Mere rumkunst: I nat opsendte Japan en satellit med kunstige stjerneskud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mere rumkunst: I nat opsendte Japan en satellit med kunstige stjerneskud

Sådan forestiller Astro Live Experiences, at en kunstig meteorregn kunne se ud. Illustration: Astro Live Experiences

Hvert år kan forskellige dele af verdens befolkning opleve op mod 22 gange meteorregn på himlen.

Men det er ikke nok, mener den japanske virksomhed Astro Live Experiences (eller ALE), som kl. 01.50 i nat fik opsendt en cubesat med kunstige stjerneskud ombord.

Det foregik via det japanske rumagentur Jaxa, som sendte en Epsilon-raket afsted med seks cubesats og en lidt større satellit om bord, heraf altså Ale-1, som dette første meteor-eksperiment hedder.

Cubesat’en blev sat fri i ca. 500 km højde, men bevæger sig ned i en højde på 400 km ved hjælp af en membran, der åbner sig og giver modstand, før den frigiver op mod 400 haglpartikler af et unavngivet metallisk materiale på omkring 1 cm i diameter hver. Fordi kuglerne er så forholdsvis store, er forventningen, at de vil kunne ses noget længere end en rigtig meteorregn, når de rammer atmosfæren og får en brændende hale.

De kuglerunde partikler brænder op ved kontakt med atmosfæren, og virksomheden forestiller sig, at det kommer til at se således ud. Billedet af taget fra demonstrationsvideoen, som du kan se nedenfor. Illustration: Astro Live Experiences

Egentlig var det primære formål med opsendelsen i nat den lidt større satellit, der indeholder Jaxa’s eget eksperiment Rapis-1, bygget af virksomheden Axelspace. I den er der samlet en række forsøg, udformet af universiteter og private virksomheder. Det er første skud på stammen af japanske opsendelser i et nyt teknologidemonstrationsprogram.

Læs også: Rumkunst – er det skrot eller flot?

Er rumkunst flot eller skrot?

I denne omgang skal der testes nye letvægtssolceller, en ny stjerne-tracker, og så er der også sendt en rumpartikelmonitor med, som er udviklet af Japan Space Systems, der har til formål at udvikle teknologi, der kan bruges som deciderede hyldevarer på missioner.

Men det er altså stjerneskudssatellitten, der har tiltrukket sig størst opmærksomhed.

Vi har flere gange debatteret her på Ingeniøren, hvorvidt rumkunst er flot eller blot mere rumskrot. Dette fordi flere ’kunstinstallationer’ er blevet sendt om med cubesats i den senere tid.

Udgangspunktet for de kunstige meteorregne har da også fra begyndelsen været underholdning – en idé skabt af en japansk astronomistuderende, som tænkte, at der kunne være en forretningsidé i at bruge meteorer, som inspiration til en slags rumfyrværkeri, som eksempelvis festivaller og byfester kunne købe sig til.

Satellitten gøres klar til opsendelse. Illustration: Astro Live Experiences

Ifølge virksomhedens hjemmeside blev idéen allerede grundlagt i 2009, og i nat blev det altså tid til første affyring.

Læs også: Skydes ud i skidt bane: Omstridt rumkunst kan først ses til foråret

10 sekunders fornøjelse

Hvorom alting er, foregår frigivelsen af partiklerne ved hjælp af gas under tryk, og det foregår efter meget nøje procedurer for at sikre, at de bliver frigivet lige på rette tid og sted og bevæger sig langsomt nok til at man kan se dem, fortæller Hiroki Kajihara fra virksomhedens marketingafdeling. Flere informationer om den sag er ikke frigivet.

Regnen skulle kunne ses i i hvert fald 10 sekunder, fremgår det fra det russiske medie rt.com, og så brænder de til sidst op i omkring 50 km højde, så der skulle ikke være risiko for, at de havner i en flymotor eller i en anden satellit.

De skulle helst heller ikke sprede sig over for stort et område af himlen, hvis det skal se ordentligt ud, men det skulle gruppen efter sigende have løst på en ikke nærmere defineret måde.

Og så kunne man også godt fristes til at tænke: Er det ikke en temmelig dyr omgang fyrværkeri? Jo. Ifølge Wired har denne opsendelse formentlig kostet over 7 mio. kroner, men ifølge Astro Live Experiences er planen, at der skal masser af partikelladninger med på kommende satellitter, som så kan frigives på forskellige steder og tidpunkter.

Til kritikerne af mere skrammel i rummet oplyser Hiroki Kajihara, at de også håber at kunne bidrage til videnskaben med affyringerne, da de understreger, at den øvre del af atmosfæren, som partiklerne kommer til at bevæge sig i, ikke er særlig godt undersøgt. Og det kan partiklernes spredning måske hjælpe med at give et større indblik i.

Læs også: Dansk professor: Meteorregn var usædvanlig voldsom

Det foregår i Hiroshima næste år

Og hvornår får vi så de stjerneskud at se? Det gør vi ikke. I hvert fald ikke her i Danmark. Satellitten er først sat til at frigive stjerneskuddene i foråret 2020 ind over Hiroshima sammen med lignende partikler fra en anden cubesat, som efter planen skal op med en kommerciel raket i løbet af sommeren 2019.

Måske kommer der også flere shows, for der skulle være partikler nok med om bord på de to satellitter til flere byger af meteorer. Stjerneskudsudfordringen kalder de det internt i virksomheden.

Se i videoen nedenfor, hvordan Astro Live Experiences forestiller sig, at meteorregnen kommer til at se ud.

Emner : Kultur
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

pfffft......

Så var der noget mere format i forslaget til at fejre år 2000-skiftet ved at fylde overflødige ICBM-missiler med div. metaller kobber, nickel, natrium osv. for at skyde dem af kl. lidt i tolv og lave verdens største fest-fyrværkeri.

Gængs paranoia over div. russiske systemer, wargames, og beaukrati fik desværre stoppet det :-)

  • 1
  • 0

Hvad betyder en sådan overflødig opsendelse, når andre samtidig taler om nedsmeltning af polarisen o.s.v. ?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten