Meta science: Hvem vil være 'for fedest'?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Meta science: Hvem vil være 'for fedest'?

Scene 1: Du sidder i biografen og din sidemand, der netop har fundet sin plads, er så fed, at han må kante sig forbi dig, mens stoleryggene giver sig under det pres, han lægger på dem. I hånden forsøger han både at balancere en stor cola, chips og to poser med lakridskonfekt. Sekunderne snegler sig af sted i samme tempo som manden, der bevæger sig så langsomt, at du både når at se sveddråberne løbe langs folderne på halsen og taktfast dryppe i den blottede navlegrotte. Han undgår selvfølgelig heller ikke at strejfe dig med sin mave i forsøget på at skrue sig ud af sin vindjakke. Da han endelig sidder, er hans ene lår i svedig nærkontakt med dit og den besværede vejrtrækning holder din bevidsthed i en skruestik. Du tænker, at han er klam. Du tænker, at han burde skamme sig over at udstille sin fedme og mangel på selvbeherskelse. Du tænker, at han bogstaveligt talt fylder for meget med sin anstrengende tilstedeværelse. Dine tanker afbrydes af, at han netop har tabt den ene pose med lakridskonfekt foran dine ben og du må hjælpe ham med at finde den.

Mellemspil: Som med alle menneskelige forhold, der gør sig generelt gældende, f.eks. risici forbundet med rygning, med overdreven alkoholindtagelse, med ubeskyttet sex, med mobning, med færdsel i trafikken, er oplysning en obligatorisk del af undervisningen i Folkeskolen. Lærerne tager på vore vegne ansvaret og turen er nu kommet til ernæringsrådene. Vi er blevet for fede. Der er ikke overensstemmelse mellem vores daglige indtag af kalorier og antallet, vi forbrænder. Da 'vi cykler til skole'-kampagnen kun forløber to uger om året og da gymnastiktimerne reduceres i antal til fordel for flere fagtimer, så danske børn kan lære at læse lige så hurtigt som de finske (selvom finsk er et væsentligt lettere sprog at lære at læse hurtigt på, fordi det er lydret), må kontrollen med kalorierne gå gennem kontrollen af mad. Børnene skal fra skolestart lære at undgå hvidt brød eller i hvert fald kun spise det om søndagen, ligesom sødmælk er bandlyst, når man nu kan vælge den kalorielette 'minimælk'. Kagerne i 'Klassens time' er udskiftet med frugt og gulerødder og fødselsdagsflødebollerne med grovboller uden smør. Sukker er ikke mere kun skadeligt for tænderne, men også for din selvrespekt.

Scene 2: De 28 børn i 1. klasse spiser frokost. Spiseoplevelsen skal være rar, så de sidder i en social rundkreds for markere, at de er fælles om projektet, selvom de sidder med hver deres medbragte madpakke. Flerheden af madpakker sætter sit præg på lugten i rummet. Den ene af pigerne skæver lidt til de andre. Hun er sulten, rigtig sulten faktisk. Hun er cyklet i skole og havde for travlt i 10-frikvarteret til at spise sin mellemmad og nu har hun lyst til at spise. Frokosten er fyldt med mad, hun kan lide. Men hun tøver med at åbne sin madpakke, selvom maven knurrer, og hun næsten er blevet svimmel af sult. De andre børn er ved at være færdige og hænger ind over hende for at se, hvad hun har med. Der er sikkert både kakaomælk og hjemmebagte hvedeboller og figenstang og rosiner. En repeterer højt, hvad de har lært om den slags mad. At man bliver fed. At man bliver usund. At man skal undgå kalorierne, hvis man vil have et godt liv. Pigen rejser sig op og smider sin madpakke i skraldespanden.

Efterspil: Hvem af børnene i scene 2, der kommer tættest på at ligne manden i scene 1, ved vi desværre først om 15 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten