Merkel vil lukke tyske a-kraftværker senest om 10 år

En etikkommission, som kansler Angela Merkel nedsatte i marts som reaktion på atomkatastrofen i Fukushima i Japan, anbefaler i en rapport, der var klar lørdag aften, at Tyskland siger farvel til atomkraften inden for de næste ti år.

Med rapporten i hånden samlede Merkel sin regering, der søndag blev enige om en egentlig afviklingslov for værkerne. Og i denne uge skal loven så diskuteres af alle Forbundsdagens partier, skriver Berlingske Tidende og flere andre medier.

Det ventes at regeringen endeligt vedtager loven om afvikling af samtlige Tysklands atomkraftværker den 8. juni i år.

B.dk: Tyskland dropper atomkraft i 2022

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når Tyskland - EU´s lokomotiv - udfaser atomkraft som energikilde, vil det - alt andet lige - sætte en voldsom vækst i gang indenfor alternative energiformer. Ingen siger, det bliver let at løse Tysklands - og hele verdens energibehov - men det har vist sig at være tvingende nødvendigt. (det viser f.eks. atomulykken i Japan og store kulbrande i Kina og Indien etc. etc.

Danmark burde ligge lunt i svinget i den henseende - vi har siden 70-erne været med på beatet vedr. bl.a. vindmølleenergi - men den siddende regering har alt for sent kunnet se mulighederne i alle de nye tiltag. Derfor halter vi pt. håbløst bagefter på energiområdet - klart distanceret af f.eks. Sydkorea.

En ny kommende S-SF-R-regering må snarest få sat nye boller på suppen - det er i aller sidste øjeblik.

  • 0
  • 0

Hvorfor spørger Torben Christensen den første debattør om hvordan han personligt forestiller sig energiforsyningen uden kul og kernekraft? Sprøgsmålet er jo ren retorik af den slags som retoriker kalder 'den omvendte lommetyv', Her sendes noget underforstået budskab, nemlig om at den man taler om eller taler til er komplet forkert på vognen. Hvad angår den tyske energidebat, skal det kun nævnes at det tyske parlament allerede omkring 1980 seriøst blev informeret om omstillingsmulighederne. Nemlig i Öko-Instituttets rapport 'Wohlstand ohne Erdöl und Uran', som også introducerede scenarie-metoden i debatten. I 1987 indeholdt Brundtland-rapporten en opsummering af mange flere tilsvarende rapporter der talte for en lav-energi-strategi for andre lande. Vi har også haft flere i Danmark. Man skal altså have sovet dybt for ikke at have fået kendskab til disse muligheder. At man kan være unenig er en anden sag.

  • 0
  • 1

Nu er man så tilbage til energiplanen, som De Grønne og SPD lagde for 10 år siden - men dog med en forskel, CCS.

Planer om dette har medført store demonstrationer, og når prisen for et anlæg her i Norge for CCS til et gaskraftværk er steget til de 10-dobbelte, så har man opgivet det, og vil i stedet erstatte kernekraften med vind- og gaskraft.

Desværre for Danmark har analytikere - selv dem imod kernekraft - ikke meget tro på, at planerne bliver gennemført. - "Desværre" fordi denne slalomkurs vil ødelægge for Tysklands industri, som er aftagere af hovedparten af delproduktionen i dansk industri.

For os her i Norge er det hele derimod et eventyr, som man må knibe sig i armen for at forstå, ikke er en drøm, Olieproduktionen toppede for flere år siden, men selv om gasproduktionen stiger i mange år endnu, faldt prisen pga. tilgængeligheden af skifergas. Nu skal Japan altså erstatte kernekraft med LNG, og Tyskland med NLG og vindkraft, der vil kræve store mængder dyr regulerkraft.

Både Tyskland og Japan må nødvendigvis på markedet og købe CO2-kvoter. Da stiger prisen på dem - samt på kraft og industriprodukter, som vi her fremstiller af CO2-fri vandkraft. - Så vi 68ere her i Norge bliver uden tvivl de eneste, der kan forlænge vores række af krav til rettigheder til også at omfatte en pensionisttilværelse "med fuld løn". - Om havet skulle stige nogle meter betyder heller ikke meget for os. Landet hæver sig, og de fleste af os bor højt.

Med venlid hilsen Peder Wirstad

  • 0
  • 0

De fleste forstår efterhånden, at vandkraften behøver sine magasiner, som altid har været for små til samfundenes behov; og vil man udbygge mere vandkraft behøver vandkraften i Skanderne endnu større magasiner.

Vindkraften omkring Østersøen udbygget til mere end måske 10% af elenergiforsyningen behøver også magasin for dagens forbrugsmønster.

Sænker man Østersøens vandstand 40 m og tillader 4 m variation, får man (teoretiskt) 4 gange så stort energimagsin som ved en sænkning på 20 m. Det er måske tilstrækkeligt elenergimagasin for alle Østersølandenes vindkraft?

Det indvundne landareal bør være stort nok til, at mennesker ikke behøver se vindkraftværk, måske undtagen i Tyskland og Rusland.

Måske bliver der også lidt magasin til overs for vandkraft med Ladoga og Onega som øvre magasin, 27 000 km^2 og 48 m fald for Nevas 2460 m^3/s?

Dette mest en løsning for de, der ikke tror på, at vi mennesker har helt anden energi om 10, 100 eller 1000 år, hilser Tyge

  • 0
  • 0

store kulbrande i Kina og Indien etc. etc.

Hvis du her henviser til dagens artikel på ing (http://ing.dk/artikel/119426-kulbrande-tru...) så er mange af disse brande opstået naturligt, eller pga lav-teknologisk udvinding (og findes desuden i mange mange mange andre lande end dem du nævner). Desuden findes mange andre slags brande, eks. tørvebrande, der også bidrager enormt til udledning af diverse gasser; http://en.wikipedia.org/wiki/Peat_fire#Fires

  • 0
  • 0

Greenpeaces kampagne har virket, man fremprovokeret en frygt i store dele af verdens befolkninger på baggrund af en naturkatastrofe i Japan. Fair at man gennemgår alle sikkerhedssystemer ordentligt samt lukker et meget usikkert beliggende værk. Men at fortsætte kampagnen verden over pga. en naturkatastrofe er direkte usmageligt.

I Tyskland beslutter man sig nu af politiske hensyn grundet et snarligt valg, beslutningen er jo ikke bygget på risici, idet man så straks havde lukket ned.

Tilbage står verden endnu en gang med stigende C02 udslip, stadig stigende brug af fossilt brændsel, det er ganske enkelt historen, der gentager sig.

Derfor burde Greenpeace lige tage en snak med deres egen organisations stiftere, der jo netop har ændre holdning grundet historiens gang.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten