Methangas fra losseplads var stor udfordring for ny skaterpark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Methangas fra losseplads var stor udfordring for ny skaterpark

Roskildes nye regnvandsbassin, der i tørvejr er skaterpark, bliver indviet i dag, torsdag.

Men anlægget, der har navnet Rabalder Parken, har en beskidt fortid som losseplads. Og derfor er små mængder methangas i mange år sivet ud af jorden på området, hvilket gjorde det en udfordrende ingeniøropgave at gøre grunden byggemoden.

Ifølge gasekspert og rådgiver på projektet Tage Bote fra COWI Consult ligger der store koncentrationer af gas i jorden - nogle steder helt op til 55 procent.

»Jeg plejer, at sammenligne det med en gryde, der simrer. Den holder høje koncentrationer i kog, men det er ikke sådan, at det vælter ud med gas,« siger Tage Bote.

Tidligere kunne jorden over den gamle losseplads ånde frit og små mængder gas fik lov til at sive ud i atmosfæren. Ifølge Tage Bote er mængderne så små, at gassen ikke gør nogen skade, når den kommer op i atmosfæren og bliver fortyndet.

Men da man nu ønsker at holde på regnvandet, er hele Rabalder Parken dækket af en betonitmembran. Den hindrer gassen i at sive ud, og hvis man ikke sørger for andre udveje, vil der opstå store gasdepoter under Rabalder Parken.

Derudover dikterer lovgivningen, at man skal sørge for at gaskoncentrationerne ikke ændrer sig i jorden, når man bygger nyt, og man skal sikre sig, at gassen ikke bevæger sig over til områder, hvor der ikke tidligere har været gas.

Derfor har man på undersiden af membranen lagt et dræn-net, så gassen bliver samlet op i nettet og kan løbe ud til siderne.

»Sådan et net minder lidt om stålsvampe, man bruger til at rense gryder med. Det har lidt samme struktur, det er bare lavet af hård plast i stedet for,« forklarer Tage Bote.

Gassen bliver så ført op i nogle skorstene, hvor den atter kan sive ud i atmosfæren.

Andre steder i området er gassen hindret af jordvolde, som er bygget af den resterende jord fra regnvandsbassinet. Her har man på samme måde lagt et dræn ud til at samle gassen op og føre den ud i skorstene.

»Det virker i princippet som en form for omvendt markdræn, man lægger ud for at samle vand op,« forklarer Tage Bote.

Skorstenene er tre meter høje og sikret med net, så der skulle ikke være nogen fare for, at nogen kom til at sætte ild til gassen.

Klimasikring og skateboards

Formålet med Rabalder Parken er at klimasikre Roskildes nye kreative byområde, Musicon, der kommer til at huse et rockmuseum, en højskole og en række kreative opstartsvirksomheder. Anlægget skal ikke mindst håndtere den regn, der akkumuleres på Holbækmotorvejen, når Fløng-udvidelsen står færdig.

Læs også: Nyt anlæg til ekstremregn bliver kæmpe aktivitetspark

Roskilde Forsyning har sammen med Lokale- og Anlægsfonden udviklet det tekniske anlæg, der består af et sammenhængende kanalforløb på 145 meter, der bevæger sig ned mod en stor bowle.

I tilgift til kanaler og flere regnvandsbassiner har Rabalder Parken hængekøjer, trampoliner, en 20 meter lang stålrampe, grill, siddemøbler, fitnessredskaber, gynger, vandtrappe i beton, numsebænke og en regnvandssø.

Det tre-delte bassin er klimasikret, hvilket vil sige, at det er dimensioneret ca. 20 pct. større end det ville være blevet med den gamle dimensioneringspraksis. Forventningen er, at alle tre bassiner kun vil være helt fyldt hvert tiende år.

Den tekniske del af projektet er budgetteret til 19,7 millioner kroner mens aktivitetsparken er budgetteret til 12.8 millioner kroner.

Dokumentation

Læs mere om anlægget her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...og tilmed nedsætte metangassens drivhuseffekt ?
Deet har Vi gjort i Randers i mange år: På den gamle losseplads er der lave sugebrønde og trukket rør til en central pumpestation, hvorefter gassen bliver brændt af i det lokale kraftvarmeværk

  • 0
  • 0

Hvordan ser det regnestykke mon ud ?
Det lyder som suboptimering.

Det kan da godt være at markedsprisen for gassen ikke kan financiere anlægsudgifterne, men hvordan prissættes udslippet af forureningen ?

Og ja, det er ikke anderledes end før, men nu ved vi jo der slipper gas ud, så kan ingen være i god tro.

Hvad er forskellen på denne og anden forurening.

@Rasmus Petersen:
Dit svar er lige til en om'er.

P.S.: Måske kunne skaterne have fået en varmestue med gratis varme ?

  • 0
  • 0

Kære redaktion. Jeg læser dagligt jeres forskellige artikler. Den artikel om methangas er utroværdig. Håber det er en enlig svale for eller falder min tro på nyhedsbrevet noget.
Det skal siges at jeg er bestyrelsesformand for et Varmeværk i Svebølle (Svf.dk) som i 16 år har opsamlet lossepladsgas og afbrændt dette i enten motor eller kedel. Methangassen er 22 gange mere skadelig for ozonlaget end CO2 er. Derfor reduceres forureningen 21 gange når man afbrænder gassen forsvarligt. Jeg vil derfor gøre indsigelser mod artiklen hvor der står at methanen ikke skader atmosfæren når den bliver fortyndet. Sikke noget sludder. En anden ting er så om det er muligt at opsamle gassen, det skal jeg ikke gøre mig klog på.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten