Mesterværk fra 1939 nu genskabt og fredet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mesterværk fra 1939 nu genskabt og fredet

Staten har besluttet at frede den terminalbygning, der i 1939 blev opført til lufthavnen i Kastrup, og som nu er genskabt i Maglebylille i den anden ende af lufthavnen. Det er en beslutning, der må påkalde mere end almindelig opmærksomhed, for det er aldrig før sket, at en bygning er fredet, efter at den er flyttet, og efter at den er ført tilbage til sin oprindelige skikkelse.

Den bemærkelsesværdige fredning begrundes med, at terminalen står som et mesterligt monument over modernismen i dansk arkitektur. Tilmed er der tale om et pionerarbejde, der fik stor betydning både for bygningskunstens og byggeteknikkens udvikling.

Æres dem, der æres bør: Bygningen blev i sin tid opført efter et projekt af arkitekt Vilh. Lauritzen (1894-1984) og professor, dr.techn. Chr. Nøkkentved (1892-1945), der havde vundet den forudgående konkurrence om bygningens udformning.

Lufthavnsterminalen blev det første danske bygværk, der viste vej for, hvordan en så ultramoderne, teknisk betonet opgave skulle løses. Der var opført mange moderne skoler, boligbebyggelser og erhvervsbygninger, men aldrig før en lufthavnsterminal. Og hverken funktionelt, teknisk eller æstetisk var der udviklet en opfattelse af, hvordan lufthavnsterminaler skulle udformes.

Bag den banebrydende indsats i Kastrup lå der, hvad Lauritzen kaldte en skabende dialog mellem ingeniør og arkitekt. Som han skrev i "Arkitekten" i 1941:

Det er tanken at gøre flyveledertårnet til museum, minutiøst indrettet som rummet fremstod i 1939, da terminalen blev taget i brug.
Hallens bølgende loft er udført af armeret jernbeton, og skønt det kun er 12 cm tykt, har det en spændvidde på 12 meter.
Terminalbygningens hal er et flot, lyst og højloftet rum, omkranset af lette balkoner og overdækket med et elegant, bølgende loft.
Hallens raffinerede spindeltrappe er et af mange vidnesbyrd om nyskabende byggeteknik, der førte til fornyelse af det arkitektoniske formsprog.

"Forståelsen af og samarbejdet med de tekniske videnskaber er efterhånden mindst lige så vigtig for arkitekterne som kendskabet til håndværket".

Ingen kan da heller tage fejl af, at begge parter bidrog til terminalens arkitektur og konstruktion. Bygningen vidner klart om, at det til fulde lykkedes at finde balancen mellem modernismens æstetiske idealer og hverdagens industrielt bestemte virkelighed.

Ny teknik, nyt formsprog

Dialogen mellem Lauritzen og Nøkkentved udmøntedes i en stræben mod at få terminalen til at blive både så festlig, så velfungerende og så fleksibel som muligt. Såvel formgivningen som konstruktionen og installationerne blev bestemt af denne stræben.

De lod bygningen bære af runde, fritstående jernbetonsøjler, der danner et 5 x 6 m modulnet og opnåede derved stor frihed både ved udformningen af facaderne og ved opstillingen af skillevægge og inventar.

De valgte at udstyre bygningen med et strålevarmeanlæg, som de placerede i lofterne. De lod varmerørene gå op igennem de bærende søjler, og de lagde elkablerne i facadevæggene. Tilsammen med det resultat, at det ikke alene lykkedes at øge fleksibiliteten, men også at skjule alle installationer.

Den tekniske nytænkning afspejles i arkitekturen både ude og inde. Der er et let og livfuldt udtryk over facaden, idet dens præcise modul brydes igen og igen i raffinerede variationer. Samtidig vidner facaden om omtanke: Den er udført som en bindingsværkskonstruktion beklædt med eternitplader på ydersiden og bøgeparketbrædder på indersiden. Kort sagt en løsning, der tillader ændringer og udvidelser uden større indgreb.

Indenfor folder bygningen sig ud i et stort og lyst, højloftet rum, der er omkranset af lette balkoner og overdækket af et bølgeloft af jernbeton. Det bølgende loft har en spændvidde på to moduler, dvs. 12 m, er kun 12 cm tykt og får sin stivhed på samme måde som en bølgeblikplade. Det originalt udformede loft tjener samme konstruktive funktion som en konventionel plade/drager-konstruktion, men virker langt mere elegant.

Både ud- og indvendig er alle overflader beklædt og belagt med tidens industrielle byggematerialer: Facadeplader af hvid eternit, lydabsorberende træfiberplader under bølgeloftet og gummifliser på gulvet. Væggene er malet æggeskalhvide, og søjlerne står i deres eternitforskalling. Kun partiet omkring vindfanget er beklædt med grønlandsk marmor - iøvrigt fra et brud, som senere er lukket. Takket være det bølgende loft med de lydabsorberende plader er akustikken i hallen dæmpet, men ikke død.

Truet med nedrivning

Blandt nulevende er det næppe mange, der har set lufthavnsterminalen i sin oprindelige skikkelse dér, hvor den blev opført i sin tid. Under Anden Verdenskrig blev den camoufleret. Siden blev den omsluttet af mere eller mindre barakagtige tilbygninger for at holde trit med den eksplosive udvikling i lufttrafikken. Og i 1960 blev den afløst af den bygning, der i dag kaldes Terminal 2 og derpå brugt til administrative formål.

Op igennem 80'erne og 90'erne stod bygningen i fare for at blive revet ned. Den lå i vejen for den hastige udbygning af lufthavnen. Først i 1998 gav myndighederne efter for et stadigt stigende pres fra behjertede folk, som foreslog, at den blev flyttet med henvisning til, at bygningens rum og konstruktioner var i god stand trods de mange udvidelser og ændringer. Og en lørdag nat i september 1999 blev den 110 x 26 m store bygning rullet tværs over start- og landingsbanerne til Maglebylille. Et flyt på i alt 3800 meter.

På den ny placering er terminalbygningen retableret efter et projekt af arkitekterne Søren Daugbjerg, Flemming Nyberg og Charlotte Iversen fra Vilhelm Lauritzen. I princippet bar de sig ad, som når en gammel bygning skal genskabes eksempelvis på Frilandsmuseet i Lyngby eller i Den gamle By i Århus.

Først udførte de en minutiøs opmåling og registrering af de oprindelige bygningsdele, som de sammenholdt med Lauritzens originale tegninger og med fotos fra 1939. Siden sørgede de for, at hver komponent blev anbragt på sin rette plads.

Dermed hører sammenligningen med museumsmetoden imidlertid op. Bygningen skal ikke bare være et studieobjekt. Den skal også kunne bruges. I første omgang til møder og undervisning, men det overvejes også at lade den tjene til repræsentative formål, f.eks. i forbindelse med VIP-besøg i København.

Drejet 180 grader

Trods den nytænkning, som Lauritzen og Nøkkentved i sin tid lagde for dagen, imødekom bygningen ikke alle vor tids behov, krav og ønsker.

For eksempel viste det sig nødvendigt at udskifte loftsvarmen med traditionel centralvarme. Dog er det undgået at opsætte radiatorer i hallen, der har fået gulvvarme. Rummene i resten af bygningen er derimod udstyret med radiatorer og stueetagens rum desuden med et ventilationsanlæg, der er skjult i fortykkede vægge.

Videre var det påkrævet at forny el-systemet, men de nye el-ledninger er ligesom de gamle skjult i facadevæggene bag et aftagelig panellåg i brystningerne. Her er der endda blevet plads både til ti gange så mange kabler som oprindelig og til ekstraisolering.

Kort sagt er bygningen nu ført up to date med udtalt respekt for den oprindelige arkitektur. Det ses også af, at rummene i hovedsagen er opdelt som før, og af at der efter farvearkæologiske undersøgelser overalt er valgt de samme farver.

Af økonomiske grunde har man dog måttet gå på kompromis på ét punkt: Stueetagen har fået termoruder i stedet for koblede vinduer. Det skyldes, at 1. og 2. salen allerede inden flytningen havde termoruder. Og af hensyn til udsigten har man set sig nødsaget til at tilpasse terminalens ydre. For at hallen fortsat kunne få front mod start- og landingsbanerne, måtte man nemlig vende bygningen 180 grader. Hallens oprindeligt sydvendte glasfacade er altså nu nordfacade. Derfor er de karakteristiske markiser flyttet om til indgangssiden.