Messingventiler korroderer i rustfri rør
I de seneste syv-otte år har danskerne i stor stil udskiftet de aldrende varmforzinkede vandrør. Afløserne er lavet af rustfrit stål eller plast, der har bedre korrosionsbestandighed og derfor anvendes i mere end 80 procent af alle nye installationer.
Men udviklingen rummer en hidtil overset risiko - og den kan ramme boligejere hårdt på pengepungen. Problemet hedder overraskende: Korrosion.
Det er rådgivende ingeniør Lars Ørtoft og korrosionseksperten Frank Fontenay fra Force Technology, der slår alarm. Lars Ørtoft har været syn- og skønsmand i en retssag mellem en boligforening i Hvidovre på den ene side - og rådgivende ingeniører, entreprenører og ventilleverandører på den anden.
»Det er en sag, hvor ejerne af omkring 100 boliger har brugt en betragtelig sum penge på at få nye vandrør i rustfrit stål. Efter blot to til fem år blev afspærringsventilerne i lejlighederne ramt af massiv korrosion. Enkelte steder skete der brud,« forklarer Lars Ørtoft.
Af samtlige ventiler i byggeriet, har ingeniøren konstateret korrosionsskader på godt halvdelen. Hvis ikke boligforeningen får alle i byggeriet skiftet, vil problemet brede sig - med udsigt til flere brud og risiko for råd, svamp og en endeløs spiral af udgifter. Selvsagt er udskiftningen til rustfri ventiler heller ikke gratis: I sin rapport anslår Lars Ørtoft en pris på knap 450.000 kroner.
Spørgsmålet melder sig: Hvem skal nu betale? Og i den forbindelse: Hvordan er skaden sket, for afzinkningsbestandige messingventiler anses generelt for at være yderst resistente mod korrosion.
»Så længe ventilerne sættes sammen med varmforzinkede stålrør, er de katodisk beskyttede,« forklarer Frank Fontenay.
»Men i forhold til rustfri stålrør er de mindre ædle. Derfor får sammenkoblingen dem til at korrodere lidt hurtigere, men det væsentlige er, at de ikke er katodisk beskyttede. Vi har set tilsvarende skader i plastrørsinstallationer, men antallet er mindre, hvilket kan skyldes, at de ikke er helt så udbredte, siger Frank Fontenay.
Han tilføjer, at problemet er særligt stort i områder, hvor salte giver vandet stor ledningsevne.
Hvidovre og omkringliggende kommuner er sådanne områder. Det samme er store dele af det sydlige København - såvel som kystnære bebyggelser andre steder i landet.
»Det, vi ser nu, er kun toppen af isbjerget. Der er mange flere sager på vej,« advarer Lars Ørtoft.
Da problemet først bliver rigtigt synligt nu, tør han og Frank Fontenay endnu ikke give et bud på dets præcise omfang - det ville kræve en tilbundsgående undersøgelse.
Svært at placere ansvaret
Ifølge Frank Fontenay bliver det svært at placere ansvaret.
»For fem år siden forventede ingen - heller ikke eksperterne - at det skulle give væsentlige problemer, at messingdele ikke var beskyttet i rør af rustfrit stål og plast,« siger han.
Lars Ørtoft tilføjer, at problemet er, at der fortsat lægges anlæg med messingventiler.
»Det vil vi forhindre. Det er på tide at ændre praksis: Folk skal anvende ventiler i rustfrit stål eller rødgods,« siger Lars Ørtoft
Han mener, at bygherrer, rådgivere og entreprenører bør være mere opmærksomme på vandkvaliteten ved valg af rør og ventiler - og det skal blandt andet vandværkerne hjælpe dem med.
Endnu er det sparsomt med informationer om de korroderende ventiler. Hos Danva har man været bevidst om problemet, men ikke forholdt sig aktivt til det.
»Det er der en naturlig forklaring på,« siger talsmand Lars Fischer.
»Vandværkernes ansvar går kun til skellet. Men hvis de enkelte værker vil informere, er det da en fin service.«
I Brøndby og Hvidovre har vandværkerne informeret om risikoen, siden de første tegn på korrosion viste sig for to år siden.
»Vi vidste, at et kloridindhold i brugsvandet på 190 mg var hårdt for installationerne,« siger Lars Thiesson fra Hvidovre Vandforsyning.
»Det var klart, at vi var opmærksomme og informerede. Det var naturlig faglighed.«
