Mens vi venter på en plan: Københavnsk plast skal dumpes på losseplads
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mens vi venter på en plan: Københavnsk plast skal dumpes på losseplads

Illustration: cgdeaw/bigstock

Københavnsk plastaffald vil hobe sig op på en losseplads i Danmark i op til et halvt år.

Danmarks største affaldsselskab Vestforbrænding har nemlig ikke nogen plan for, hvor de skal sende plasten hen for at få den sorteret og genanvendt, når vi går ind i det nye år.

Det er virkeligheden, efter sommerens afsløringer om at Vestforbrænding har givet forkerte tal om genanvendelsen af husholdningsplast.

Læs også: Kun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt

I flere år lovede affaldsselskabet borgere og kommuner i hovedstadsområdet, at mindst 75 procent af deres plastaffald blev genanvendt. Men det viste sig, at Vestforbrænding i virkeligheden ikke har dokumentation for, at plastaffaldet reelt bliver til nye produkter. Det stod klart, efter de fandt et hul i udbudsmaterialet, der kunne lade vinderen snyde med genanvendelsesprocenten.

Som konsekvens valgte Vestforbrænding at annullere det udbud, der skulle sikre sorteringen af københavnernes plast efter 31. december i år.

Den danske transportvirksomhed HCS havde ellers allerede vundet plastudbuddet i starten af juni, og planen var, at et svensk sorteringsanlæg med navnet Swerec skulle sortere hovedstadsborgernes plastaffald og sende det videre til genanvendelse fra det nye år.

Læs også: Interview: Ikke engang 31 procent genanvendelse kan Vestforbrænding dokumentere

Men den plan er nu afblæst.

Konsekvensen er, at der nu ikke er nogen virksomhed til at tage imod hovedstadsborgernes plastaffald, når den nuværende kontrakt med det tyske sorteringsanlæg Alba udløber 31. december i år.

Hvornår Vestforbrænding finder en ny aftager til plasten står ikke klart. Det fortæller Peter Basland, som er direktør i Vestforbrænding. Han vurderer, at de først vil finde en ny aftager til plasten »en gang i det nye år.«

»Vi kan ikke nå det til januar, så vi kommer til at mellemlagre noget af det her plast i en periode,« siger han til Ingeniøren.

Ingen ved hvor eller hvor lang tid

Om plasten skal opbevares i to måneder, et halvt år eller måske helt indtil slutningen af 2020, ved Peter Basland ikke.

»Det er svært at sige. Jeg håber bestemt, det er i første halvår af næste år, at vi er på plads. Og jeg vil ikke sige jo før, jo bedre - jeg vil sige, jo mere vi er afdækket, jo bedre,« siger han.

Årsagen er, at Vestforbrænding først skal igennem en markedsdialog med den private del af sektoren, før de kan sætte plastgenanvendelsen i udbud igen. Formålet med den dialog er at finde ud af, hvor stor en reel genanvendelsesprocent Vestforbrænding vil kunne kræve i det nye udbud.

Læs også: Forkerte tal om genanvendelse af plast chokerer kommuner

Og først når affaldsselskabet er længere inde i den dialog, vil de kunne finde ud af, hvor længe og dermed hvor stor en mængde plastaffald der skal deponeres, fortæller Peter Basland.

Samtidigt ved han heller ikke endnu, hvor plastaffaldet skal deponeres. Han nævner deponiselskabet AV Miljø som et eksempel på et selskab, hvor Vestforbrænding tidligere har mellemlagret affald. Men han ved ikke, hvornår Vestforbrænding finder ud af, præcis hvor det københavnske plastaffald skal ligge. Deponeringen kræver nemlig både miljøtilladelser og tilladelser fra brandmyndigheder.

»Det er jo ikke bare at få en tilladelse til at deponere plasten; det er hele dynamikken i, at jeg ikke på nuværende tidspunkt kan svare dig på, om vi skal mellemlagre det i to måneder eller et halvt år. Og når du skal have en tilladelse til at deponere, skal du også kunne sige noget om mængden,« siger Peter Basland.

Vil plastens kvalitet falde?

Kort inden direktør Peter Basland valgte at annullere det udbud, Vestforbrænding allerede havde fundet en vinder på, sendte en medarbejder i Vestforbrænding en intern e-mail til en kollega og advarede mod at annullere udbuddet.

»Konsekvensen ved et genudbud vil være, at Vestforbrænding ikke vil kunne nå at have en ny notifikation klar til 1. januar 2020, og vi skal finde et sted at oplagre plast i 2-3 måneder (600-900 tons). Denne plast vil have ringere genanvendelsesgrad pga. lagringen,« skrev medarbejderen.

Men det kommer ifølge Peter Basland an på, hvordan Vestforbrænding vælger at opbevare plasten. Han ser hellere, at plasten bliver deponeret i en periode, fremfor at Vestforbrænding kører videre med de nuværende, hullede kontrakter.

Læs også: Affaldsdirektør om plast-mål: Tror ikke 75 procent kan genanvendes

»Set fra min stol er det meget bedre at mellemlagre det og kunne svare på alle spørgsmålene omkring genanvendelse end at fortsætte uden at kunne skabe vished omkring det,« siger han.

I et notat, som Vestforbrænding har udarbejdet til Ingeniøren, skriver affaldsselskabet:

»Der tales i almindelighed om, at behandlingsanlæggene har sværere ved at sortere plasten, hvis den har stået presset i baller i en længere periode. Det skyldes dels, at plasten bliver sværere at skille ad, og endelig kan påvirkning fra vind og vejr forringe plastkvaliteten og forårsage algevækst.«

Men samtidigt mener Vestforbrænding ikke, at kvaliteten vil blive betydeligt forringet, hvis plasten bliver oplagret et par måneder i vinterhalvåret:

»Såfremt Vestforbrænding på et tidspunkt skal oplagre plast i en længere periode, er det vores hensigt, at dette skal foregå på overdækket område for at sikre, at plasten ikke bliver nedbrudt af vind og vejr,« står der i notatet.

Citaterne fra Vestforbrændings direktør Peter Basland er sagt under et interview med Ingeniøren 30. august og er bekræftet af kommunikationschef Per-Henrik Goosmann.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så sagen er, at store mængder af dette halvsorterede plastmateriale er tilgængeligt for sikkert en ganske lav pris (hvilke priser taler vi om?) men at der absolut ingen efterspørgsel er.
Kan det virkelig passe at der ikke findes typer af plastemner, hvor der kan bruge rigelig af lavkvalitetsplast, så som paller, valgplakater, kompostbeholdere, nedløbsrør, haveskulpturer, stakitter, flyttekasser, børnelegetøj, osv. Er der ikke en kunstner der vil lave en 30 meter høj plaststatue for billig penge?
Hvad er egenskaberne ved det resulterende genbrugsplastmateriale, hvis man omsmelter/genbruger plasten direkte fra vestforbrændingen, og hvorfor er det så ubrugeligt?

  • 6
  • 2

Ja det undrer også mig.
Hak det i små bidder, så den plast der ikke direkte anvendelig, ikke forhindrer at den sammen med den plast der kan smeltes, at danne en flydende masse. Denne masse kunne så ekstruderes til hegnspæle, sternbrædder og lignende lavstyrke emner.

  • 3
  • 3

Er der mon nogen, der har regnet på om det er CO2 mæssigt bedre at brænde plastikaffald af til produktion af el og varme, som Danmark gjorde tidligere, fremfor nu hvor vi brænder resttræ af ifølge Energiselskaberne, men som i virkelighedens verden er fældet skov, som ikke bliver genplantet?

  • 3
  • 1

Er der mon nogen, der har regnet på om det er CO2 mæssigt bedre at brænde plastikaffald af til produktion af el og varme, som Danmark gjorde tidligere, fremfor nu hvor vi brænder resttræ af ifølge Energiselskaberne, men som i virkelighedens verden er fældet skov, som ikke bliver genplantet?

  • 1
  • 1

At opfinde alle mulige mærkelige genstand til lavkvalitetsplast er jo bare en form for deponi.
Brug dog den plast, der ikke i et nyt produkt kan indgå som rent råmateriale, til energifremstilling....feks. på Vestforbrændingen.....og drop det cirkus beskrevet i artiklen.

  • 8
  • 1

Det er jo nærmest blevet et religiøst mantra at plast skal genbruges. Hele dette cirkus burde revurderes ud fra realiteterne, så man kan nøjes med at genbruge det som reelt kan genbruges. Man kan jo revurdere en gang i mellem efterhånden som sortering og muligheder viser sig. Lad dog Vestforbrænding genbruge det til varme, indtil nogen kan vise et reelt genbrug uden at det koster mere end ny plast.
For tiden lader det til at 20 til 30% kan genbruges, men kan det svare sig her i Danmark, hvor det kan laves til varme og el uden at belaste naturen på et senere tidspunkt.

  • 9
  • 2

Afbrænding må for en hver pris undgås. Så hellere permanent deponering.

I en kommentar ovenfor nævnes det, at vi lige så godt kan afbrænde plasten i stedet for de træer, som muligvis ikke genplantes. Det er noget vrøvl.

Hvis der er problemer med genplantningen må vi sørge for at bringe det i orden. Det har intet med plastikproblematikken at gøre.

  • 0
  • 12

Afbrænding må for en hver pris undgås. Så hellere permanent deponering.

Michael.. du lever i dag midt i en god stor "lunket vand mafia".

Plus et affaldssamfund, der trods årtiers træning i fornuft + rationel adfærd alligevel plejer deres affaldsforbrændingsfetish dag ind og dag ud ;)

Politikerne, der de seneste >100 år[1] har gulerødderne i kagedåsen[2] og kunne få styr på den brandert, vil blot af med affaldet, så det omgående bliver usynligt, da det "lugter" og ikke sælger billetter.

Indtil du finder en helt ny samt politisk brugbar løsning, så ændres desværre intet.

[1] 1800.tallet ..http://old.grevemuseum.dk/presse-fotoskral...
[1] - do - ..https://ing.dk/artikel/da-kloakkerne-kom-t...
[2] 2012.. https://ing.dk/artikel/vred-politiker-om-d...
[2] 2019.. https://ing.dk/artikel/amager-bakke-faar-a...
[2] 2019.. https://ing.dk/artikel/interview-ikke-enga...

  • 0
  • 0

Afbrænding må for en hver pris undgås. Så hellere permanent deponering.


Jeg kan se, at det udsagn skaffede dig en del nedadvendte tommelfingre. Men selv om jeg tilhører forbrændingsmafiaen, må jeg til dels give dig ret.

Afbrænding af plast tilfører fossilt kulstof til naturens kredsløb på nøjagtigt samme måde som afbrænding af olie, naturgas og kul. Når vi i Danmark afbrænder affald, regner vi faktisk elproduktionen derfra som delvist fossil, netop på grund af plastindholdet. Så CO2-mæssigt er afbrænding af plastik noget hø.

Samtidigt prøver folk at komme op med alle mulige metoder til at forsøge at opfange og deponere det kulstof, der allerede er blevet blevet hentet op fra undergrunden: CCS, forgasning af træ med efterfølgende deponering af trækul osv.

Men deponering af plast er jo også netop opfangning og deponering af kulstof, der er blevet hentet op fra undergrunden. Så CO2-mæssigt burde det egentlig anses for at være lige så positivt som CCS (i hvert fald CCS fra et anlæg, der bruger fossilt brændsel).

Når jeg så skriver, at jeg kun delvist må give dig ret, har det to årsager:
For det første: Vi kan simpelthen ikke være bekendt at efterlade store nedgravede bunker af plast til vores efterkommere. (Og ja, jeg er fint klar over,at vi heller ikke kan tillade os at efterlade store kunstigt tilførte mængder af kulstof i naturens kredsløb.)

For det andet: Har vi reelt løst problemet "for evigt" ved at grave plasten ned? På kort sigt er plast irriterende uforgængeligt. Men hvordan ser det ud om 1000 år? 10000 år? Bliver det med tiden nedbrudt og ender i naturens kredsløb alligevel? Jeg aner det ikke. Men hvis det bliver nedbrudt, har vi jo blot udskudt problemet.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten