Mere end halvdelen af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2035
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mere end halvdelen af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2035

Illustration: Christian Østergaard

I 2035 skal EU-landene genanvende mindst 65 pct. af det husholdningsaffald, som landet producerer. Samtidig skal landenes deponering reduceres til 10 pct. frem mod 2035.

Det er hovedlinjerne i en ny aftale, som er indgået mellem EU-landene. Og sætter man målene op mod de mål, som vi internt har fastlagt i Danmark, så er vi i princippet ret godt med.

»Vi skal nok komme i mål. Nu har vi lavet fire års indsats, og der er sket rigtig meget på de år,« siger Anders Christiansen, chefkonsulent for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening.

Danmarks interne mål foreskriver, at vi i 2022 skal genanvende halvdelen af det affald, som indsamles. Det betyder, at vi på tre år skal øge genanvendelsen med fem pct., og derfra fem pct. hvert femte år frem mod 2035.

Detaljer mangler

Men det er endnu småt med detaljerne om, hvad der kommer til at stå i det endelige direktiv, der ventes til afstemning i løbet af januar.

Afgørende for, hvordan målsætningerne i realiteten skal implementeres, er definitionen af, hvad begrebet husholdningsaffald, municipal waste, dækker over.

»Meget afhænger af, hvordan den endelige definition af ’municipal waste’ bliver. Det kommer til at få stor indflydelse på, hvordan vi skal nå de endelige mål, inklusiv den endelige beslutning om, hvad vi skal måle på, og hvordan vi skal måle det,« siger Anders Christiansen og refererer blandt andet til, at genbrug af pantflasker ikke tæller med i opgørelsen, mens genanvendelse – omsmeltning – gør.

Læs også: Klar til at sortere? Sådan omdannes københavnernes madaffald til biogas

Til det oplyser Miljøstyrelsen til Ingeniøren, at de nye definitioner af ’municipal waste,’ som er den mængde, målene baserer sig på, ‘er blevet bedre harmoniseret, og vil dække over både husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder, f.eks. servicesektoren.’

De danske mål

I oktober kunne Ingeniøren berette, at de danske kommuner selv var på vej mod at nå målene i ressourcestrategien, som trådte i kraft i 2011.

Læs også: Madaffaldet skal sorteres fra, hvis Danmark skal nå affaldsmål

Strategien skrev, at Danmark frem mod 2022 skulle genanvende 50% af det samlede husholdningsaffald, som dækker over de syv fraktioner papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald.

Således så Miljøstyrelsen fremskrivning i 2015. Illustration: MI Grafik

Dengang viste en evaluering af strategien at de nuværende initiativer i kommunerne ville medføre en genanvendelse på 49 procent.

Nu må Ingeniøren gerne snart huske at nævne at målet blot er at sortere en andel af kiloene MED HENBLIK PÅ genanvendelse. Det er et sorteringsmål.

Det er underordnet hvor mange af kiloene der kan genanvendes bedre end vi gør i forvejen. Det er jo en lidt søgt kilokonkurrence frem for et miljøtiltag.

Gid nogen ville begynde at kære sig mere om miljøet i 2018 end på letforståelige men irrelevante konkurrencer.

  • 3
  • 0

Mere end halvdelen af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2035

  • hvor skal det mon så opbevares i de mellemliggende (17 - 18) år?? ;)
  • 2
  • 0