Meta Science: Ekstremismemål

I den foregående klumme 'Infobomben i ekkokammeret' (Ingeniøren 23. marts 2012) blev fremsat tesen om, at man kan intervenere i et ekkokammer ved hjælp af tre T'er: 'Truth' (der skal én (eller flere) ny(e) sandhed(er) til), 'Tone' (sandheden skal formuleres som nøgtern kendsgerningstilkendegivelse) og slutteligt 'Timing' (sandheden skal leveres på det rette tidspunkt). Rette tidspunkt blev identificeret som det tidspunkt, hvor ekstremismen når sit maksimum som funktion af tid og radikaliseringen af meningstilkendegivelserne i ekkokammeret. Hvordan kan det detekteres, at ekstremismen har nået sit maksimum?

Her er en ny tese i føljetonen om intervenering i et ekkokammer: En ekstremismefunktions maksimum er givet ved, at:

  1. Tidsintervallet mellem indlæg på det virkelige eller virtuelle forum er meget lille.

  2. Debatten er fokuseret om nogle få centrale emner eller pointer, der optræder med en relativ frekvens, som er meget høj.

  3. Rammen for debatten giver entydig anledning til billigelse eller misbilligelse blandt gruppens medlemmer.

Når aviser, nyhedsmedier eller online-fora bringer blot én, eller ganske få, artikler, indslag, meningstilkendegivelser med lang tid mellem indlæggene, er det ikke tegn på, at hvad der end er oppe at vende, er noget læserne, seerne eller blog-medlemmerne er passionerede omkring. En ophedet debat er typisk karakteriseret derved, at de involverede parter har meget at sige, udfordrer hinandens standpunkter med det samme, ventilerer holdninger og argumenter meget hurtigt og har automatreaktioner, hvorfor tidsintervallet mellem indlæg formindskes. Hvis man vogter på en historie i medierne eller på blogs, vil man kunne isolere en periode, hvor antallet af bidrag til debatten er højest relativt til den samlede tid, hvor historien eller diskussionen har levet og været kommenteret.

Men blot det, at debatten har mange indlæg, implicerer ikke nødvendigvis polarisering, for debattører behøver ikke samle sig om specifikke emner eller pointer, hvilket er påkrævet for etableringen af et ekkokammer. Gruppen skal fokuseres, hvilket kan detekteres derved, at i det tidsinterval, hvor der er flest tilkendegivelser, er der visse centrale pointer, begreber og argumenter herfor, der går igen - eksempelvis racisme, chauvinisme, islamisme, slyngelstat, menneskerettigheder etc. Den relative frekvens af disse begreber eller emner og de robuste argumenter anført kan enten løseligt observeres eller specifikt beregnes.

Mange fokuserede bidrag over kort tid er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for at identificere ekkokammerfunktionens maksimum. En vigtig mekanisme i ekkokammereffekten er, at de stemmer og holdninger, man ikke bryder sig om, frasorteres, så udelukkende ekkoer, der er i overensstemmelse med den herskende meningsprofil, efterlades. Det kræver, at rammen inden for hvilken debatten føres, giver anledning til umiddelbar billigelse eller misbilligelse af meningsprofilen for de involverede parter. Det kan ske igennem rammebefordrende, løbende afstemninger, online-'likes' eller de nyeste 'meningsbarometre', hvor man kan tilkendegive umiddelbar reaktion som 'jubler', 'smiler', 'keder mig', 'er ked af det' eller 'raser'. Procentsatser for de respektive reaktioner blandt involverede parter opgøres typisk samtidig.

Så er vi ved at have et ekstremismemål - kan det bruges?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten