Mere solcelle-forvirring: Timemåling måske, måske ikke klar til nytår
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mere solcelle-forvirring: Timemåling måske, måske ikke klar til nytår

Forvirringen omkring solcelle-lovforslaget fortsætter.

Nu drejer forvirringen sig om, hvorvidt netselskaberne overhovedet er klar til at timeaflæse forbrug og produktion hos de nye solcelleejere fra 1. januar. Timeaflæsning er en forudsætning for, at forslagets netto-målerordning på timebasis kan fungere.

I et svar til Folketingets Klima- , Energi- og Bygningsudvalg oplyser minister Martin Lidegaard (R), at flere af landets elnetselskaber i dag kan udføre time for time-opgørelse af forbrugernes elforbrug, men at det kræver en dyr validering af data og derfor ikke egner sig til privatkunder.

Ministeren oplyser, at en ny afregningsordning til private solcelle-ejere 'formentligt' kan være på plads i 2014.

Ifølge spørgeren, Villum Kristensen fra Liberal Alliance, indrømmer ministeren med dette svar, at de fornødne foranstaltninger omkring lovforsalget slet ikke er på plads:

»Måler-aspektet er bare endnu et eksempel på, at hele lovforslaget er noget sjusk, og at man bør udsætte behandlingen, indtil man har fremskaffet et ordentligt grundlag for forslaget,« siger Villum Kristensen.

Ifølge netselskabernes planer skal halvdelen af landets private husstande have en fjernaflæst elmåler med timeregistrering ved udgangen af 2012. Og spørger man de netselskaber, som allerede har udrullet fjernaflæste målere, så siger flere, at de er klar til timemåling af privatforbrugere. Hvad det skal koste, vil ingen af dem dog give et konkret bud på.

Sydenergis direktør, Niels Duedahl, siger, at man allerede i dag på forsøgsbasis aflæser elforbruget på timebasis hos netselskabets 256.000 kunder.

Afdelingschef hos Seas-NVE Bo Danielsen mener heller ikke, at timeaflæsning er et problem på de knap 400.000 målere, som selskabet nu har rullet ud:

»Det kræver blot lidt andet fokus rent administrativt,« siger han.

Hos Energimidt vil man - hvis man skal være hurtigt klar - kunne skifte målermodel hos de privatkunderne, som så får en industrimodel, forklarer forretningschef Flemming Kristensen.

Også Dong Energy - som ikke har udrullet fjernaflæste målere endnu - meddeler, at man vil sætte fjernaflæste målere op hos nye solcellekunder og være klar til at timeafregne fra nytår, hvis loven vedtages. Men igen: Heller ikke her er prisen for denne afregningsform afklaret.

Forretningschef i Energimidt, Flemming Kristensen - som også sidder i solcelleforeningens bestyrelse - er meget enig med Villum Kristensen i, at der er så meget usikkerhed omkring forslaget - for eksempel omkring elmålerne og de fremtidige nettariffer - at man bør udskyde behandlingen:

»Vi synes ikke, at der er nogen grund til at haste den her lov igennem, og når der er så meget tvivl om, hvorvidt hensigten med loven indfries i det fremlagte forslag, så synes jeg, at man bør udskyde behandlingen,« siger Flemming Kristensen.

Medlem af forligskredsen bag solcelleforslaget, Per Clausen (E), er ikke afvisende over for, at det kan blive nødvendigt at udsætte vedtagelsen:

»Jeg regner med, at vi snarest får en ordentligt forklaring fra ministeren på, hvilke af de mange nævnte problemer der er reelle, og hvordan vi får løst dem, inden vi vedtager loven. Hvis ikke problemer kan løses, kan en udsættelse godt komme på tale,« siger Per Clausen.

Forligskredsen skal mødes tirsdag den 11. december.

Dokumentation

Ministersvar om elmålere

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1) Efter sigende er det private solcellemarked jo alligevel dødt med de nye regler, så om løsningen kommer i 2013, 2014 eller senere er jo ret ligegyldigt.

2) Da det direkte egetforbrug iflg. de sidste meldinger alligevel nærmest er ikke eksisterende, så kan man jo med meget lille tab for socelleejerne antage at det hele er sendt en tur på nettet.

3) Mere alvorligt, så er det vel ikke sværere end at afregne 40% som direkte forbrugt indtil det nødvendige udstyr er sat op indenfor 2 år. Med henvisning til punkt 1, så er problemet vel ret begrænset...

  • 0
  • 0

Gælder et lovforslag i samme sekund det er fremsat? Altså for hvis man køber solceller nu, så kommer man jo under den nye ordning, men det her lyder som om man slet ikke har vedtaget noget endnu!?

  • 0
  • 0

Det er fremsat 20. nov., og hvis det bliver vedtaget er det de regler der gælder fra den dato. Hvis de alligevel ikke vedtager den, er det vel bare de nuværende regler der fortsætter?

  • 0
  • 0
  1. Netselskaberne vil installere fjern-aflæst måler alligevel, da der er mange penge at spar.
  2. Netselskaberne kan installere fjern-aflæst målere til dem, som installere et anlæg efter nytår.
  3. Ingen ved, hvor meget det vil koste... Hvad skal koste?
  4. Næsten alle netselskaber er klar, fordi de har installeret nye målere allerede, men Dong (ledende?) med 50% af markedet har ikke startet... Man burde kigge nærmere på det!
  5. Ekstra administrations omkostninger til at få en computer til at beregne???
  6. Fjern-aflæst målere betyder, at der skal være meget mindre administration.

Er der virkelige nogen, som tror på dette?

På den anden side, er der ingen grund til at haste denne lovgivning igennem. Vi skal gøre det rigtigt og ende med noget, der fungere! Micro-vindmøller skal overvejes ellers et meget fint fremtidigt marked vil gå i stå.

  • 0
  • 0

Det ville være interessant, om denne timebaserede fjernaflæsning kunne bruges til at give en gradueret kWh pris om f.eks. natten. Dette ville gøre varmepumper særligt værdifulde..

  • 0
  • 0

Med timeafregning vil elselskaberne kunne forlange en høj pris i spidsbelastningsperioder uden at forbrugerne har en reel chance for at omlægge deres forbrug til perioder med lav belastning og dermed lav elpris. Først når forbrugerne selv kan følge med i den aktuelle elpris, med automatisk start og stop af f.eks. elbilopladere, elopvarmning og vaskemaskiner og ved f.eks.at ændre deres madlavningstider til perioder med lavere elpris, vil der kunne opnås reelle besparelser.

  • 0
  • 0

Og yderligere, burde de lave afgifterne om til procentsatser i stedet for faste beløb. Det ville øge incitamentet yderligere, hvis prisen nogle gange landede på nul og nogle gange på 20+ kr. pr. kWh.

Elselskaberne kan jo stadig udbyde nogle fastprisprodukter, der naturligvis vil være dyrere end den gennemsnitlige pris, hvis man ikke kan lide de store udsving...

  • 0
  • 0

Hvis jeg kunne se mit live elforbrug, eller det kan jeg godt, fordi jeg selv har lavet en arduinomåler, men hvis jeg kunne se mit live forbrug og prisen, og jeg vidste at det f.eks. kostede 3kr. at køre opvaskeren om natten, men 12kr. om aftenen, så ville jeg da sætte timeren til. Nu kører jeg den med det samme, fordi jeg så måske husker at tømme den inden jeg går i seng, men det er ikke særlig vigtigt. Jo mere man er bevidst om ens forbrug og omkostninger, jo mere vil man gøre for at ændre på det.

Lige nu kan jeg se timeforbrug fra SydEnergi, men desværre først dagen efter.

  • 0
  • 0

Først når forbrugerne selv kan følge med i den aktuelle elpris, med automatisk start og stop af f.eks. elbilopladere, elopvarmning og vaskemaskiner og ved f.eks.at ændre deres madlavningstider til perioder med lavere elpris, vil der kunne opnås reelle besparelser.

Den rå el-pris er så lille at du kan se bort fra den, hvis en kWh koster 20øre om natten og 30øre om dagen, så vil det give 10øre per kWh du kan flytte, det er ikke noget der rykker på privatøkonomien.

Men hvis du fjerner el-afgiften i lavlast, det vil sige i fast skemalagt tidsperiode, så du kun skal betale den rå el-pris + distribution + PSO, så ville slutprisen blive det halve, og så ville op til 20% af elforbruget flytte sig, det er bare at sammenligne med forbrugsmønsteret i U.K.

Herhjemme skal politikerne beslutte at vi ønsker det modsatte, altså at bruge så meget strøm som muligt midt på dagen og så lidt som muligt om natten, det giver godt nok et valuta tab ved samhandelen med udlandet, men større omsætning for el-selskaberne, og mere moms til statskassen.

  • 0
  • 0

Den nye nettomåleordning er timebaseret istedet for årsbaseret. Det vil sige, at du kun kan bruge det et, som din solcelle producerer inden for en time.
Du kan læse om, hvor meget du sælger dit overskydne el for, og hvor meget du køber dit nye el for her: http://solcelletips.dk/hvor-meget-stotte-f...
Der står også noget om, hvor meget støtte, man får til solceller. Håber det kan hjælpe.

  • 0
  • 0

Jeg har timeafregning og slukker varmepumpen m.m. i de dyre timer.

Jeg har lavet min egen hjemmeside med en let overskuelig tabel og grafisk fremstilling af dagens pris. Kontakt mig for et link.

Links til Nord Pool Spot, Dongenergy og Dongenergy-distribution

http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/E...
Vælg DK1/DK2 og DKK

http://www.dongenergy.dk/erhverv/El/ompris...

http://www.dongenergy-distribution.dk/da/e...

Vælg Normaltarif time

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere forespurgt energisyd om man ikke kunne lave en nattarif. Svaret var at noget sådant kun havde interesse for rigtigt store kunder – og ikke almindelige forbrugere som mig. mvh mw

  • 0
  • 0

Den her lov er noget juks fra ende til anden.
Det er ok at en minister ikke ved alt inden for sit område, men at en så uigennemtænkt lov fremlægges er en skændsel mod alt. Havde Martin Lidegaard været ude i det almindelige samfund, var han blevet fyret for længst. Man måtte da forvente i så en alvorlig sag, at han havde sat sig bare en lille smule ind i problematikken i en så alvorlig ting som energi og co2, solceller, vindmøller etc.
Men nej, det ene efter det andet af hans argumenter forvitrer, så mon ikke det snart var på tide han fulgte kulturministeren ud på planken.
Nu sidder jeg tilfældigvis i det rådgivende arbejdsudvalg under Energinet, og har der set Dansk Energi’s mand den ene gang efter den anden, kæmpe for deres ret til at få sig deres transport betalt af solcelle og andre VE ejeres brug af at låne nettet. Det er såmænd fair nok, men en af de ting vi Danskere ikke får noget at vide om, er at det er deres plan at forlange en ekstra måler opsat, en såkaldt M1 måler. Denne måler skal så sidde lige efter inverteren, så al den producerede strøm skal køres igennem denne måler og måles. Dette betyder at de også vil have transport afgift af den strøm som aldrig kommer ud på nettet, nemlig den strøm der bruges samtidig med at den produceres. Altså den mængde regeringen fejlagtig regner med at være på 40 til 45% af den samlede produktion, men som i virkeligheden ligger på omkring 20%.
Eksemplet er ikke en tanketorsk, da vi allerede har været ude for dette i vores firmas historie. Vi opstillede et 30kW anlæg for en fællesbygning i en andelsbolig under nettoordningen. Fælleshuset blev tvunget til at opsætte en M1 måler, altså dobbelt målerafgift til foreningen, men med det formål at kunne opkræve transportafgift af hele produktionen, når det blev aktuelt i 2014. Som sagt ikke en tanketorsk, fordi ham der forlangte det, var selveste repræsentanten for Dansk Energi’s modstykke til mig i den rådgivende arbejdsgruppe under Energinet.
For 3 uger siden stillede jeg så spørgsmålet til Energitilsynet om det var lovligt, og se et svar jeg fik:

Ad spm. 2: Flere netselskaber og deres brancheforening Dansk Energi har luftet tanken om, at solcelleejerne fremover skal betale for at sende strøm ud på nettet, dvs. solcelleejerne skal betale for, at elnettet bruges til at lagre/opbevare den strøm, der ikke forbruges her og nu, som nettomålerordningen giver mulighed for. Sekretariatet for Energitilsynet har ikke i denne sammenhæng set tilkendegivelser af eller hørt, at netselskaberne vil pålægge den strøm, der ikke transporteres i netselskabets net en transportafgift.
Omkring netselskabernes generelle prisfastsættelse gælder princippet i elforsyningslovens § 73, hvorefter de kollektive elforsyningsselskaber skal prisfastsætte deres ydelser efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Dette betyder, at hvis solcelleejerne påfører netselskaberne specielle omkostninger, skal de også selv betale dem. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer derfor, at det er i overensstemmelse med elforsyningsloven, når netselskaberne tilpasser deres gebyrer til udviklingen.
Hvis netselskaberne indfører nye betalinger, skal metoderne for fastsættelsen af disse anmeldes af selskaberne og godkendes af Energitilsynet. Energitilsynets forudgående godkendelse er en forudsætning for, at netselskaberne kan anvende og opkræve nye betalinger hos forbrugerne. Dette er bestemt i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dks metoder for fastsættelse af tariffer m.v. Hvis disse nye betalinger skal kunne godkendes, skal de være omkostningsmæssigt veldokumentere og velbegrundede, jf. elforsyningslovens § 73.

Her står klart og tydeligt, at det har de ret til, så længe at det er velbegrundet.

Velbegrundet betyder altså et ja indtil videre, så derfor må vi forlange at der bliver taget stilling til også denne mulige ekstra regning som yderligere ødelægger regnskabet, før loven fremlægges.
Venlig Hilsen Poul Schack Petersen/Solarpanels.

  • 0
  • 0

Uagtet alle de fine kommentarer, så bunder det jo en hel del i, at vores kære Politikere vedtager ting "over night/i bedste mening" og ofte uden en overordnet veldokumenteret plan/indsigt. Set før og ikke sidste gang, da de jo ikke er uddannet i de områder de administrerer. Tænk hvis vi satte krav til at ministrene skulle vide noget om deres faglige embede før de kan indtræde i det. Sagt på en anden måde "hvorfor ansætter Vestas ikke halv uddannede pædagoger til at udvikle deres møller"?

  • 0
  • 0

Men hvis du fjerner el-afgiften i lavlast, det vil sige i fast skemalagt tidsperiode, så du kun skal betale den rå el-pris + distribution + PSO, så ville slutprisen blive det halve, og så ville op til 20% af elforbruget flytte sig, det er bare at sammenligne med forbrugsmønsteret i U.K.

Herhjemme skal politikerne beslutte at vi ønsker det modsatte, altså at bruge så meget strøm som muligt midt på dagen og så lidt som muligt om natten, det giver godt nok et valuta tab ved samhandelen med udlandet, men større omsætning for el-selskaberne, og mere moms til statskassen.

Hvorfor ikke bare gøre afgifterne til procentsatser i stedet for faste. Dermed vil de jo netop svinge ret meget op og ned, og man vil kunne mærke forskellen markant.

  • 0
  • 0

Når disse målere ikke er i drift, og timeafregningen ikke kører, hvordan afvikles nuværende etablerede anlæg efter 20. nov 2012, hvor den nye lov trådte i kraft?

Jeg forstår simpelthen ikke logikken i det her. Man havde et attraktivt system, der var et marked for det (som giver vækst og arbejdsplader + skatteindtægter af lønudbetaling og moms), men så sidder der nogle socialister, der mener at de skal projektere tid og ressourcer på at bekæmpe vækst, fordi de bliver snydt for manglende beskatning i form at nettarif.

  • 0
  • 0

Citat fra Poul Petersen: "Den her lov er noget juks fra ende til anden".
Først skabte Martin Lidegaard nogle måneders total usikkerhed om ordningen, og om hvornår den ville blive ændret.
Så lovede han (det eneste lyspunkt i sagen!), at en ændring skulle gennemtænkes omhyggeligt, før den trådte i kraft.
Så gættede vi på, at datoen nok ville blive 1.1.2013, og folk hamstrede solcelle-kontrakter i hundredevis for at nå det.
Og - BUM - så blev der fremsat et lovforslag, som skulle gælde fra samme dag (20/11). Alle kender lovforslaget, som bl.a. indebærer time-afregning for solcellestrømmen.
Dette er fint set fra et energinet.dk-synspunkt, for så får man ikke ret mange anlæg at slås med!
Men nu er der så tvivl om, hvordan og fra hvornår denne "skrupskøre" timeafregning skal administreres! - Næppe fra 1.1.2013, men nok fra 1.1.2014? - Eller Hvornår? - Ingen ved det.
Så nu er der igen total usikkerhed om hele solcelleproblematikken.
Konklusion: Hastværk er lastværk - og langsommelighed er næsten værre!
Dog: Det hele er en prut i en stor dyne! - For der ville gå flere år, før solcelle-strøm-bidraget vil komme i nærheden af 1% af elforbruget - selv om nettomålerordningen fortsat var gældende!
Men det er god underhldning for alle dem, der ikke er berørt af eventyret.

  • 0
  • 0

Dog: Det hele er en prut i en stor dyne! - For der ville gå flere år, før solcelle-strøm-bidraget vil komme i nærheden af 1% af elforbruget - selv om nettomålerordningen fortsat var gældende!

Desværre også verdens dyreste prut.

  • 0
  • 0

[quote]Dog: Det hele er en prut i en stor dyne! - For der ville gå flere år, før solcelle-strøm-bidraget vil komme i nærheden af 1% af elforbruget - selv om nettomålerordningen fortsat var gældende!

Desværre også verdens dyreste prut.[/quote]

Der er mange kandidater, så mon ikke du tager (alvorligt)fejl, Flemming!

  • 0
  • 0

Preben.

Hvis vi skal lytte til alle grædekonerne nu, så bliver der jo ikke installeret et eneste anlæg under den ændrede ordning.

Men der er måske lys forude alligevel. ?

Måske for de store anlæg ?

  • 0
  • 0

der ville gå flere år, før solcelle-strøm-bidraget vil komme i nærheden af 1% af elforbruget - selv om nettomålerordningen fortsat var gældende!

Udbygningen accelererede fra 4000 anlæg sidste år til 40.000 solcelleanlæg alene i årets første 10 måneder, og accelerationen ville tydeligvis have fortsat uhæmmet, hvis man ikke havde bremset nettomålerordningen.

De 40.000 anlæg vil alene producere hvad der svarer til næsten en halv procent af forbruget, så med fortsat faldende solcellepriser, er der ingen grund til at tro, at vi ikke havde passeret den første procent allerede inden næste sommer, og at udbygningen havde fortsat med langt over 1% af årsforbruget, hvert år fremover.

Inden 2020 ville vi have haft over 10% solcellestrøm, til over 2000 kr/MW, uden nogen som helst idé om hvordan det skulle integreres.

Til orientering: 10% af årsforbruget til 2000 kr/MW = 7 mia kr/år.

Det er nogenlunde hvad HELE vores kommende 50% vindkraftpenetration koster - som jo gerne skulle levere omkring 60% af vores forbrug i vinterhalvåret.

Men selvom solcelle-penetrationen ville nå 10% af årsforbruget, ville det ikke engang dække 1% af forbruget om vinteren.

Til gengæld vil de 10% dække ca 30% om sommeren - og over 100% om dagen, når solen skinner!

Oveni vindkraftens produktion, betyder det at solceller og vindmøller tilsammen vil producere ~8,5 GW, på dage hvor det blæser og solen skinner samtid med at forbruget er under 3 GW - altså 250% af forbruget - uden nogen som helst idé om hvem der skal aftage al den strøm!

Nødvendigheden af at trække nødbremsen overfor nettomålerordningen, burde derfor være indlysende for enhver!

  • 0
  • 0

"uden nogen som helst idé om hvem der skal aftage al den strøm!"

Nu har vi jo "internationale" strømudvekslinger, så når vi laver meget kan de jo bare skrue ned for kulkraften i feks Tyskland, eller hva Søren Lund?

  • 0
  • 0

Søren: OK, hvis hvert anlæg (højt sat) leverer 6000 kWh/år, så leverer 40.000 anlæg 0,24 TWh/år, som er ca. 0,65% af elforbruget.
Så jeg gættede for lavt!
Et lille forsvar for gættet, er, at næsten al solcelle strømmen kommer midt på dagen i solskin. Så en stor del at strømmen (især lørdag+søndag) kan næppe udnyttes, men skal eksporteres på samme måde som vindmøllestrømmen, når det blæser pænt kraftigt.
Men det gør jo problemet endnu større. Altså at vi ikke engang kan udnytte det hele.
For øvrigt var mit skæve gæt absolut ikke et forsvar for nettomåler-ordningen. - Du ved vist, at næppe nogen hertillands har argumenteret mere imod ordningen - end jeg.
Mit ærinde var et angreb på hele processen og den forhastede ændring.
PS. Og så hedder Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen ikke V. Kristensen!

  • 0
  • 0

Uanset hvilke fine og "fremadrettede" ideer at politikerne kommer med, så vil markedskræfterne være de ultimative dommere over deres mere eller mindre veligennemtænkte forslag. Hvis markedet tror der er penge i et forslag, bliver det en succes, men hvis man fra politisk hold derefter søger at hindre at nogen skulle komme til at tjene for mange penge på et ellers fornuftigt forslag - ja så vil der efterhånden ikke være nogen i Danmark, der tør risikere pelsen, og udviklingen kommer til at ske i udlandet.

  • 0
  • 0

"uden nogen som helst idé om hvem der skal aftage al den strøm!"

Nu har vi jo "internationale" strømudvekslinger, så når vi laver meget kan de jo bare skrue ned for kulkraften i feks Tyskland, eller hva Søren Lund?

Dit problem er kun, at når danske solceller producerer meget strøm, så gør tyske solceller det også - og de har allerede mange flere solceller end vi har.

Vores vindmøller producerer også langt mere om dagen end om natten, når det er sommer.

Også vandkraften i Norge og Sverige, producerer over 80% af energien om sommeren, mens forbrugerne i Norden kun bruger halvt så meget strøm som om vinteren.

Så solcellerne kommer alene til at producere strøm, i de perioder hvor der er alt for meget strøm i markedet, og især Norske og Svenske vandkraftværker udbyder strøm til meget lave priser, fordi den energi de ikke når at sælge om sommeren, løber over ved dæmningskronerne i efteråret.

Det er her både du og Holger Skjerning skal holde ørerne stive:

Det betyder nemlig at overskydende strøm om sommeren, sagtens kan gemmes fra om dagen til om natten - ligesom overskydende vindmøllestrøm også sagtens kan gemmes fra blæsende til vindstille perioder - ved at udveksle med Norge og Sverige.

MEN det kan IKKE gemmes fra sommer til vinter, da efterårsoverløbet reelt betyder at "kontoen" nulstilles, og al overskydende strøm går tabt.

Magasinerne kan jo kun fyldes til de er fyldte, så uanset hvor meget strøm solcellerne producerer i løbet af sommeren, så vil der ikke være mere vand i magasinerne, når de går ind i vinteren.

Derimod er det intet problem at lagre vindmøllernes overskud fra vinteren til om sommeren.

Overskudsstrømmen herfra, vil jo kun betyde at færre magasiner løber tør sidst på vinteren, hvilket jo er en åbenlys fordel for forsyningssikkerheden i Norge og Sverige, og når vandstanden er højere ved vårflod, har norsk og svensk vandkraft jo så meget mere (og dermed billigere) strøm at eksportere om sommeren, når vores vindmøller er i underskud.

Den umiddelbare logik burde jo være, at Nordmændene tjener penge på deres lagerkapacitet, ved at købe vores overskudsstrøm billigt, og sælge den dyrere til os, når vi mangler den.

  • hvilket jo også er rimeligt, da det sparer os for at investere i meget dyr lagerkapacitet i Danmark.

Men fordi deres vandmagasiner normalt kun med nød og næppe rækker til deres forbrug gennem vinteren, og visse vintre faktisk slet ikke rækker, uden supplement fra primært Danmark, så betaler de typisk mere for vores overskudsstrøm om vinteren, end vi betaler for at få strømmen tilbage om sommeren.

Det er faktisk rimeligt set fra en norsk synsvinkel, for merprisen for vores overskydende vinterstrøm, er nemlig langt billigere for nordmændene end at investere i egen forsyningssikkerhed, i form af termiske elværker, som langt det meste af tiden bare skal stå standby.

Overskudsstrømmen må dog forventes at blive billigere, i takt med at vi og nabolandene producerer mere af den.

derfor skal vi blive dygtige til selv at få gavn af strømmen mens der er så meget overskud at den er billig - sommetider gratis - og her er opvarmningsformål og varmelagre suverænt det mest oplagte.

Det er bare ikke anvendeligt hvis overskuddet leveres i April-August, i stedet for November-Marts, hvor vindmøllerne producerer overskud.

Det er derfor jeg konstant spørger her i debatten:

Hvor skal vi gøre af al overskudsstrømmen om sommeren, og hvor vi skal få al den fossil-frie strøm fra om vinteren, når alle pengene er brugt på solceller, og vindmøllernes afsætningsmuligheder om sommeren er fortrængt af de dyre solceller?

  • 0
  • 0

@Søren:
"...og især Norske og Svenske vandkraftværker udbyder strøm til meget lave priser, fordi den energi de ikke når at sælge om sommeren, løber over ved dæmningskronerne i efteråret."

Kan du forklare mig hvorfor jeg skal betale ca. 2 kr (alt inc.) for denne vare midt på sommeren, når den er så og sige gratis?

I min optik var den gamle netto-måler ordning for dyr for staten grunden manglende afgifter. Hvis vi ser staten som "os alle sammen", så er det korrekt at feed-in tariffen lå på ca. 2 kr/kWh, men så skal alle afgifts reducerende tiltage ses på samme måde. En VW UP giver således også en manglende mineralolie afgift pr. kørt person km i forhold til en ældre Opel Omega.

Lovforslaget med feed-in tarif sikre at staten får nogen lunden den samme afgifts indtjening som før (lidt afhængig af hvor meget strøm solcelle ejerne har som egenforbrug inden for 1 time), og pengene trækkes hjem via øget PSO afgifter. Det ligner et røveri.

-Eivind

  • 0
  • 0

ifølge nordpool kostede 1 MWh omkring 75 kroner i august. så din solcelleproduktion er nok 600 kroner værd. Kan du forklare hvorfor du skal have mere for den?

Drop nu de dumme analogier.. Hvor meget benzin producerer en vw up hen over sommeren, som du så låner ud til shell? ;)

Det eneste røveri er da alle de solcelleejere der stjæler hundretusindevis af kroner fra os andre, uden at vi får noget brugbart ud af det! :)

  • 0
  • 0

Søren: Jeg kan ikke kommentere alt i dit lange indlæg. Det meste er vi enige om, men du skriver:
"Det betyder nemlig at overskydende strøm om sommeren, sagtens kan gemmes fra om dagen til om natten - ligesom overskydende vindmøllestrøm også sagtens kan gemmes fra blæsende til vindstille perioder - ved at udveksle med Norge og Sverige.
Ja, selvfølgelig, og hvis vores fædreland hed Skandinavien, så kunne sol, vind og vand udmærket give en stabilt forsyningssituation.
Men der er tradition for at se national-økonomisk på alt, - som også andre lande gør det.
Så problemet er (for 8. gang): At overskydende dansk strøm (fra de varierende energier, sol og vind) presser markedsprisen ned, så vi eksporterer billigt (tit næsten gratis!), mens mangel på strøm hæver markedsprisen, så vi køber dyrt. - Alt sammen i snit.
Desuden er der et ret stort tab, hvis el-effekt skal sendes frem og tilbage gennem 2000 km lange ledninger. Noget mindre, når/hvis Sydsveriges 10 reaktorer leverer vores import, og nærområderne kan udnytte vores eksport.
Eivind: Din høje pris (220 øre/kWh) skyldes især de høje afgifter + momsen.
Strømmen produceres i Danmark billigst fra kul (25 øre/kWh) og fra naturgas, lidt dyrere og fra biomasse, dobbelt så dyrt. Desuden betaler du får brug af nettet, målerleje, m.v.
Vindmøllerne hæver i snit kun prod.prisen knap 10 øre/kWh. Væsentlig mere, når/hvis tre havvindmølleparker med priser over 100 øre/kWh bliver etableret frem imod 2020.

  • 0
  • 0

Søren, nu skal du holde ørene stive (det ser så dumt ud, hvis de blafre :-) ).
Hvis der sker en stor omstilling til VE i Europa, så vil der være et stort overskud af el når solen skinner om sommeren og når det blæser kraftigt. Når der er overskud, så falder prisen på elbørsen. Dvs. svenskere og nordmænd ville kunne købe en VE, der har været dyr at producere, billigt.
Og når der er vindstille og solen ikke skinner i Europa, så vil der ligeledes være et kæmpemæssigt underskud af energi, derfor vil el være rasende dyrt.
Så kan svenskere og nordmænd sælger os rasende dyr strøm, der har været lagret i deres vandreservoirer og som de har købt svinebilligt.
For at det kan ske, så er der nogle ting der skal være på plads:

[b]• HVDC kabler[/b] - og mange af dem! Et kabel, der kan transmittere 1,2 GW koster i runde tal 10 mio kr/km, det vil svenske og nordmænd ikke betale, det skal vi betale. Så hvis vi vil kunne trække en effekt på 6 GW over 2000 km, så skal der lægges kabler for 10 mia kr
[b] • Pumpekapacitet[/b] . Hvis svenskere og nordmænd skal kunne pumpelagre vores overskuds-el, så skal der bygges nye pumper og masser af dem til et milliardbeløb. Skal også betales af os.
[b] • Pumpereservoir.[/b] Det vil blive nødvendigt at etablere et stort pumpereservoir hvorfra vand kan pumpes op. Hvis ikke der er lagret vand til oppumpning, så vil nedbørsforhold i Sverige og Norge sammen med pumpebehov afgøre hvormeget der kan pumpes og så risikerer man at tørlægge oppumpningsstedet meget hurtigt.
[b]• Turbinekapacitet.[/b] Den er f.eks. pt i Blåsjøbassinet 2,1 GW, hvilket forslår som en skrædder et vist sted, hvis Europa først for alvor begynder at trække strøm og nordmændene også gerne selv vil bruge strøm. En udvidelse af turbinekapaciteten koster milliarder.
[b]• Tabsfaktoren.[/b] Pumpelagring har i praksis en effektivitet på omkring 70-80% og der tabes 3% af strømmen pr 1000 km, så samlet tab ligger i omegnen af 29-38%, det kommer vi også til at betale.
Lyder det stadig som en god forretning?

  • 0
  • 0

Dvs. svenskere og nordmænd ville kunne købe en VE, der har været dyr at producere, billigt

Ja og nej.

Fordi vi som alternativ til at sælge billigt kan anvende el til varmepumper i vores varmeforsyning. (Kun som afbrydelig varme, idet konstant brug af el til varme vil kræve dyr el i de vindstille peiroder.)

Dertil at Noige ikke kan dække eget elforbrug om vinteren fra vandkraft alene. og specielt ikke i tørår.

De kan i mange perioder vælge mellem selv at producere den manglende mængde el, eller købe den LIDT billigere fra os.

  • 0
  • 0

[quote]
Dvs. svenskere og nordmænd ville kunne købe en VE, der har været dyr at producere, billigt

Ja og nej.

Fordi vi som alternativ til at sælge billigt kan anvende el til varmepumper i vores varmeforsyning. (Kun som afbrydelig varme, idet konstant brug af el til varme vil kræve dyr el i de vindstille peiroder.)

Dertil at Noige ikke kan dække eget elforbrug om vinteren fra vandkraft alene. og specielt ikke i tørår.

De kan i mange perioder vælge mellem selv at producere den manglende mængde el, eller købe den LIDT billigere fra os.

[/quote]
Vamepumper som alternativ? Som at fyre med mahogni i pejsen, for nu at parafrasere det som saglige Per Hækkerup sagde om at fyre med naturgas.
I øvrigt kun en løsning i fyringssæsonen og ikke uden problemer, fordi en stor del af den fjernvarme der produceres i Danmark kommer fra kraftvarmeværker: De kan ikke lave varme uden el og omvendt!
Idag benytter Sverige og Norge sig ikke af pumpelagring. Gjorde de det, så ville de kraftigt kunne øge vandkraftens andel i energiforsyningen..
Men som sagt: Det skal store investeringer til for at det kan lade sig gøre.
Og at brænde VE overløb af på varmepumper bidrager ikke til forsyningssikkerheden når der ikke er VE fra solceller og vindmøller tilgængeligt.

  • 0
  • 0

Jesper.

Havde egentligt ventet du var bedre orienteret i energiområdet.

Allerede i dag sælger et stort og stigende antal kraftvarmeværker el på markedsvilkår.

Ved lave elpriser produceres i stedet varme på kedler.
Varmepumper vil med andre ord erstatte mahogny, afbrændt i kedler.

I vindstille perioder vil der stadigt kunne produceres el og varme på kraftvarmeenhederne.
Og dermed er forsyningssikkerheden klaret.

  • 0
  • 0

Jesper.

Havde egentligt ventet du var bedre orienteret i energiområdet.

Allerede i dag sælger et stort og stigende antal kraftvarmeværker el på markedsvilkår.

Ved lave elpriser produceres i stedet varme på kedler.
Varmepumper vil med andre ord erstatte mahogny, afbrændt i kedler.

I vindstille perioder vil der stadigt kunne produceres el og varme på kraftvarmeenhederne.
Og dermed er forsyningssikkerheden klaret.

Markedsvilkår? Kan du sige "tvangstilslutning"? Danske tvangstilsluttede husstande betaler [b]formuer[/b] hvert år. Hvis de kunne vælge selv, så var kraftvarmeværket blevet valgt fra, fordi de er alt for dyre. Hvis der kommer en kold vinter med elmangel, så kan man fra kraftvarmeværkerne vælge mellem at give kunderne strømsvigt eller lade dem fryse. I øvrigt er reguleringen begrænset: Man kan ikke vælge kun at lave el eller kun at lave varme.
Og i skrivende stund er der en historie om Studstrupværket, der fyrer for fuld kraft med kul, for ikke at folk skal fryse når der bliver ned til -15°C. Altså ikke sol, vind, halm og træ.

  • 0
  • 0

Man kan ikke vælge kun at lave el eller kun at lave varme

Netop Jesper.

Derfor el og varme fra kraftvarmeværket, når der er brug for el.

Og varme fra varmepumpen, når der ikke er behov for mere el. (og dermed ingen varme fra kraftvarme)

Sværere er det såmænd ikke.

  • 0
  • 0

Derfor el og varme fra kraftvarmeværket, når der er brug for el.

Og så kan man spilde en masse varme, når der ikke er behov for varme.
Røv for sig og roulade for sig.

  • 0
  • 0

Og så kan man spilde en masse varme, når der ikke er behov for varme.

Røv for sig og roulade for sig.

Jesper.

Nu er jeg bange for det er din vilje til at forstå, det kniber med.

Men ovenstående passer jo heller ikke ind i din dagsorden.
Så forståeligt nok.

Tak for nu. Vi kom vist lidt ud ad en tangent.

  • 0
  • 0

[quote] Dvs. svenskere og nordmænd ville kunne købe en VE, der har været dyr at producere, billigt

Ja og nej.

Fordi vi som alternativ til at sælge billigt kan anvende el til varmepumper i vores varmeforsyning. (Kun som afbrydelig varme, idet konstant brug af el til varme vil kræve dyr el i de vindstille peiroder.)

Dertil at Noige ikke kan dække eget elforbrug om vinteren fra vandkraft alene. og specielt ikke i tørår.

De kan i mange perioder vælge mellem selv at producere den manglende mængde el, eller købe den LIDT billigere fra os.
[/quote]

Hvor bliver jeg glad, når jeg gang på gang bliver bekræftet i, at optimering af kraftvarmeværkernes elproduktion er noget, der blev glemt for år tilbage.

Med varmepumper på kraftvarmeværkerne kan elvirkningsgraden øges, og lavtrygsturbinerne genindkobles/-installeres - det vil nedsætte temperaturen på kølevandet, der så ved hjælp af varmepumper kan hæves til den ønskede fremløbtemperatur i fjernvarmenettet.

Returen fra varmepumperne kan evt. splittes så den sidste rest af energi kan trækkes ud af røgen.

Det må være muligt at beregne økonomien i investeringen, når varmepumperne ikke kun skal køre, når der er overløb af el fra vindmøller.

  • 0
  • 0

Med varmepumper på kraftvarmeværkerne kan elvirkningsgraden øges, og lavtrygsturbinerne genindkobles/-installeres - det vil nedsætte temperaturen på kølevandet, der så ved hjælp af varmepumper kan hæves til den ønskede fremløbtemperatur i fjernvarmenettet.

Boe.

Vi er i fuld gang med en række projekter med optimering af gasmotoranlæg.
vi anvender dog sjældent eldrevne varmepumper, men absorptionsvarmepumper, så HELE elprodutkionen kan leveres til nettet.

Vi skal trods alt huske at vi har CARNOT siddende et sted, der gør sin indflydelse gældende. (Hvilket gør at nedkøling med en varmepumpe, for senere at hæve samme temperatur med en varmepumpe, for at øge elvirkningsgraden, vil føre til evighedsmaskinens opdagelse)

  • 0
  • 0

[quote]
Og så kan man spilde en masse varme, når der ikke er behov for varme.

Røv for sig og roulade for sig.

Jesper.

Nu er jeg bange for det er din vilje til at forstå, det kniber med.

Men ovenstående passer jo heller ikke ind i din dagsorden.
Så forståeligt nok.

Tak for nu. Vi kom vist lidt ud ad en tangent.
[/quote]
Flemming, du har stadig ikke forklaret hvad der skal ske med varmen, når der er overskud af el og ingen behov er for opvarming. Når gråspurvene sveder og man lukker mere varme ud til dem. Fordi det er reelt det absolut eneste man kan gøre med overskudvarmen, når der er eloverskud.

  • 0
  • 0

Fordi det er reelt det absolut eneste man kan gøre med overskudvarmen, når der er eloverskud

Kære Jesper.

Ved ELOVERSKUD indstilles elproduktionen.

  • 0
  • 0

Ved ELOVERSKUD indstilles elproduktionen.

Og hvis eloverskuddet kommer fra solpaneler og vindmøller?
Går man så op på taget og dækker solpanelerne til med sort plast og kantstiller møllevingerne?

  • 0
  • 0

Og hvis eloverskuddet kommer fra solpaneler og vindmøller?

Går man så op på taget og dækker solpanelerne til med sort plast og kantstiller møllevingerne?

Jesper.

Din hukommelse har da vist lidt skade.

Hvor startede vi. ?????

  • 0
  • 0

[quote]Med varmepumper på kraftvarmeværkerne kan elvirkningsgraden øges, og lavtrygsturbinerne genindkobles/-installeres - det vil nedsætte temperaturen på kølevandet, der så ved hjælp af varmepumper kan hæves til den ønskede fremløbtemperatur i fjernvarmenettet.

Boe.

Vi er i fuld gang med en række projekter med optimering af gasmotoranlæg.

vi anvender dog sjældent eldrevne varmepumper, men absorptionsvarmepumper, så HELE elprodutkionen kan leveres til nettet.

Vi skal trods alt huske at vi har CARNOT siddende et sted, der gør sin indflydelse gældende. (Hvilket gør at nedkøling med en varmepumpe, for senere at hæve samme temperatur med en varmepumpe, for at øge elvirkningsgraden, vil føre til evighedsmaskinens opdagelse)[/quote]

Og du glemmer, at der ikke behøver at være sammenfald mellem det der bliver nedkølet og det der bliver opvarmet, når der bruges varmepumper. Det er faktisk muligt at have 2 seperate kredsløb, hvor varmen flyttes fra den ene kreds til den anden via varmepumper.

  • 0
  • 0

[quote]Fordi det er reelt det absolut eneste man kan gøre med overskudvarmen, når der er eloverskud

Kære Jesper.

Ved ELOVERSKUD indstilles elproduktionen.[/quote]

I hvilket land bliver elproduktionen indstillet ved eloverskud - og hvor hurtigt kan det så ske ?

  • 0
  • 0

På et værk, hvor det vil tage flere timer at starte det op igen? I think not!

Der er en række værker, der klarer det på minutter.

Ret mange faktisk.

  • 0
  • 0

[quote]På et værk, hvor det vil tage flere timer at starte det op igen? I think not!

Der er en række værker, der klarer det på minutter.

Ret mange faktisk.[/quote]

Flemming

Hentyder du til de værker, der stort set brænder samme mængde brændsel af, og leder dampen udenom turbinerne, når der er eloverløb ?

  • 0
  • 0

Hentyder du til de værker, der stort set brænder samme mængde brændsel af, og leder dampen udenom turbinerne, når der er eloverløb ?

Boe.

Nææh.
Det er de mange gasmotoranlæg, der i snart mange år har leveret el på markedsvilkår.

  • 0
  • 0

[quote]Hentyder du til de værker, der stort set brænder samme mængde brændsel af, og leder dampen udenom turbinerne, når der er eloverløb ?

Boe.

Nææh.

Det er de mange gasmotoranlæg, der i snart mange år har leveret el på markedsvilkår.[/quote]

Mener værker som det i Øster Hurup - hvor 2 naturgasmotorer er i drift mellem 100 og 150 timer pr. år ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten