Metanfilter kan lette klimabelastningen fra biogasanlæg og gylletanke

Plus29. marts kl. 05:0010
Gyllesilo metanmåling med sporgas
Metanudledningen fra gylletanke og biogasanlæg kan reduceres kraftigt med nye biofiltre. Illustration: Charlotte Scheutz, Danmarks Tekniske Universitet.
Et biofilter med metanædende bakterier kan helt fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke.
Artiklen er ældre end 30 dage

Gyllesæsonen står for døren, men den bringer ikke kun duften af landbrug med sig, den minder samtidig om den store klimasynder, metanudledning.

Både gylletanke, biogasanlæg og lossepladser udleder metangas, der er en stor synder, når det kommer til global opvarmning.

Gassen er potent. Et ton metan svarer til omkring 25 ton CO2.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
29. marts kl. 21:26

Hvad nedbryder bakterierne methanen til? Bliver energien frigivet som varme, eller bliver det oplagret i materialet? Hvis det oplagres skal materialet så regenereres? Hvor ofte? Vil en evt regenerering frigive energi, som kan udnyttes? Energien i methanen må jo blive til et eller andet. Den forsvinder ikke bare.

8
30. marts kl. 13:33

Metanen nedbrydes til CO2 under udvikling af en del varme, der tabes til omgivelserne. Der er formentlig ikke økonomi i at søge at høste denne varme, dertil en der for lidt

10
30. marts kl. 16:32

Metanen nedbrydes til CO2 under udvikling af en del varme, der tabes til omgivelserne. Der er formentlig ikke økonomi i at søge at høste denne varme, dertil en der for lidt

Om der er økonomi i det, er svært at sige. Men gassen fra gylletanke er så koncentreret, at den er let at få til at brænde. Det udnyttes i denne konkurrerende teknologi: https://ejer.danishcrown.com/gris/nyheder/nyhedsarkiv/ny-teknologi-med-enormt-potentiale

Da man kan få det til at brænde, kan man i princippet også udnytte varmen til noget. Men det kan næppe betale sig, at transportere gassen, så udnyttelsen skal nok ske på gården. Det kunne i princippet være til tørring, eller til varmt vand til rensning.

5
29. marts kl. 17:01

Et ton metan svarer til omkring 25 ton CO2.

Det er et meget gammelt estimat for GWP-100, methans CO2-ækvivalent på 100 års sigt (fra IPCC AR4, 2007). IPCC's seneste rapport (AR6 fra 2021) estimerer GWP-100 for metab til 30.

Men i den nuværende krise giver det mening at anvende ækvivalenten på kortere sigt. AR6 estimerer GWP-20 for methan til 82. Altså 82 gange mere potent end CO2 på 20 års sigt.

[Tabel 7.15 i https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_Chapter07.pdf]

9
30. marts kl. 13:33

Det er jeg sådan set enig i - det gør blot økonomien i anlægget væsentligt bedre

6
29. marts kl. 20:51

Det er et meget gammelt estimat for GWP-100, methans CO2-ækvivalent på 100 års sigt (fra IPCC AR4, 2007). IPCC's seneste rapport (AR6 fra 2021) estimerer GWP-100 for metab til 30.

De beregninger er brolagt med en masse forudsætninger, hvor den væsentligste er at metanen kun nedbrydes i atmosfæren.

Den nedbrydes også i naturen af det samme som disse filtre baserer sig på. Hvis den udledte metan i sidste ende nedbrydes til CO2, bliver det lidt under 3t CO2 for 1t metan.

4
29. marts kl. 15:13

Maciej , du har fat i noget vi skal bare have lært de bakterier at pisse ren metanol ;-)

3
29. marts kl. 10:27

Et slagtesvin er skyld i ca. 1100 kg gylle, inden det ender op i slagteriet.

Biogasanlægene er sat i verden med det formål at tage sig af den primære minusgevinst, som kommer af dansk industrilandbrug.

Ingen, absolut ingen, af dem, der er beskæftiget i og omkring denne industri, er interesseret i at få gjort det sande regnskab op over omkostninger og fordele ved sin aktivitet.

Det handler om, at finanssektoren, vores pengemaskiner, har skabt for mange lånepenge med udgangspunkt i den kapitalintensive animalske produktion.

Det handler om, at Axelborg sidder på toppen i dansk politik.

Det handler om, at følgeindustri og leverandører til den animalske produktion er mere fokuseret på deres indtægt nu og her, end på de store og overordnede perspektiver.

Det handler om et erhverv, der er på offentlig bistand og som alligevel sælger sig selv som et liberalt erhverv, dvs. om total mangel på intellektuel og menneskelig integritet i alle led omkring aktiviteten.

Alle de her tekniske detaljer er inderligt overflødige. Det ville være meget bedre for samfund, klima og miljø generelt at lukke ned for svinefabrikkerne, lægge landbruget helt om.

1
29. marts kl. 07:03

Det lyder meget godt for udledningen men ville det ikke være bedre at opsamle den methan og og bruge som brændstof ?

Det er basalt set naturgas så bare at lade bakterier leve af den giver ingen mening.