Mercedes udskifter nu robotterne med mennesker

Variationen i Mercedes-modeller bliver større og større, for kunderne vil have individuelt tilpassede biler. Den opgave har robotterne svært ved at klare. Derfor bliver de nu erstattet af mennesker.

Kulfiber-paneler, opvarmede kopholdere og specielle hætter på ventilerne. Kunderne hos Mercedes og de andre producenter af luksusbiler er utrættelige, når det gælder det, som gør lige netop deres bil anderledes end nabo-direktørens.

Men de mange tilpasninger giver robotterne sved på panden, for det er ikke nemt at håndtere så mange variationer af én model. Og hvis produktionen skal ændres, kræver det tid at omprogrammere robotterne.

Kunderne vil skræddersy deres helt egen bil. Derfor bliver Mercedes Daimler AG nødt til at sende flere mennesker ind i produktionen, da det tager for lang tid at omstille robotterne til nye opgaver.

Læs også: Danmark skal lære Industri 4.0 af tyskerne: Data og robotter kører BMW-fabrikkerne

Derfor har moderselskabet for Mercedes Daimler AG, stik imod hvad man ellers hører om bilindustrien, valgt at skære ned på antallet af robotter og i stedet ansætte mennesker til at klare opgaven. Det fortæller Markus Schaefer til Bloomberg News. Han er chef for produktionen på fabrikken i Sindelfingen i Tyskland, hvor en række af producentens topmodeller bliver produceret.

Læs også: Vi danskere elsker robotter

Nu er det dog ikke sådan, at robotter generelt er på vej ud. På fabrikken bliver der årligt produceret 400.000 biler, og den automatiske produktion er ekstremt høj. Og det planen, at tiden, det tager at producere en bil, skal ned på 30 timer sammenlignet med de 61 timer, det tog i 2005.

Læs også: Hvert sekund tæller på Nissans toptunede bilfabrik

Våbnet er at overlade alle de mange tilpasninger til mennesker, som arbejder tæt sammen med en robot af typen 'samarbejdende'. Det er den type robotter, som Universal Robots i Odense har specialiseret sig i at udvikle og producere - og Mercedes har i flere år stået på virksomhedens kundeliste.

»Vi bevæger os væk fra at forsøge at maksimere automationen. I stedet skal mennesker tage større del i den industrielle proces igen. Vi har brug for at være fleksible,« siger Markus Schaefer.

Daimler er ikke de eneste, som trækker flere mennesker ind i produktionen. Også BMW og VW satser på samarbejdende robotter til specialopgaver.

Kommentarer (20)

Kan du uddybe, Carsten?

Jeg tror de (og andre) bare leder efter den rette logaritme.
- Robotter ér jo, i det lange løb, langt billigere end mennesker.

Os, der køber biler, ønsker jo, at få dem så billigt som muligt!
;-)

  • 3
  • 3

Hvem bruger logaritmer i dag ? Jo, kemikere regner pH-værdien ud med logaritmer. Er der ellers nogen ?

  • 2
  • 2

Citat:
Hvis altså man har en lommeregner der er så gammel at den ikke har en logaritmefunktion indbygget :-)
citat slut.

Jeg har da stadigvæk min regnestok, efter 54 år - men hvordan er det nu, man bruger den?

  • 3
  • 0

Re: Robotter

Hvem bruger logaritmer i dag ? Jo, kemikere regner pH-værdien ud med logaritmer. Er der ellers nogen ?  

Alt, hvor lyd og effekter samt forstærkning af elektriske signaler. Bruger jævnligt logaritmer og logaritmiske skalaer.

Logaritmer og eksponentialfunktioner er en naturlig del af vores hørelse. Vi vurderer lydstyrken logaritmisk.

Når vi ser et tal, vurderer vi tallets størrelse, på dets antal af cifre. De fleste ingeniører, kan stort set ikke skrive et tal, uden at anvende eksponential notation. Og vurdere tallets størrelse logaritmisk. Tallet vurderes i første omgang ikke efter værdien, men om det er meter eller millimeter.

Og elektroingeniørerne, gør det ofte kompleks.

  • 2
  • 0

Hvorfor skulle man betale idiotisk høje priser for robot arbejde?
Det er noget helt andet med håndværkers skabelse :-)

  • 0
  • 1

..Jeg tror de (og andre) bare leder efter den rette logaritme. Robotter ér jo, i det lange løb, langt billigere end mennesker...

Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at der mentes algoritme.

Jeg mener ikke, at det er muligt at lave en algoritme, der kan alt. For at opnå dette, må robotterne skulle "lære selv" - altså neurale netværk-. Der er den hage ved det, at et sådant netværk kan fejle på samme måde som mennesker, og så ryger muligheden for at styre kvaliteten.

Jeg mener, at mennesket er den bedste "robot" når det gælder større diversivitet i en produktionen (og så kan de oven i købet produceres af ufaglærte).

  • 2
  • 0

De har også nok indset, at robotter ikke køber biler.


For nogle år siden var jeg på værksrundvisning i Wolfsburg, hvor folkevogn viste den nye produktion af Golf IV frem, og pointerede, at indsatsen af robotter gik op helt til Golf III, men Golf IV blev så (for samme omkostninger) bygget af flere mennesker, fordi de køber bilerne bagefter, og robotterne gør ikke. Det er nok så noget som Carsten mener med "også".

  • 0
  • 0