Mesh-netværket er på trapperne

Mesh-netværket er på trapperne

Om godt et år forventes den nyeste udgave af IEEE 802.11-standarden, version s, klar. Den vil gøre det muligt at lave mobile net uden brug af store mobilmaster.

Om et par år behøver forretningsmanden ikke standse og bruge de trådløse lokalnet hos Statoil eller McDonalds, hvis han vil tjekke sine e-mails på den bærbare pc. Han behøver heller ikke vente, til han sidder træt på hotelværelset.

Det vil være nok at rulle ind på en tilfældig rasteplads og benytte det store, dynamiske, trådløse netværk, som ruller forbi ude på motorvejen.

Nej, det er ikke Wimax, vi taler om, men en kommende videreudvikling af Wi-fi, det trådløse lokalnet, som mange af os bruger rutinemæssigt på nuværende tidspunkt.

Og bedst, som vi kasserer det første trådløse netkort, version 802.11b, for at bruge den langt hurtigere version g, der femdoblede datahastigheden til 54 Mbit/s, så må vi ruste os til nye bølger af produkter fra den teknologiske front. Snart får vi Wi-fi version n, som med flere antenner og mimo-teknologi (Multiple Input Multiple Output) speeder hastigheden yderligere op til 218 Mbit/s. Siden kommer version i og tilfører al den datasikkerhed, vi kan drømme om et stykke tid.

Og så – om godt et år – kommer version s, som giver os mesh-netværkets velsignelser (mesh = væv). Det er den, der vil give os adgang til internettet og fri IP-telefoni på de mest overraskende steder, for eksempel på en fjern rasteplads langt uden for lands lov og ret.

En for alle, og alle for en

I Mesh-netværk er alle lige, og alle enheder fungerer som posthuse eller relæstationer for hinanden. En e-mail, der afsendes fra en bil, hopper fra bil til bil ned gennem køen, indtil den finder en servicestation med et åbent, trådløst adgangspunkt til internettet. Og da motorvejen er lang, vil der være mange forbindelser til internettet til deling. Tæt biltrafik medfører, at der bliver mange parallelle trådløse veje, og den rådige båndbredde øges. På den måde opskaleres et mesh-netværk.

En stor andel af fremtidens biler får trådløst netværk med udvendig antenne. Dermed kommer myldretidens bilkøer på motorvejen til at skabe trafik i æteren såvel som på asfalten.

Men undervejs skal der løses generelle problemer som at opdage hinanden, identificere sig selv og etablere den korteste og bedste signalrute.

Som med mange andre teknologier er dette noget, militæret har været i gang med i nogen tid. Et mesh-netværk er et automatisk, selvkonfigurerende radionetværk uden de dedikerede basestationer, som vi kender fra tv-sendere og GSM-mobilnetværk. Mesh-noder finder selv ud af den svære optimeringsproces, som involverer frekvensvalg, modulationsvalg, tidsdeling og mange andre vigtige indstillingsparametre. Det er den slags justeringer, GSM-teknikere bruger timer på, hver gang de sætter en ny mobilantenne op.

Militæret har brug for det, for effektive soldater skal have mange informationer, også hvis de ligger i skyttegrav. Og selvorganiserende radionetværk er ideelle til det.

Men den civile verden kan altså også bruge den ressourcebesparende radioteknologi.

Realiteterne nærmer sig hastigt. Store industrikonsortier samles jævnligt om de tekniske løsningsforslag. I den amerikanske ingeniørorganisation IEEE har en officiel TG (Task Group) været i sving siden sommeren 2004, og et bredt felt af de indkomne forslag er nu snævret ind til kun fire valgmuligheder. Derfor kan man allerede planlægge, at det endelige forslag skal ligge klar ved udgangen af 2006 eller senest i begyndelsen af 2007, så kan standarden godkendes i 2008.

En række store, globale virksomheder støtter udviklingen. Blandt andet Intel, Nokia, Motorola, NTT Docomo og Texas Instruments, som står bag et af forslagene.

Intel ønsker for eksempel, at den nye standard bliver bagud kompatibel med 802.11, version a/b/g. Det vil nemlig gøre det muligt at knytte trådløse netværk sammen som »mesh-portaler«, der kan samle netforbindelser af højst forskellige teknologier. Desuden må der skabes en fælles teknologisk kerne, som alle bygger videre på. Derpå kan der udvikle sig en underskov af forskellige typer mesh-netværk, som fungerer sammen på kryds og tværs på grund af fællesdelen, men som konkurrerer om at være bedst.

Kommentarer (0)