Mere varme til fuglene: Ingen afklaring af skæve energiafgifter foreløbig

Masser af træpillefyr i stedet for varmepumper. Overskudsvarme, der giver varme til fugle i stedet for fjernvarmebrugere. Eller solceller, der bremses, fordi de laver underskud i statskassen.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Det er eksempler på, hvordan det nuværende tilskuds- og afgiftssystemet modarbejder de politiske mål. Og det er forklaringen på, hvorfor politikerne i 2012 bestilte en samlet analyse af tilskud og afgifter inden for energiområdet med henblik på at vurdere, om der skal justeres på afgifterne.

En analyse, alle energipolitikerne henviste til som løsningen på de skæve afgifter, efter Ingeniørens række af artikler om biomassen, der spærrer for den grønne omstilling.

Læs også: Energipolitikere: Vi SKAL have udbredt varmepumperne

Oprindelig skulle det tværministerielle udvalg have været færdigt med sit arbejde i 2014. Men på grund af uro omkring den danske PSO-støtteordning blev deadline skudt til 2015. Og nu har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen så varslet, at analysen vil blive offentliggjort i maj måned.

Læs også: Energiminister: Jeg vil selv teste, om biomasse virkelig er billigst

Det undrer adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi, fordi der i kommissoriet tydeligt står skrevet, at en reference-gruppe med eksterne interessenter skal indkaldes, efterhånden som hver af analysens syv delanalyser bliver færdige:

»Referencegruppen har været indkaldt til møde én gang den 27. februar 2014 og ikke siden. Og da vi jo ifølge kommissoriet skal indkaldes, før analysen gøres færdig – ja, så kan jeg jo næsten ikke tro, at rapporten er blevet færdig endnu,« siger han med tyk ironi i stemmen og mener, at man må sætte spørgsmålstegn ved, om følgegrupper overhovedet har en værdi, når man ikke indkalder dem.

Risikabel proces uden inddragelse

Lars Aagaard frygter også, at man i stedet for en konklusion bliver præsenteret for noget, som blot er starten på en ny og langvarig politisk proces:

»Vi forventer ikke, at der kommer noget markant på bordet, selvom vi jo strengt taget ikke kan vide det«, siger han og henviser til de manglende møder i referencegruppen.

Hos brancheforeningen Dansk Fjernvarme kalder vicedirektør Kim Behnke det meget risikabelt at holde en reference-gruppe uden for en sådan proces:

»Det betyder, at man får en rapport, som ingen føler sig forpligtet af, og som alle brancheforeninger vil kaste sig over for at finde alle minusserne i. Hvis man i stedet havde taget aktørerne med ind i processen, kunne man have afklaret uenighederne og i stedet fokuseret på det, man er enig om,« siger han.

Mindst et år uden handling

Ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen skal man ikke forvente, at analysen er startskud til at ændre nogen ting med det samme:

»Det er en analyse, der bliver præsenteret, og ud fra den skal vi drage nogle politiske konklusioner. Men det kommer altså til at tage noget tid,« siger han til Ingeniøren.

Ministeren kan ikke på stående fod svare på, hvorfor reference-gruppen ikke har været indkaldt i mere end et år.

Vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme skyder på, at der går det meste af et år, inden der begynder at danne sig konturerne af et nyt afgiftssystem:

»Folketinget skal snart på sommerferie, og så kommer der et valg, så jeg tror, der går omkring et års tid. For mange af vore medlemmer er det et meget værdifuldt år, idet de mister et stort tilskud med udgangen af 2018 og derfor skal i gang med at finde alternative løsninger, som de gerne vll kende vilkårene for,« siger han.

Som en yderligere joker i systemet ligger kravet fra EU om, at Danmark inden for de næste år skal ændre på det danske støttesystem til grøn strøm - de såkaldte feed-in-tariffer, der betales over elregningens PSO-post.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sådan går det når politikere leger planøkonomer og vil adfærdsregulere oveni markedskræfterne... Men men, ro på; selveste energiministeren - den fremadskuende unge Helveg - vil nu personligt teste biomassen og varmepumperne hjemme i privaten.

  • 5
  • 0
  • så hvordan kan man komme frem til sanddruelige konklusioner?

Bare nogle ekspempler: I Belgien er en kontrakt indgået for et 215 MWel kraftværk på træflis. Investeringen oplyses til 340 mEUR eller 1,6 mEUR/MWe. Dette tal ligger langt under planlægningstallene for 400 MWel kraftværker på træpiller.

El virkningsgrader for halmkraftværker oplyses til 29% - igen et tal som ligger langt fra garantiværdier, som efterhånden når 35%. Priserne er ikke steget.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten