Meteorit indeholder både vand og organiske molekyler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Meteorit indeholder både vand og organiske molekyler

Saltkrystallerne fra rummet viste sig at gemme på ingredienserne bag livets kemi. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

I et rumskib som flyer forbi Mælkevejen og aflægger os jordlinge et visit på vejen. I en prøve indsamlet af en menneskeskabt rumsonde fløjet fjernt væk fra vores hjemlige galakse.

Sådan lyder nogle af de mest gængse scenarier for vores første møde med et rumvæsen – altså en levende eller præserveret organisme fra et postnummer hinsides Jorden.

Har du i stedet væddet dine sparepenge på, at den første kontakt sker via et saltkrystal indlejret i en klippe, der tumler rundt i verdensrummet for til sidst at smadre ned på jorden, ja så taler mere for, at du får ret.

Forskere fra britiske Open University har opdaget en meteorsten indeholdende både vand og organiske molekyler indeholdende kulstof.

Læs også: 12 mulige årsager til at vi ikke har fundet rumvæsener

At finde vand på sten og materiale fra rummet er intet sindsoprivende. Men det unikke består i forekomsten af både vand og kulstof.

»Molekyler, der er forløbere for liv«, som forskerholdet beskriver det i Science Advances, hvor studiet er udgivet.

Professor og astrobiolog Queenie Chan står bag opdagelsen. Hun har anvendt en eksperimental tilgang med brug af bl.a. avanceret spektrometri, spektroskopi, mikroskopi og væskekromatografi-teknikker til fravriste yderligere hemmeligheder i meteorstenene. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

Der er tale om 4,5 milliarder år gamle meteorsten, som overlevede rejsen gennem vor atmosfære og dumpede ned på vor planet i 1998 i henholdsvis Texas og Marokko.

Kort herefter konstaterede forskerne, at de to sten indeholdt lommer af vand i indlejret i bittesmå saltkrystaller.

I dag har forskerne, takket være en omfattende eksperimentel tilgang med en cocktail bestående af avanceret spektrometri, spektroskopi, mikroskopi og væskekromatografi-teknikker, påvist, at disse saltkrystaller gemmer på noget ekstra. De indeholder tillige kulstof, ilt, kvælstofholdige forbindelser samt aromatiske, keton-, imin- og / eller imidazolforbindelser.

Altså stort set alt hvad der indgår i livets kemi.

Læs også: Her er kvinden som skal byde rumvæsner velkommen

Indlejringen af både vand og de organiske byggesten i saltkrystallet på meteorsten, findes også i tilsvarende eksempler her fra jorden. I 1988 opdagede mikrobiologer, at jordlige bakterier kan overleve og blive bevaret i små lommer af vand inde i saltkrystaller.

På den baggrund og med det nye fund i meteoritterne fra Texas og Marokko in mente, virker det mere plausibelt, at hvis der findes liv i rummet, at det i så fald kan blive opbevaret i tilsvarende form inde i et saltkrystal.

Saltkrystrallet indeholdende bl.a. kulstof, kvælstof og vand. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

»Hvis liv er opstået andetsteds, er der en mulighed for, at det kan blive gemt i en tilsvarende måde, som vi har set her på jorden,« siger hovedforfatter på studiet, professor og astrobiolog Queenie Chan til netmediet Vice Motherboard.

Læs også: Energien bød sig til – og der blev liv

»Vi skal samtidig holde for øje, at mens forekomster af organiske rester på meteoritter ikke er lig med noget bevis for liv udenfor Jorden, så vil et fund af betragtelige organiske forløbere i sammenhæng med vand indikere, at komplekse kemiske processer kan have fundet sted,« siger Queenie Chan.

Du kan læse og se mere om fundet i Science Advances.

Ing.dk følger op med flere baggrundsoplysninger om studiet af vand og organiske molekyler i meteorstenene samt med vurderinger og kommentarer fra danske fagpersoner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først