Meta Science: Hawking er ikke Gud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Meta Science: Hawking er ikke Gud

Stephen Hawking ryddede forsiderne i sidste uge med sine nye bog The Grand Design skrevet sammen med den amerikanske fysiker Leonard Mlodinow. Der er ingen rolle for Gud i universets skabelsesproces, var beskeden. Helt uundgåeligt opstod alting af ingenting. Flere religiøse ledere var ikke begejstrede. I betragtning af, at Stephen Hawking vel nok er verdens mest kendte nulevende fysiker, og at han tidligere har skrevet bøger, der har ligget højt på bestsellerlisterne, så var opmærksomheden og reaktionerne vel ikke uventede, men alligevel lidt bekymrende.

Det er nemlig slet ikke et nyt videnskabeligt gennembrud, at et univers i princippet kan opstå ud af ingenting. Er universet 'fladt', som de fleste fysikere mener er tilfældet, så vil massen og dermed energien, der er opsamlet i partikler, personer og planeter m.v. modsvares af den negative energi i tyngdefeltet. Den samlede energi i universet er altså nul eller ingenting. Og når kvantemekanikken har lært os gennem teori og observationer, at det tomme rum bobler med virtuelle partikler, der dukker op og forsvinder igen, så ved vi, at 'ingenting' ikke er en stabil tilstand. Det har mange fysikere prædiket før Hawking.

Mere overraskende er det, at bogen er et forsvarsskrift for M-teori som teorien for alting og dermed i realiteten afviser, at andre teorier kan dukke op. M-teori er en udvidelse af strengteori, om hvilken der kan siges mange spændende ting, men som observationsmæssigt ikke er baseret på noget som helst. Med Mlodninows hjælp fremstår Hawkings synspunkter derfor lidt som gammel vin, som tilmed stadig serveres i gamle flasker. Tilføj hertil at Hawking lancerer en 'modelafhængig' teori for realitet, så hopper mange af Hawkings vogn. Deriblandt hans tidligere samarbejdspartner Roger Penrose, som i sin boganmeldelse i Financial Times kalder det for et mærkeligt filosofisk standpunkt.

Men måske er det hele blot en provokation fra Hawkings side. Penrose fortæller en interessant episode fra et middagsselskab i begyndelsen af 1970'erne, hvor Hawking åbenlyst søgte at provokere de andre tilstedeværende. De to første udsagn, han lancerede i modstrid med gængs opfattelse blandt fysikerne, fandt Penrose dog hverken særligt provokerende eller frastødende. De anerkendende ord fik dog blot Hawking til at lancere et mere vildt udsagn, der ville betyde, at hele rumtidsgeometrien vil være subjektiv eller 'iagttagerafhængig'. Her fik Penrose nok. Hawking var lykkedes med sin provokation.

Der samme er måske tilfældet med The Grand Design. Det er ikke nok for Hawking at skrive: 'Spontan skabelse er årsagen til, at der er noget frem for ingenting, årsagen til at universet eksisterer, årsagen til at vi eksisterer.' Den gamle provokatør tilføjer: 'Det er ikke nødvendigt at påberåbe Gud for at tænde op og sætte universet i gang.' Nu kan man sige, at Hawking blot følger i fodspor af tidligere tiders store fysikere med sine referencer til Gud. Newton var dybt religiøs, omend med stærkt afvigende synspunkter i forhold til kirken. Einstein er velkendt for sin bemærkning om, at Gud ikke kaster med terninger, selv om Gud nok ikke skal forstås som Jahve.

Nu må fysikerne snart høre op med deres gudelige eller ugudelige betragtninger. Selv om Hawkings bog berører nogle af de nyeste emner, så er den underligt gammeldags på dette punkt. Næste generation af fysikere må kunne gøre det bedre. Vi vil høre om fysik - ikke om teologi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først