtigt i forhold til distinktionen.
Desuden, så mener jeg ikke at udsagnsværdien i det, som jeg skriver, afhænger af min egen livsførelse, fx er jeg stor fan af filosoffen Martin Heidegger, der selv blev nazist. Værdien af den filosofi, som han formulerede, er nemlig ikke determineret af hans personlige livsførelse.
Så selv om jeg rent faktisk lever op til de krav, som jeg stiller til andre, så mener jeg ikke at det er afgørende for om de er berettigede eller ej.
Nok om det.

  • 9
  • 4

[quote]
Metan virker som drivhusgas cirka 25 gange kraftigere end CO2, men nedbrydes til CO2 og vand efter 8-12 år.[/quote)
Man kan gentage en usandhed så mange gange, at den bliver til sandhed!

De 25 gange større drivhuseffekt er opnået ved at man summerer metans drivhuseffekt op gennem 100 år. D.v.s. man vedbliver at medregne metans drivhuseffekt 90 år efter, det er omdannes til CO2, der for længst er gået i forbindelse med vand til hydrogencarbonat, regnet ned og optaget af havets organismer.
Hertil kommer den af klimatologer oversete effekt, at metans absorbtionsspektrum overlappes kraftigt af vanddamps ditto - og klimavidenskaben ikke benytter sig af den normalt velkendte proces - falsificering.
Dokumentation:

http://www.gratisimage.dk/image-71BF_4CDFC...

Den største drivhuseffekt opnås ved at brænde metan af, hvorved der foruden CO2 også producerer H2O, der er den kraftigste drivhusgas overhovedet.

  • 3
  • 9

Ahh, du mener opsamle den og bruge den fornuftigt ?

Absolut en god ide, på den måde gør det en smule nytte.

Men jeg tror der er enorme praktisk problemer involveret.

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke forstå hvorfor de, der er overbeviste om at vi står overfor katastrofal klimaforandringer og at vi kan have indflydelse på dette, blot vil pege fingre.

Det ville klæde dem om de udviste en vilje til at få snavs på hænderne.

På den ene side siger de at vi står overfor den største trussel af alle, men samtidigt er man for fine til at ville tage andet end politisk korrekte tiltag.

De vil ikke have kernekraft, carbon capture and storage, naturgas som en overgangsløsning fra kul, geoengeeringing osv.

Nej de vil kun finde fæle kapitalistiske syndebukke og hygge sig med sol og vind og andre politiske korrekte feel good-aktiviteter.

Der er en disconnect mellem det trusselsbillede, som de opstiller og de handlinger de vil acceptere.

Hvis vi står overfor en trussel, som det kan frygtes. så skal man mobilisere samfundets ressourcer, som man mobiliserer til krig.

Hvis man f.eks. ved at starte ekspress-bygning af 100+ GWe kernekraft/carbon capture and storage og plante skov per år i de næste 50 år kan afværge et klima kollaps. så er det jo ligegyldgt om man om 50-100 år står med en kæmpe oprydningsopgave.

Er det et overkommeligt scenarie? Det er det ikke. hvis man fortsætter business as usual.

Men hvis man ser det som krig, så kan man sagtens.

Tænk på hvordan man under WWII i løbet af nogle få år kunne mobilisere til at bygge fly, skibe og tanks?

Eller tænk på hvordan tyskerne og Japanerne genopbyggede deres ødelagte lande.

Vi kan hvis vi vil.

  • 3
  • 1

Altså - helt ærligt, nu kan CO2/global opvarmning diskussionen da snart ikke blive mere forplumret.

1: Opvarmningen af verdenshavene er lavere end forventet, fordi Varmen "forsvinder" i dybhavet.
2: NU er det pludselig Metangas, der er den "nye" skurk.
3: Der er vinter på Antarktis, men skibe - 3 stk - hænger fast i isen.

Hvor er helhedsbetragtningerne blevet af??

  • 5
  • 4

Jeg vil bruge følgende citat af Kierkegaard. (Ude af kontekst, men alligevel)
”Hvis et Menneske f. eks. ikke kan forene det at have Svagheder og uheldige Tilbøjeligheder, med at have Værd og Ret som Menneske, så er han syg og bør straks sendes ned til Doktor Schou på Filadelfia.”

Er det ikke det som det egentlig drejer sig om, altså retten til at ”være”, også med de omkostninger det måtte medføre.
Lever vi mennesker i et evigt univers? Næppe!
Lever vi på en langtidsholdbar planet? Heller ikke!
Er det sandsynligt at jorden vil opretholde et stabilt klima i årtusinder, hvis vi bare holder nalderne væk? Jeg tror det ikke!
Er vores overlevelse her på planeten afhængig af en kamp for et stabilt klima, mere end det er en kamp for teknologisk udvikling, til imødegåelse af fremtidens betingelser. Enten det så er de akut opståede katastrofer, eller de mere langsomt udviklende.
Nok skal vi se bagud og analysere vore gerninger, men vi har intet at gøre i fortiden mere. Livet leves forlæns, uanset om vi vælger at gøre det baglæns. Derfor giver det ingen mening at pædagogisere i bagklogskabens ulideligt klare lys. Vi vil lave mange andre ”forkerte” beslutninger/handlinger fremover, men de vil alle have et større og større erfaringsmateriale at gøre det på og forhåbentlig også bedre og bedre teknologi. Vi kan så kun håbe det er nok, for formlen med at tro vi kan leve i en osteklokke for ever, den er totalt dødsdømt.
Mvh Svend

  • 4
  • 0

Hej !

Antagelse:

Det formodes at UVA-stråling med visse bølgelængder kan katalysere metan/CFC-gas/molekyle reaktion med ilt (afbrænding).

-

Kunne man prøve at regne på hvor meget metan-gas/molekyler, der bliver brændt af ved at sende UVA-laserstråling henover den smeltende tundra?

Dog skal der være tjek af om der er fugle, der skal passerer den vandrette UVA-laserstrålingsbarriere/gitter, og slukker i zoner med flyvende emner (fx dyr (fugle, flagermus...) og flyvemaskiner).

Muligvis kunne man nøjes med en ringformet UVA-laserstrålingsbarriere/gitter, som skyder opad og "renser" luft, der udveksles nord/syd for en bestemt breddekreds rundt om jorden?

Muligvis kunne CFC-gasser også brændes af på samme måde?

Det skal dog undersøges om der evt. dannes andre uheldige gasser af afbrændingen, som er værre for biosfæren.

Det skal også undersøges hvor meget energi der skal til at brænde x molekyler af metan eller CFC.

  • 0
  • 1

Grønland sender nogle store metanprut ud hvert år i august/september, hvilket blev registreret af et dansk forskerhold for nogle år siden.

Hvad kan vi gøre ved et ?

Intet.

Hvis livet på Jorden udslettes på grund af stigende metanudslip, er der intet at gøre mod det.

Hvad sker der, hvis mennesket uddør ?

Intet.

Mennesket er et overflødigt skadedyr, toppen af evolutionen.

Menneskets tilstedeværelse tjener ikke andre end mennesket selv.

Naturen vil altid regulere sig selv. Derfor kan Sibiriens og Grønlands forenede prutte meget vel være et langsigtet forsøg på, at Naturen vil udrydde mennesket.

Mennesket er kun uundværlig for sig selv.

Om 200 millioner eller flere år er alt det liv, vi kender i dag, forlængst død og rådnet - og måske bliver vi brændt af som olie eller gas af en ny teknologisk civilisation.

Det afhænger dog af, om planeten da fortsat eksisterer.

  • 3
  • 1

det har altid været min teori at metanen vil løsgøre sig og dræbe mennesker i en uset størrelse .at surheden vil stige i havene så en dag vil havbundene vende sig så de frigøre gas og skyerne vil drive ind over land og kvæle alt liv. allerede i dag kan man se det i Frankrig hvor store gas skyer er drevet ind over land dræbt folk på strandene og længere inde på fastlandet har dræbt hele grise og kreatur besætninger og de bønder der har boet på gårdene
kan være at det egentligt var sådanne skyer der udryddede dinosaurerne glenn rusu jensen

  • 0
  • 8

08.08.2011, Toxic Algae Still Turns Brittany's Beaches Green:
http://coastalcare.org/2011/08/toxic-algae...
( http://www.lemonde.fr/planete/article/2011... )
Citat: "...
Recently, 36 wild boars have been discovered dead on the shores of Brittany. Autopsies revealed that they had died from the resulting gases released from the decomposing plants.
As well as being hazardous to health – causing the death of a horse last year and wild boars’ this year- the problem has had a negative impact on tourism as well.
The algae first made its appearance on Brittany’s coastline, about 4 decades ago but it is only recently that official bodies have begun to really tackle the problem.
..."

Wild Boar Deaths linked to Green Algae: Confirmed:
http://coastalcare.org/2011/08/wild-boar-d...
Citat: "...
The first tests on six wild boars washed up on brittany’s beaches, showed that all but one, had hydrogen sulphide gas (emitted by rotting algae) in their lungs, confirming the suspicion toward the prior hypothesis that the wild boars suffocated from the poisonous gases emitted by rotting green algae.
However, Hydrogen sulphide gas (H2S) has not been found in the sixth animal, preventing the testers from concluding they’d been killed from breathing fumes from rotting seaweed.
...
Environmentalists and officials say it is a result of the nitrates in fertilisers used by the region’s farmers.
...
The amount of seaweed collected rose to 61,000 metric cubes in 2010, at a cost of 850,000 euros, from 27,000 cubic meters and 345,000 euros in 2007, according to a May report for the Brittany regional government. So far this year, 32,000 metric cubes have been collected. (Guardian)
..."

August 02, 2011, Mysterious Death of 36 Wild Boars on France Coast:
http://news.gather.com/viewArticle.action?...
Citat: "...
According to the UK Telegraph, an anti-toxic seaweed plan was launched last year in response to the untimely death of a horse in 2009 on the beach in Saint-Michel-en-Grève, leaving the rider unconscious at the scene. Another incident occurred (which is still under investigation) in which a man suffered a heart attack after transporting rotting seaweed.
...
Thorough autopsies were conducted on the wild boars to determine the cause of death, which revealed that while some boars had high levels of gas, others showed no signs of hydrogen sulfide gas at all.
..."

15 October 2013, Cause of death of 90 sangliers[wild boars] in Ardèche remains unexplained:
http://www.thisfrenchlife.com/thisfrenchli...

15-10-2013, Mort inexpliquée de sangliers en Ardèche:
http://tempsreel.nouvelobs.com/societe/201...

  • 0
  • 0

Lidt om algeopblomstring og eutrofikation:

5-19-2010, On the Recurrent Ulva Prolifera Blooms in the Yellow Sea and East China Sea:
http://scholarcommons.usf.edu/cgi/viewcont...
Citat: "...
U. prolifera in the YS and ECS resulted from aquaculture of the seaweed Porphyra yezoensis (or nori) conducted along the 200 km shoreline of the Subei Bank north of the Changjiang (Yangtze) River mouth.
...
The profit of the local P. yezoensis aquaculture industry (∼16,000 Ha in 2007) is estimated as U.S. $53 million, yet the cost to manage the impact of the summer 2008 U. prolifera bloom exceeded U.S. $100 million. Therefore, better strategies are required to balance the economic benefit of seaweed aquaculture and the costs of environmental impacts.
...
Coastal eutrophication is a serious environmental problem caused by excessive nutrients and other pollutants derived from agriculture, urbanization, and industries. In the Gulf of California, recurrent phytoplankton blooms are linked to agriculture irrigation and runoff [Beman et al., 2005]. On the west Florida shelf, the frequency of toxic Karenia brevis blooms appears to have increased over 10 fold between the 1950s and the 2000s, in part due to increased nutrient inputs from coastal runoff [Brand and Compton, 2007]. In Chinese coastal waters of the Yellow number and size of toxic algae blooms also have increased since 1998 [Zhou and Zhu, 2006].
...
Conclusion
...
but also in almost every year between 2000 and 2009, although the area coverage of the macroalgae before 2008 was much smaller than those in 2008 and 2009. Combined with high‐resolution numerical circulation modeling, the results revealed that the recurrent U. prolifera was all traced to the nearshore waters of the Subei Bank.
..."

  • 0
  • 1

Information . 2013 : The strande "Le Lenn " i Louannec i departementet Côtes d'Armor og de ​​to strande " La Source " og " Le Gouern " i Crozon i Finistère -afdelingen nu er fritaget fra grønalger og igen for badende og vandrere til rådighed. Således i øjeblikket mere end 540 strande i Bretagne er åbne.

Grønne alger er en integreret del af det marine økosystem af Bretagne.
I foråret og sommeren kan det forekomme i visse , ligger primært i den nordlige del af regionen bugter, der udvikler disse alger i overskud , der forårsager en såkaldt røde tidevande? Hvor er det fundet ? Er det farligt for helbredet ? Hvordan kan du modvirke det ?

Q1 : Hvad er en algeopblomstring ? Den grønne alger udvikler sig i havvand swimming i sandet, let skrånende strande, hvor alle de gunstige vækstbetingelser kombineres, navnlig:

Q2 : Hvor kan du finde grønne alger i Bretagne ? Kan observeres Den overdrevne spredning af grønne alger i Bretagne siden 1970'erne. Dette kompleks fænomen påvirkes af mange faktorer ( sol stråling , temperatur , nedbør , tidevand , storme, havstrømme, osv.), som ikke kan forudses med nøjagtighed . Også omfanget af opblomstring ikke kan forudses på forhånd.
For eksempel kraftige regnskyl i foråret favoriserer introduktionen af gødning fra landbruget i floderne og havet , og på den måde udløse en algeopblomstring
Således er det umuligt at forudsige, om en strand vil blive påvirket af algeopblomstring

Over tid, men det var muligt at bestemme steder , der synes at begunstige udviklingen af ​​alger. I dag er der otte bugter kendte hvor siden 1998 hvert år Algenpesten blev observeret ved varierende grader: The Bay of Saint Brieuc , Douarnenez, la Forêt og La Fresnaye , la Grève de Saint Michel og de ​​små bugter i Locquirec , l ' Horn GUILLEC og Guisseny .
(Kilde: . Masterplan for jordfordeling og forvaltningen af ​​Loire -Bretagne bassin 2010-2015 vand)

Q3 : Er grønalger giftig ?
I havet udgør de ikke risiko for mennesker , men ligger de på stranden i flere centimeters tykkelse. , begynder de at nedbrydes
til giftgas , ammoniak og en anden , yderst giftigt gas, nemlig hydrogensulfid frigives.
Af denne grund, har den offentlige sektor iværksat en række foranstaltninger for at forebygge de risici, der er forbundet med dette fænomen til livet. I de bugter, hvor alger allerede er blevet skyllet i land i store mængder , alger , er der et intensiveret overvågningssystem straks , når de er skyllet i land ,

Q4 : Er det farligt at gå der for en gåtur, hvor alger blev vasket op ? Når algerne skyllet op på stranden eller klipperne, de hober sig op , tørre ud og begynde under skorpen dannes på overfladen af gærende . Når nedbrydning sker, som med alle andre organiske stoffer , ammoniak og anden meget giftig gas , nemlig hydrogensulfid.
One løber nu på alger og dermed bryder igennem skorpen dannet på overfladen , dette fører til den pludselige frigørelse af disse gasser i atmosfæren , der som følge af deres koncentration er en reel sundhedsfare. Så snart man opfatter den typiske stærke hydrogensulfid lugt af rådne æg , så bør du hurtigt fjerne fra det ramte område selv.

Spørgsmål 5:
Hvis du bemærker en usædvanlig høj mængde af grønne alger på en offentlig strand , bør du holde dig væk , så længe i hvert enkelt tilfælde på grund af forsigtighed fra dette sted indtil algerne blev indsamlet . Hvis du skulle finde en betydelig algevækst eller grønalger ophobninger på et ikke- bevogtet strand eller slentre langs kysten, vi råde dig til at styre fri af den og informere turistbureauet og rådhuset i din ferie destination, når du vender tilbage.

Tilbage til toppen

Spørgsmål 6: Hvordan reagerer du , når algeopblomstringer ? Hvis du bemærker en stor mængde af stranden i strandede alger , vi råde dig til at holde sig væk fra , så længe som en forebyggende foranstaltning , fra dette sted , indtil algerne blev indsamlet .
Hvis du skulle finde en betydelig algevækst eller grønalger ophobninger på et ikke- bevogtet strand eller slentre langs kysten, vi råde dig til at styre fri af den og informere turistbureauet og City Hall of din feriedestination på dit afkast

Tilbage til toppen

Q7 : I 2009 4% var for eksempel på de 548 kontrollerede Breton strande lukket "midlertidigt forurenede omstændigheder" som karakter , (Kilde : Ministeriet for Sundhed ) .

Tilbage til toppen

Q8 : Hvornår kan jeg gå sikkert med mine børn på en strand i Bretagne ? vær opmærksom undgå strande med grønalger

Google Oversæt til virksomheder:OversætterkitWebsiteoversætterFind nye markeder

Deaktiver øjeblikkelig oversættelseOm Google OversætMobilFortrolighedHjælpSend feedback

  • 0
  • 2

Per: vi er enige om rigtig mange vigtige ting, men......
når du skriver, at dannelsen af vanddamp ved forbrænding af metan, CH4, giver et væsentligt bidrag, så er det ikke rigtigt!
Vanddamp er en sekundær drivhusgas, hvor indholdet i atmosfæren bestemmes næsten udelukkende af temperaturen at havvand og søvand. Det er en ligevægtstilstand.
Hvis du sjasker vand ud i atmosfæren, øger du kortvarigt vanddamp-indholdet, men på dage eller uger regner det ned igen. Derfor var Lomborgs fantasiprojekt for nogle år siden "en prut i en cigarkasse".
(Han foreslog, at nogle tusind skibe skulle sejle rundt og sprøjte forstøvet vand højt op i luften).
OK, det kunne udskyde drivhuseffekten en smule, men skulle fortsætte med at køre i årtier, hvis det skulle have en blivende effekt. - Underholdende, men nu vist glemt af de fleste?
Men bortset fra det, så er artiklens budskab (masser af frigjort metan) meget foruroligende!

  • 1
  • 0

Vanddamp er en sekundær drivhusgas, hvor indholdet i atmosfæren bestemmes næsten udelukkende af temperaturen at havvand og søvand. Det er en ligevægtstilstand.
Hvis du sjasker vand ud i atmosfæren, øger du kortvarigt vanddamp-indholdet, men på dage eller uger regner det ned igen.

Det er da fløjtende ligegyldigt at det sjasker ned igen efter et par dage da det jo som du siger er en ligevægtstilstand - vanddamps levetid i atmosfæren er ligegyldig hvis den løbende bliver fornyet.

M

  • 2
  • 1

Det er da fløjtende ligegyldigt at det sjasker ned igen efter et par dage da det jo som du siger er en ligevægtstilstand - vanddamps levetid i atmosfæren er ligegyldig hvis den løbende bliver fornyet.

M

Der er mere information her:

Water vapour: feedback or forcing?:
http://www.arizonaenergy.org/Analysis/Maki...
Citat: "...
While water vapour is indeed the most important greenhouse gas, the issue that makes it a feedback (rather than a forcing) is the relatively short residence time for water in the atmosphere (around 10 days).
...
At Day 0 there is zero water, but after only 14 days, the water is back to 90% of its normal value
...
Compared to the residence time for perturbations to CO2 (decades to centuries) or CH4 (a decade), this is a really short time.
...
Only the stratosphere is dry enough and with a long enough residence time (a few years) for the small anthropogenic inputs to be important. In this case (and in this case only) those additions can be considered a forcing.
...
When surface temperatures change (whether from CO2 or solar forcing or volcanos etc.), you can therefore expect water vapour to adjust quickly to reflect that.
...
So what do the models predict (or project) that the additional water vapour contribution would be for a given rise in temperature.

For example, if there was a change in GHG (WV not included) forcing which produced a temp rise of 1 deg C - by how much would that increase WV (in ppm) and what would that mean in terms of additional warming.

[Response: Since it's a coupled feedback process, you can't really separate it out like this. But you can estimate how much more water there would be for a given temperature increase at equilibirium using the Clausius-Clapeyron equation. For the response to 2xCO2, (around 3 deg C) you would expect an increase of about 30% in water vapour amounts. -gavin]
..."

  • 0
  • 0

@Holger,
tak for en saglig respons, som skal til for at få en saglig debat.

Jeg føler mig lidt som drengen i "Kejserens nye klæder" der kunne se kongen ingen tøj havde på.
Enhver burde kunne se på den grafiske fremstilling af drivhusgasserne, at metans drivhuseffekt er meget beskeden i forhold til CO2 og ikke mindst vanddamp, der er den mest effektive.
Ingen respons fra folk, som jeg da regner med kan aflæse en grafik - bortset måske fra 9 i denne debat?
Det undrer mig blot, at ingen tilsyneladende synes det er urimeligt at man opsummerer 100 års effekt af et stof, der har 10 års levetid!
Efter 10 år er metan blevet til CO2 og 2 stk. H2O. CO2 fra metan har samme effekt som CO2 fra andre kilder!

Jeg har for resten fundet kilden til den ofte fremsatte fejltagelse (med de 22-25 gange større effekt). Det hele beror på et par enkelte forskere, der citeres i en af IPCCs rapporter - og som ingen har orket at falsificere - måske bortset fra Hug/Barret.

Man fortsætter ufortrødent med at regne med 100 års opsummeret effekt at metan, selv om dens gns. levetid er ca. 10 år - og man ignorerer at med vanddamp i atmosfæren så er de fleste af de bølgelængder, metan kan absorbere, for længst absorberet af vanddamp - bortset fra atmosfæren over polerne.

I målinger af CO2 i atmosfæren indregnes desuden den mængde, der er opløst i vanddampen i form af [HCO3-], der ikke har drivhuseffekt, og som regner ned til glæde for livet i det marine miljø. Her er der tale om dårlig prøveteknik.

Lad mig rette en almindelig fejltagelse - det var ikke Lomborg, der fremsatte det nævnte fantasiprojekt, du nævner. Du mener sikkert Salters robotskibe?
De er for resten afprøvet og virker nogenlunde efter hensigten.
Det var ikke vanddampen, men derimod saltkrystallerne, der skulle virke som podemiddel for luftens skydannelse, Salters projekt er afprøvet og virker for resten, jeg har optaget en TV-udsendelse, som viser skystriber over robotterne!
Lomborgs gruppe af økonomer har evalueret på dette og andre projekter, men har ingen ansvar for ideerne, Men Lomborg må som landbruget tage skylden for mange ting.
-
Enhver forbrænding af kulbrinter - herunder omsætningen af metan - udvikler vanddamp, som er en langt mere potens drivhusgas end både CO2 og CH4. Det vil uvægerlig medføre et lidt højere vandindhold i atmosfæren - lidt mere overmættet vanddamp. Forholdene i atmosfæren er lidt mere kompliceret end som så - bl.a. betyder antallet af aerosoldannende partikler meget.
Det var det, jeg gjorde opmærksom på tidligere.

Vanddamp er en sekundær drivhusgas, hvor indholdet i atmosfæren bestemmes næsten udelukkende af temperaturen at havvand og søvand. Det er en ligevægtstilstand.
Hvis du sjasker vand ud i atmosfæren, øger du kortvarigt vanddamp-indholdet, men på dage eller uger regner det ned igen. Derfor var Lomborgs fantasiprojekt for nogle år siden "en prut i en cigarkasse".

Da jeg gik til forelæsning i meteorologi så lærte vi bl.a. om "overmættet vanddamp", som findes i meget store mængder (ca. 10%). Her er der ingen ligevægt, da vanddampen ikke danner aerosoler pga. manglende kondensationskerner. Det benyttede Kina sig af under Olympiaden, hvor de sikrede sig mod regnvejr ved at "tømme" skyerne med podekerner (sølvjodid).
I troperne danner alger et skydannende stof, der virker som en slags termostat (Kilde: Gaia).

Mængderne af overmættet vanddamp overstiger langt CO2s drivhuseffekt - hvoraf vanddamp på forhånd har okkuperet en stor del af de bølgelængde, som CO2 kan absorbere - jfr. grafikken i min reference.
Disse forekomster af overmættede vanddampe kan give et endog meget stor bidrag til drivhuseffekten - og forbrændingseffekter kan øge forekomsterne. Den overmættede vanddamp overses af klimafolk, og meteorologer er dybt uenige om mængderne.

Holger - se på grafikken over metans potentiale som drivhusgas. Korriger for vanddampens overlap som f.eks. Fremann Dyson gjorde opmærksom på i en af sine bidrag. Det sker ingen katastrofe.

Det samme skete i øvrigt i Bronzealderen og i Vikingetiden, hvor der var højere temperaturer end i dag.

Men derfor bør man da sørge for at få udfaset de fossile energikilder i stedet for at øge forbruget, som man ser pt. Man bør sætte mere ind på modulære reaktorer, så alle kan være med.
Men det er jo lettere og billigere med skifergas

  • 4
  • 3

@Glenn,
du stiller en række spørgsmål om emnet, selv om det ikke lige har relevans til emnet?

For eksempel kraftige regnskyl i foråret favoriserer introduktionen af gødning fra landbruget i floderne og havet , og på den måde udløse en algeopblomstring
Således er det umuligt at forudsige, om en strand vil blive påvirket af algeopblomstring


Algeopblomstringen om foråret sætter gang i livet i det marine miljø.
Om sommeren er der imidlertid mangel på kvælstof i vandmiljøet, hvilet fremmer udviklingen af blågrønalger - se under "Redfield-konstanten".
Hvis man gødede vandmiljøet med kvælstof i det sene forår, ville man rent faktisk øge produktionen af fisk (forsøg i Norge) og formindske væksten af de giftige blågrønalger, der svømmer ovenpå vandet - de skal hente N fra luften.
Grønalger er et fødeemne og de forsyner vandmiljøet med ilt i dagtimerne. Blågrønalger er uspiselige og de døde synket til bunden hvor de forbruger ilt ved omsætningen. En del arter blågrønalger udvikler meget giftige stoffer, så man skal være forsigtig.

Man kan stimulere algevæksten ved at tilføre jernvitriol til havet, hvorved der bindes en masse CO2.
Man har prøvet i forsøg, men ingen kender alle konsekvenser.

  • 2
  • 3

Er det kun mig der ser at koncentrationen er størst nord for Canada & Alaska, der smyger en brise metan nord om Grønland. Så er det ikke fra sibirien, for her er koncentrationen mindst. Hvordan passer det med havstrømme og havtemperatur?

  • 0
  • 0

det har altid været min teori at metanen vil løsgøre sig og dræbe mennesker i en uset størrelse

Hej Glen

Det er åbenbart ikke vores trussel:

.17. jan 2014, Grønlandsk gashydrat er ny joker i klimakampen.
Havbunden ved Grønlands vestkyst gemmer på gashydrat, der indeholder enorme mængder af den potente drivhusgas methan. Konsekvenserne for klimaet er usikre, men modellerne skal revideres.
http://ing.dk/artikel/groenlandsk-gashydra...
Citat: "...
»Faren ved gashydrats rolle i den globale opvarmning er stærkt overvurderet efter min vurdering,« siger Carolyn Ruppel.
...
»Udslip af methan fra gashydrat spiller en ubetydelig rolle sammenlignet med eksempelvis menneskeskabte udledninger. Vi taler på ingen måde om et løbsk tog, der bare buldrer af sted, sådan som mange fejlagtigt tror,« siger Carolyn Ruppel med reference til blandt andre FN’s klimapanel, der for nogle år siden advarede om udslip af methan til atmosfæren.
..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten