Metan opvarmede de forhistoriske have
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Metan opvarmede de forhistoriske have

Denne nye teori er resultatet af et NASA-studie, hvor forskere via computer har simuleret det forhistoriske klima i paleo-tiden for bedre at forstå, hvilken rolle metangas har spillet i udviklingen. De fleste drivhusgasstudier har fokuseret på effekten af kuldioxid, men metan er 20 gange bedre til at indfange varme i atmosfæren.

I løbet af de sidste 200 år er mængden af metan i atmosfæren mere end fordoblet på grund af nedbrydningen af organiske materialer i sumpe og våde områder, menneskelig udledning fra gasledninger, kulminedrift, forøget overrisling og mavegas fra kreaturer. Men der findes også en anden stor metankilde. Den er dannet fra nedbrydningen af organiske aflejringer og er med tiden blevet nedfrosset under havbunden.

Ifølge Gavin Schmidt fra at NASAs Goddard-rumcenter ved vi, at andre drivhusgasser end kuldioxid også er vigtige for at forstå verdens klimaforandringer. Han mener, at de nye undersøgelser kan være med til at sætte tal på, hvordan metangas har påvirket fortidens klima, og hvordan den vil ændre fremtidens klima.

Normalt vil lave temperaturer og et højt tryk kunne holde metangassen stabil nede under havbunden, men det har måske ikke altid været tilfældet. For 55 millioner år siden fandt der en periode sted med global opvarmning, kaldet Late Paleocene Thermal Maximum (LPTM), og den varede i omkring 100.000 år. Den nye teori er, at denne opvarmning skyldtes en frigivelse af store mængder frossen metangas fra havbunden, hvilket medførte en forhøjet mængder drivhusgasserne i atmosfæren.

Smith mener, at en bevægelse i kontinentalpladerne, som f.eks. det indiske subkontinent, kan have været med til at frigive metangassen. Vi ved i dag, at det indiske subkontinent bevægede sig ind i det eurasiske og bl.a. Himalaya-bjergene begyndte at blive dannet. Dette løft af de tektoniske plader kan have mindsket trykket på havbunden, hvilket så har ført til frigivelsen af metangassen. Da først atmosfæren og havene begyndte at blive opvarmet er det muligt, at endnu mere metan er begyndt at boble op til overfladen. Forskerne tror, at den nuværende globale opvarmning måske kan medføre en lignende situation i fremtiden, hvis hav-temperaturen stiger for meget.

Når metan (CH4) stiger op i atmosfæren reagerer det med ilt- og brintsammensætningen OH. OH sammensat med metan resulterer i en nedbrydning til kuldioxid (CO2) og vandamp (H2O), hvilket begge er drivhusgasser. Tidligere har man troet, at alt den frigivne metan vil blive omdannet til kuldioxid og vanddamp efter omkring ti år. Hvis det skete vil kuldioxid have været den største faktor i planetens opvarmning, men forskerne kunne ikke finde spor af forhøjet kuldioxidniveauer under den globale opvarmning i LPTM-perioden.

Modellerne i den nye teori viser, at hvis man forhøjer mængden af metan, vil OH hurtigt blive brugt op og den ekstra metan vil forblive i hundredvis af år, længe nok til skabe en global opvarmning, der kan forklare LTPM-perioden. Smith siger, at 10 års metan kun vil være en dråbe i havet, men metan i atmosfæren i hundredvis af år, vil resultere i en opvarmning, der vil smelte isen i havene og ændre hele klimaet.

Smith mener, at teorien vil være med til at øge forståelsen for metans rolle i den globale opvarmning. Hvis man vil forstå fremtidige klimaforandringer, må man også tage højde for andre drivhusgasser end kuldioxid. Han mener, det måske på langt sigt vil være billigere at reducere metanudslippene i atmosfæren end kuldioxid.

Resultatet af studierne blev præsenteret på den amerikanske geofysiske forenings årsmøde den 12. december i San Francisco.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først