Mere debat om elforsyningen: Udvalg vil have årlig status på sikkerhed i elforsyningen

2. december 2014 kl. 12:5814
Elreguleringsudvalg foreslår tættere og mere gennemsigtig opfølgning på forsyningssikkerheden i elsystemet via årlige rapporter til Folketinget.
Artiklen er ældre end 30 dage

Opgørelser og prognoser for den danske elforsyningssikkerhed skal foretages årligt – og efter en hel bestemt skabelon, der både kikker bagud og fremad. Det foreslår Elreguleringsudvalget i en omfattende rapport om regulering af elsektoren, som blev offentliggjort mandag.

Læs også: Udvalg: Drop forældet og tilfældig regulering af elsektoren

Samtidig skal den årlige afrapportering - som Energinet.dk fortsat skal stå for - ske til Folketinget og dermed sikre en basis for en offentlig debat om situationen.

»Vi mangler et godt grundlag til at kunne diskutere forsyningssikkerhed og niveauet for denne – også set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Det får vi med vores forslag,« siger næstformand i udvalget Torkil Bentzen, som er tidligere direktør i daværende EnergiE2 og i dag bestyrelsesformand for EUDP-programmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at vi for eksempel mangler at få kvantificeret risikoen – altså at få beregnet, hvad det optimale niveau for forsyningssikkerhed egentlig er i Danmark:

»Måske er den høje sikkerhed, vi har i dag, for dyr. Måske kunne det bedre betale sig for samfundet, hvis det maksimalt tilladelige afbrud for en gennemsnitsforbruger var 30 minutter i stedet for Energinet.dks aktuelle krav, som er 20 minutter,« siger han.

Mere klarhed over indkøbsvilkår

Ud over forslagene om at skabe et mere ens og gennemsigtigt grundlag for diskussion af forsyningssikkerhed blander udvalget sig også i den langvarige diskussion mellem Energinet.dk og elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, om klarhed over, hvad der skal ske med kraftværkerne i et elsystem med sol og vind.

Læs også: Energinet.dk: Vi skal sikre elforsyningen - ikke redde kraftværker

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her foreslår udvalget, at der allerede nu udformes klare regler og procedurer for, hvordan Energinet.dk og Energistyrelsen skal indkøbe ydelser af kraftværkerne – selvom der ikke er brug for dem lige nu.

Det drejer sig om indkøb af strategisk reserve (som dog er under overvejelse), om indkøb via et marked for kraftværkskapacitet eller direkte betaling for kapacitet til det enkelte værk.

Hos Dansk Energi er man glad for udvalgets anbefalinger, som gør forsyningssikkerhed og niveauet for denne til et politisk spørgsmål:

»Vi mener, at niveauet for forsyningssikkerhed er en politisk sag og skal afgøres af politikerne, fordi det får stor betydning for, hvordan vi skal designe og dimensionere fremtidens elsystem,« siger administrerende direktør for Dansk Energi Lars Aagaard.

Læs også: Ældrepukkel i ledningsnettet kan true elsikkerheden

Rapport skal se ti år frem

Vedrørende den årlige opgørelse har udvalget konkret foreslået, at den hvert år skal indeholde de seneste ti års udvikling i forsyningssikkerhed samt et estimat for det forventede svigt i antal minutter de næste ti år i både Øst- og Vestdanmark.

Samtidig skal den årlige opgørelse beskrive og vurdere tilstrækkeligheden af transmissionsforbindelserne mellem landsdelene og til udlandet. Desuden skal den indeholde forslag til initiativer, hvis forsyningssikkerheden skal ændres.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
6. december 2014 kl. 20:07

Vi bliver i nogen grad reddet af at bønder kan købe nød-generatoranlæg,men det er en løsning ,der smager lidt af U-land og nedtur.

Uanset hvor mange reserveforbindelser, atomkraftværker, vindmøller, udlandsforbindelser, gasgeneratorer m.m. der bliver opført, kan den enkelte stikledning stadig blive fejlramt... Svaret er selvfølgelig et fuldstændigt redundant system ud til den enkelte stikkontakt... Eller mere simpelt: "Hvis du har en installation der ikke kan være uden strøm i et par timer, så hav en tilstrækkelig stor nødgenerator/batteribackup stående som bare skal kunne leverer energi de få gange i livet hvor det bliver nødvendigt."

Landmænd burde slå sig sammen og via en forsikringsordning el. lign. have adgang til et antal mobile generatorer som til nød kan køres ud, det bør være billigere end at hver eneste landmand har sit eget anlæg. sandsynligheden for at en hel landsdel er uden strøm i flere timer er minimal, men kan forkomme og så hjælper det ikke med andet end nødgeneratorer... Sygehusene ved det, bankerne ved det, butikkerne ved det, teleselskaberne ved det... Men industri og landbrug vil have alle andre til at betale?

13
6. december 2014 kl. 17:46

Det var også det jeg tænkte - og den bekymring Mogens Bülow giver udtryk for, har derfor meget lidt med vores nuværende energisystem at gøre.

Vi bliver i nogen grad reddet af at bønder kan købe nød-generatoranlæg,men det er en løsning ,der smager lidt af U-land og nedtur. En svine-eller kyllinge-koncentrationslejr uden strøm i mere end et par timer lugter ikke godt..

9
4. december 2014 kl. 09:30

Jeres kommentarer siger bare noget om hvor lidt by-folk tænker på hvor afhængige folk i erhverv er af el. Nu er jeg gammel landmand, og har prøvet hvad det ville sige at have strøm-afbrydelse. Havde det været de statistiske 7 minutter, vil det naturligvis ikke have været noget problem. Men jeg fik åbenbart masser af el-kunders 7 minutter ganget op. 1½ døgn stod det på. Det er hvad statistik og anden løgn betyder. Jeg stod med 80 malkekøer, jeg ikke kunne malke, jeg stod med 1200 liter mælk i en køletank, der blev surt, jeg havde lige slagtet og skulle bruge fryseren til at fryse kød til bespisning af mine ansatte, jeg havde cirkulationspumpe på opvarmningen i frostvejr. Jeg skaffede en nødstrømsgenerator og en elektriker. Jeg fik malket køerne, fordi det ellers ville være dyre-mishandling, men jeg måtte kasserer mælk, mad og reparerer frosne vandrør. Og ingen af os havde tid og lyst til at gøre nogen gravide. vh mogens

8
3. december 2014 kl. 21:34

Ja og P-piller er 99% sikre. Hvad hjælper det hende, der bliver uønsket gravid?

Jeg er ikke sikker på at en strømafbrydelse på 7 minutter i løbet af et år, for en privat husstand, har samme konsekvens som en utilsigtet graviditet... Men en strømafbrydelse på en hel aften, vil erfaringsmæssigt medføre flere børnefødsler 9 måneder efter... Sikkert fordi lillemor og lillefar finder på andet at lave, nu hvor de ikke kan sumpe til "vild med dans" :)

Men hvis du frygter at din verden skal gå under pga. et gennemsnit på 7 minutters strømafbrydelse om året, så må vi da ikke håbe at dette niveau stiger til 30 minutter :)

7
3. december 2014 kl. 20:36

Mogens. Hvor meget synes du det skal koste også at have el i kontakten de sidste 7 minutter om året ?

6
3. december 2014 kl. 20:33

citat: "for tiden er der strøm hos kunderne i 99,996% af tiden, det svare i gennemsnit til ca 7 minutter om året hvor der ikke er strøm."

Ja og P-piller er 99% sikre. Hvad hjælper det hende, der bliver uønsket gravid?

vh mogens

5
2. december 2014 kl. 21:43

Det bliver nok noget med samfundsøkonomi, og så skidt med kunderne. Nu hvor politikerne stresser vores elforsyning med diverse reguleringer og støtteordninger til varierende el og barmarksværker, så synes de måske at de er de bedste til at regulere på de skader de har forvoldt.

4
2. december 2014 kl. 20:14

Det kunne være rart at vide hvad "målet" så er for de kære politikere... Ifølge elforsyningsloven er netselskaberne kun forpligtet til at leverer energi til kunderne i 95 % af tiden... Hvis det er den politiske smertegrænse, så kan hver husstand risikerer at være uden strøm i 438 timer om året...

Jeg har ikke hørt om grænsen på 20 minutter før, for tiden er der strøm hos kunderne i 99,996% af tiden, det svare i gennemsnit til ca 7 minutter om året hvor der ikke er strøm... Men da nogen selvfølgelig er afbrudt i timer, hvor mange andre slet ikke oplever en strømafbrydelse i løbet af året, vil et angreb på forsyningssikkerheden ramme meget skævt og helt sikkert være katastrofalt for dem der skal leve med at være uden strøm i flere dage...

3
2. december 2014 kl. 18:53

For nylig blev kablet beskadiget og det første, man måtte gøre på Bornholm, var at stoppe alle deres vindmøller, for de spærrede for at deres ø-drift kunne fungere.

NETOP - Vindmøllerne kan IKKE stå ALENE, som leverandører af elenergi. Der SKAL forefindes en central INERTITUNG kontrol = generator eller synkronmaskine (Seriøs størrelse) til at kunne kontrollere alle sprællemændene der "suser rundt som vinden blæser".

Det er IKKE et jævnspændings-forsyningsnet vi har (og TAK for det, - så man kan slukke for strømmen). Derfor kan hvad som helst ikke bare tonse energi ind i systemet - de kunne godt, hvis man havde styr på enhedernes individuelle fasevinkel, men den teknik er desværre ikke opfundet endnu (og bliver det i øvrigt ALDRIG) . Kommer en EL-leverandør bare få grader ud af fase med de øvrige, begynder der at løbe kortslutningsstrømme fra fase til (samme) fase, som vil medføre relæudkoblinger i nettet =>=> BLACKOUT og det kan vare timer før systemet er oppe igen. (Kan huske noget med 6 !)

Begynder man så at spekulere i Ø-drift, ja så er det meget stærkt BEGRÆNSET, hvor meget lokale vindmøller kan få lov til at producere. Nåh ja, så ryger politikernes forgyldte drømme om GRØN energi-DANMARK på gulvet med et BRAG.

Af og til skal jeg som frivillig synkronisere nogle skibs-generatorer sammen - andre har prøvet at rive genaratorerne af 'fundamentet' (kostbar reparation), så det er ikke "BARE" og altså slet ikke legetøjskræfter, der SKAL kontrolleres korrekt i MW klassen. (Skibsgeneratorerne er kun på ca. 80 kW !!!)

Politikerne kan nok klare, hvad der smutter ud af et batteri fra Hellesen & Enke og måske op til 16 A i husinstallationen, men når der snakkes om kAmp i højspændingssystemerne, så er der seriøse kræfter på spil, hvor der skal mere forståelse til. (Har set hvordan en kortslutningslysbue fik betonvæggen til at være gladsseret 3 m fra hvor buen startede - Tankevækkende)

Heldigvis er jeg pensionist i dag, så jeg må ikke 'lege med'. :-) Derfor kan man jo godt grynte en anelse.

2
2. december 2014 kl. 17:36

Når man bygger forsyningssikkerhed på back-up fra udlandet, løber man en stor risiko. Det område, der er koblet sammen bliver større og større, så nedbrud vil ske sjældnere og sjældnere. Men til gengæld vil de blive af større og større katarstofalt omfang. Efterhånden kan stort set ingen starte uden spænding udefra og når færre og færre kan køre ø-drift får et nedbrud sværere og sværere at blive løst. Jeg husker et stort nedbrud i syd-Sverige og Sjælland, hvor det var Bornholm, der måtte træde til og starte det hele langsomt op igen. De var de eneste, der kunne starte fra nul og køre ø-drift.Tænk hvis ikke det kabel, (Bornholm/Sverige), havde været intakt dengang. For nylig blev kablet beskadiget og det første, man måtte gøre på Bornholm, var at stoppe alle deres vindmøller, for de spærrede for deres ø-drift kunne fungerer. Så hvis vi ikke passer på ikke at blive for afhængige af sammenhængen med andre, vil kæmpekatastrofen ske på et eller andet tidspunkt. Alt hvad der kan gå galt vil gå galt, det er "bare" et spørgsmål om tid. Flere og flere virksomheder vil være nødt til at have nødstrømanlæg, altså små ø-driftsanlæg, for verden af i dag kan ikke fungerer uden el. vh Mogens Bulow

1
2. december 2014 kl. 14:15

...men om det er med 1 eller 20 års mellemrum gør en kæmpe forskel.

Hvis de er sjældne nok kan man i flere tilfælde vælge at undlade at have backup-udstyr og leve med nedetiden. Ellers skal man indkøbe, vedligeholde og teste en backup-forsyning lokalt. Det er ret dyrt.

Mon ikke der er bedre samfundsøkoomi i at have et temmelig stabilt elnet end et ustabilt?