Metanudledningen stiger: Halvdelen kommer fra økosystemer til havs

Mængden af metan i atmosfæren er tredoblet siden den industrielle revolution, og meget af metanen kommer fra menneskeskabte økosystemer i hav og vand, viser en ny undersøgelse.

Yale School of the Environment har sammensat et hold af forskere fra hele verden, som har undersøgt metanstrømme fra 15 større akvatiske økosystemer og vådområder – både de naturlige, menneskeskabte og de, der er påvirkede af menneskelig aktivitet.

Læs også: Tang i foderet får køer til at udlede 82 procent mindre metan

Her fandt forskerne frem til, at metan fra vandmiljøer står for over halvdelen af den samlede udledning, og at metanemissioner i vand dermed kan være en større kilde til metanudledning end menneskeskabte metankilder som eksempelvis landbrug eller forbrænding af fossilt brændstof.

»For at forstå metankoncentrationerne i atmosfæren er det vigtigt at foretage en nøjagtig registrering af kilderne til metan fra akvatiske økosystemer,« siger Peter Raymond, der er professor i økosystemøkologi og medforfatter til undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Mennesker spiller stor rolle

Resultaterne viser især, hvordan menneskelig aktivitet har øget metanudledningen fra vandkilderne, skriver forskerne. Generelt er strømningerne af metan højere i miljøer, der er skabt eller påvirket af mennesker, end i naturlige miljøer.

Et eksempel på en afgørende metankilde er risdyrkning, der globalt frigiver mere metan end alle kystnære vådområder, kontinentalsoklen og det åbne hav til sammen. Her strømmer gødning fra produktionen til næringsrige søer og reservoirer og frigiver metan.

Akvakulturbedrifter ved kysten har desuden metanstrømme, der er mellem 7 og 430 gange højere end i kystnære habitater, der ikke er påvirket af menneskelig aktivitet, som eksempelvis mangroveskove og havgræsenge.

Kan reduceres med rette teknik

Forskergruppen bemærker dog, at man med de rette teknikker kan reducere de menneskeskabte metanemissioner. Det kan blandt andet ske ved at genoprette tidevandsstrømme i ødelagte kystnære vådområder og ved at reducere næringsstoffer og organisk stof i ferskvandssøer, reservoirer og floder.

Læs også: Metan i drikkevand kan fjernes med børnemadrasser og sandkasser

Tiltagene vil dels bidrage til at gøre vandmiljøerne renere, men netop fordi en så stor andel af metanudledningen kommer fra vand- og havmiljøer, vil de også spille en stor rolle i kampen mod global opvarmning.

»At reducere metanemissioner fra akvatiske systemer bliver en vigtig del af at stabilisere Jordens temperatur,« siger medforfatter Bradley Eyre. der er direktør for Centre for Coastal Biogeochemistry ved Southern Cross University i Australien.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Natur Geoscience i sidste uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant artikel. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad jeg hørte for årtier siden: Metan kan fanges i noget, der kunne kaldes is på kontinentalsoklerne, især i området omkring de vestindiske øer. Er det tænkeligt, at der er meget metan bundet i sådanne strukturer, og er det tænkeligt, at de let kan forstyrres ved jordrystelser? Hvordan vil såsanne strukturer i givet fald blive påvirket af stigende vandtemperaturer?

  • 2
  • 0

Det kunne være rart at få konkrete tal på hvilke mængder af metan de forskere laver deres udregninger på.

De bedste tal jeg kender på årlig udledning er 360 Mt (megaton) fra menneskelig aktivitet og 230 Mt fra naturen selv. Årlig ophobning 25 Mt (under 5% !!!). Ophobet i atmosfæren pt. 5360Mt. Tallene for udledningerne er skønnede. De andre er målte.

  • 2
  • 3

Peter Larsen: TAK for dit svar. Og det ser således ud til, at metankoncentrationen øges betragteligt, når en istid ophører/mindsker. Kan du så også henvise til artikel, der måtte beskrive, hvad der initierer afslutningen på en periode med istidsvariationer (vel 1-2 mio. år), og om sådanne perioder indtræder med en periodicitet på ca. 200 mio. år? (Vel ca. den tid, det tager for Solen at cirklen én gang rundt om centrum i Mælkevejen.) Hvad udløser metanisen? Er det vandets temperaturstugning, eller er det en serie af jordskælv, eller måske en vekselvirkning?

  • 1
  • 0

Kan du så også henvise til artikel, der måtte beskrive, hvad der initierer afslutningen på en periode med istidsvariationer (vel 1-2 mio. år), og om sådanne perioder indtræder med en periodicitet på ca. 200 mio. år? (Vel ca. den tid, det tager for Solen at cirklen én gang rundt om centrum i Mælkevejen.)

Nej... Den tror jeg ikke på. Se i stedet på Milankovitch cycler: https://climate.nasa.gov/news/2948/milanko...

Og kombiner det med kontinenternes placering og havstrømme. Jeg har et sted set den teori at dannelsen af Panama landtangen, som lukkede for forbindelsen mellem Stillehavet og Atlanterhavet, bidrog til de seneste istider.

Hvad udløser metanisen? Er det vandets temperaturstugning, eller er det en serie af jordskælv, eller måske en vekselvirkning?

Den dannes under stort tryk ov ved lav temperatur når metan stiger op genne havbunden. Den kan nedbrydes ved trykfald og/eller temperaturstigning.

  • 3
  • 0

Forskergruppen bemærker dog, at man med de rette teknikker kan reducere de menneskeskabte metanemissioner. Det kan blandt andet ske ved at genoprette tidevandsstrømme i ødelagte kystnære vådområder og ved at reducere næringsstoffer og organisk stof i ferskvandssøer, reservoirer og floder.

Det kommer mig for, at tilstrækkelig reduktionen af næringsstoffer er forsøgt gennemført i mange år. Uden success.

  • 2
  • 0

Peter Larsen. Tak for din henvisning. Ja, de variationer har jeg skam hørt om - og finder dem skam fint repræsenteret i historien. Specielt passer det jo med, at de store ferskvandssøer i Nordamerika blev dannet samt den vestlige gennembrud af Rocky Mountains, hvor Colombia River nu flyder, efterladende den kæmpestore indlandssø, hvor Salt Lake er resterne. Og det er jo ca. samtidigt, det danske istidslandskab (bortset fra Vestjylland med de store hedelandskaber) blev formet. Men altså, fravær af istider i mange millioner år efter forudgående istider, hvoraf den seneste serie ligger ca. 200 mio. år tilbage, forklares ikke af disse mekanismer. (Jeg er ikke selv geolog, men en sådan fortalte mig for et halvt hundrede år siden, at der findes istidsaflejringer andre steder i verden, f.eks. Mozambique, der kunne tyde på istider for 200 mio. år siden.) Såfremt Solsystemet flyder forbi områder med megen kosmisk stråling, vil Henrik Svensmarks teori for klimatiske svingninger til gengæld måske kunne forklare, om der kommer nok kosmisk stråling til reduceret temperatur (relativt høje koncentrationer af aerosoler), medens temperaturen vil kunne være væsentligt højere, såfremt Solsystemet flyder forbi områder med mindre kosmisk stråling (relativt små koncentrationer af aerosoler). (Jeg har på intet tidspunkt diskuteret dette med Svensmark. Disse tanker bør således ikke tilskrives Svensmark.) Findes der bedre forklaringer på klimavariationer med istidsperioder hvert ca. 200 mio. år?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten