Mere end 300 stoffer i DIN mad

Har du lagt mærke til, at der står en masse ting med små bogstaver på pakken med leverpostej, corn­flakes og glasset med marmelade?

Det kaldes en varedeklaration. Kort fortalt er det bare en liste over alle de ting, der er i din mad. Det kan f.eks. være sukker og salt. Og det kan være alt mulig andet, der kaldes tilsætningsstoffer.

Mindre madspild

Vi har spurgt Pelle Thonning Olesen, hvorfor man kommer den slags i maden. Han er toksikolog – det er en, der undersøger, om tilsætningsstoffer er skadelige. Han fortæller, at meget mad ville lugte dårligt, have en mindre frisk farve, smage anderledes og rådne alt for hurtigt, hvis man ikke puttede tilsætningsstoffer i. Og så ville vi smide meget mere mad ud.

Pelle fortæller også, at man har brugt tilsætningsstoffer meget længe. Men der er kommet flere og flere af dem. I dag findes der langt over 300 forskellige i Danmark. Og der bliver hele tiden forsket i at finde på nye og bedre stoffer.

Mange af stofferne hedder noget mærkeligt. F.eks. di-gly-ce-ri-der eller le-ci-thin … What!?

Der er knogler, hud og lus i dit slik

En skål blandet slik kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Men måske ikke, hvis de vidste, hvad slikket er lavet af! Kig engang her:

Gelatine:
Findes i meget slik, især vingummi. Gelatine er et fortykningsmiddel. Det findes i hud og knogler og kommer fra svin eller køer.

Farve:
Røde vingummier og andet rødt slik er tit farvet med farvestoffet E-120. Farven kommer fra rygskjoldet på en skjoldlus. Den grønne farve i f.eks. vingummi hedder E-141 eller klorofylkobberkompleks. Farven trækkes ud af grønne blade og tilsættes kobber, som er et metal.

Voks:
Meget slik er overfladebehandlet med f.eks. bivoks, så det ser mere blankt og glat ud.

Salmiak:
Findes mest i lakrids. Det skal man ikke have for meget af, så kan man få det skidt.

Plastik:
Tyggegummi er lavet af kun­stigt gummi, som faktisk er en slags plastik. Det er ikke farligt, da man jo ikke spiser tygge­gummiet. Men det er dumt at smide det i naturen. Det er ligesom plastikaffald.

Det giver ikke så meget mening for almindelige mennesker. Men man kan søge på nettet og se, hvad det er. Alle stofferne har også et nummer. De kaldes e-numre. E’et står for ‘Europa’.

Er de farlige?

»Langt de fleste tilsætningsstoffer er helt ufarlige, når man får så lidt, som vi gør i Danmark,« lyder det fra Pelle.

»I EU er der nemlig regler for, hvor meget af stofferne man må putte i maden. På den måde sørger man for, at det ikke er usundt eller giftigt.«

Men der er alligevel nogle få stoffer, vi ikke er så glade for i Danmark, fortæller Pelle. For hvis vi får for meget af dem, risikerer vi måske at blive syge.

Et af stofferne hedder nitrit. Det findes i f.eks. i spegepølser, bacon og pølser. Det er det stof, der gør kødet rødt, og det kan mange godt lide.

Vi behøver dog ikke være meget bekymrede for nitrit i Danmark, mener Pelle. For vi har skrappe regler for, hvor meget nitrit man må bruge.

Noget andet, som nogle ikke er så vilde med, er noget, der hedder sulfit. Sulfit er blandt andet lavet af svovl, som du kender fra tændstikker. Det er sulfit, der gør tørrede abrikoser orange.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Nogle er bange for at få allergi af tilsætningsstoffer. Men det sker næsten aldrig. Til gengæld kan især børn godt være overfølsomme over for nogle stoffer og få eksem på huden. Men det er også meget sjældent.

Læs flere artikler om teknologi her i børneavisen Techie