Mens Danmark bygger energiøer: Tyskland og Holland vælger dem fra i Nordsøen


Landene omkring Nordsøen har set en gylden mulighed for at høste energi med gigantiske vindmølleparker.
Det stod klart, da statsledere fra Tyskland, Belgien og Nederlandene sidste sommer underskrev ‘Esbjerg-erklæringen’, der skal sikre, at 65 GW havvind i 2030 og 150 GW i 2050.
Men hvor Danmark satser på at bygge en energiø med plads til mandskab, reservedele, konverterstation og muligvis også elektrolyse, så har både Holland og Tyskland valgt en helt anden løsning.
I stedet skal vindmølleparkerne forbindes til en konverterstation placeret på en platform.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Den samlede pris for de to konverterstationer kommer til at ligge på cirka 30 milliarder kroner.</p>
<p>Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne den pris med de danske planer for en energiø.
Det kommer vist an på, hvad man mener med at sammenligne? COWI https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/a209704-001_cost_benefit_analyse_endelig_version.pdf regnede i sin tid på 6 forskellige scenarier for en energiø i Nodsøen. 3 scenarier med 3 GW havvind (2 scenarier med en sænkekasseø og et scenarie med HV AC/DC platforme), samt 3 scenarier med 10 GW havvind (1 scenarie med en sænkekasseø samt 2 scenarier med HV AC/DC platforme) Tallene fra undersøgelserne er opsummeret i Figur 11-1 i rapporten.
Det mest relevante er vel at sammenligne de 2 tyske platforme med COWI's platformsscenarie med 3 GW havvind. Der finder jeg følgende tal i tabellen for platformene:
HV AC/DC platforme: 11,7 milliarder kroner HVDC søkabel: 6,4 milliarder kroner HVDC landkabel: 1,8 milliarder kroner HV DC/AC anlæg på land: 3,7 milliarder kroner
I alt 23,6 milliarder kroner for 3 GW ilandføring med platforme. Samlet kostede 3 GW platformsløsningen iflg COWI 59,1 milliarder kroner, mens den laveste samlede pris med en sænkekasseø blev 58,4 milliarder kroner. Altså omtrent samme pris.
For 10 GW løsning koster løsningen med en sænkekasseø iflg COWI 210,2 milliarder kroner, mens billigste platformsløsning kostede 219,5 milliarder kroner. Der er altså en klar skalaeffekt, som gør, at sænkekasseløsningen vinder ved store mængder havvind, mens platformsløsningen vinder terræn, når der kun er tale om 3 GW havvind.
Så når Tyskland ender med en platformsløsning, kan det skyldes noget banalt, nemlig at de "kun" skal have ilandført 2 GW havvind.
Der er endnu en væsentlig effekt at indtænke. COWI lavede også en testberegning på 10 GW sænkekasseløsningen, hvor de udvidede øen en smule (3 hektar), for at få plads til 1 GW elektrolyseanlæg. Det kostede 3 hektar større ø + 1 GW elektrolyseanlæg + brintledning til land + brintkompressor og lagertank på land + 1 GW ilandføring elkabler sparet til 0,4 + 10,2 + 1,1 + 0,2 - 5,3 = 6,6 milliarder kroner ekstra. Sænkekasseløsningen giver altså flere muligheder, eksempelvis en havn til CCS ved SIRI-kanalen, PtX på energiøen (måske ville det være mere oplagt med et ammoniakanlæg sammen med elektrolysen for at få flere synergieffekter) osv.
Så selv om tyskerne sandsynligvis har truffet den bedste løsning for deres 2 GW, betyder skalaen af de danske planer stadig, at en sænkekasseø er den bedste løsning i vores tilfælde. Denne konklusion styrkes af de danske CCS planer i Siri-kanalen...
Ikke nok med at de er dyrere at anlægge, så er det også dyrt at have drift på øerne. Personalet skal fragtes derud. Reservedele tager lang tid. Klimaet er salt. Listen fortsætter.
Vi skal placere kun det nødvendige i Nordsøen og så rykke resten ind på land hvor det er nemt at komme til. El er nemt at transportere og det kan vi fint gøre gennem kabler til land.
Du tager fejl.Ret mig, hvis jeg tager fejl, men det ser ud som om at havmøller bliver betydeligt dy rere end atomkraftværker.
Dine tal for Havvind er noget forkerte, da en del er ilandføring til langt ind i tyksland. MEn nuvel, lad os kigge på det.
Du skyder totalt ved siden af for Atomkraft. Atomrkaft opført i EU koster jf. tallene for sizewell 25-30 mia kr og kører med ca. 80% KF. Men lad os runde op til 85%KF det giver en årsudjævnet pris KUN for opførsel på 77 mia kr/GW.
Og så glemmer du belejligt at Atomkraft har langt højere D&V og højere rente der påløber under den lange byggetid og under den lange levetid.
Så selvom du ofte prøver at regne på dette, så kan det undre at du ikke selv sætter spørgsmål tegn ved dine resultater, afviger så meget fra andre professionelles data. Der er faktisk andre som gør det ret grundigt inkl. finansiering, levetid og D&V:
Selv med dyre DC-links er Havvind Atomkraft totalt overlegen i pris - det kræver en helt specielt "filter-mentalitet" at tro andet.
Atomkraften skal langt langt ned i pris for at opveje for den finansielle risiko, og dens rente-død under opførsel. Samtidig skal den bære opsparing til dekommisionering som er dyrt, og den skal bære en dyr forsikring imod civile uheld, den skal betale for deponi og den skal købe brændsel. Det er IKKE gratis.
Forleden kunne man læse at Vestas' havvindmøller koste ca. 11 milliarder per GW ab fabrik.
Og nu at platforme til konvertering af 2 GW til jævnstrøm vil koste 30 Milliarder kroner eller 15 milliarder kroner per GW.
Tilsammen 26 milliarder kroner per GW, GW nominel kapacitet, må man formode. Det højeste man kan håbe på er vel 60% mølleffektiitet så per reel GW bliver investeringen 26/0,6 = 43 milliarder kroner per GW effektiv.
Hertil kommer selve opførelsen af møllerne, kabler og konverterstationer i land. Ret mig, hvis jeg tager fejl, men det ser ud som om at havmøller bliver betydeligt dy rere end atomkraftværker.
Og så svinger deres ydelser poven i købet aldeles ukontrollabelt, men hyppigt, mellem 0 (NUL) og ca. fuld kapacitet.
Så havvind synes at være konsekvent mangel på snusfornuft.
Energistyrelsen har valgt en ø løsning fordi de vil tjene en masse af penge med at udleje plads på øen til Energinet.
Vel mere specifikt udleje plads til endepunkter for kabler til og fra mange lande. Og i og med at det er dansk landjord, kan salget der efterfølgende sker via de kabler vel beskattes. Noget man næppe kan med en platform.
Hvis ikke, må jeg nok tilslutte mig koret af skeptikere i forhold til en ø i Nordsøen.
Er der en skjult agenda i det, eller forestiller man sig at det er besværet værd med brint- og PtXfabrikker langt til havs?
Energistyrelsen har valgt en ø løsning fordi de vil tjene en masse af penge med at udleje plads på øen til Energinet.
så byg nogle flere og bliv god til det.
TIdsplanen for at bunke sand op ude i Nordsøen er helt ude i hampen. Der er intet high tech udvikling i det.
Smid strøm til land og byg ptx osv på land til 200kkr/hektar for jord.
Og ja der er tab i strømtransport til land, men driften bliver til gengæld meget billigere og det er meget nemmere at få ptx udkomme videre.
Og mht tab ser man åbenbart ikke noget problem i at smide kabler til bla Endland for a sælge strøm til dem. Og det er åbenbart godt nok - den ene hånd ved ikke hvad den anden hånd skriver.
Har man set på sommerhuse 400m fra vestkysten vil man se at varmgalavniserede beslag oxidere væk. Salt miljøet på en ptx-ø blir noget barsk så så lidt teknologi til havs som muligt.
Det giver overhovedet ikke mening med såkaldte energiøer. De er ALT for dyre: for de penge kan der opstilles MANGE vindmøller. Send strømmen fra møllerne direkte til land, hvor man så kan gøre med den som man ønsker. Eller brug dele af de naturlige øer man har i forvejen som "energiøer". Allerbedst opstilles møllerne tæt på land - ved synsgrænsen.
2 platforme, der hver kan håndtere 2 GW, til 30 milliarder kroner... Hvordan kan det sammenlignes med èn energiø, der kan håndtere 10 GW og har yderligere fordele, til en anslået pris omkring 35 milliarder kroner...
Du har ret, det er ikke en meningsfuld sammenligning.
Den <strong>samlede pris</strong> for de to konverterstationer kommer til at ligge på cirka 30 milliarder kroner.
Sammenlignet med
Det anslås, at det vil koste cirka 10 milliarder kroner at anlægge selve øen. <strong>Heri er der ikke indregnet omkostninger til konverterstationer og lignende</strong>.</p>
<p>Den <strong>samlede pris</strong> for den danske energiø med alt udstyr på øen og havvindmøller tilsluttet, anslås at koste i omegnen af 210 milliarder kroner.
Det fremgår ikke hvor stor en del af de "ekstra" 200 milliarder der kommer oveni der er knyttet til at opsætte konverterter-udstyr på øen. Men andelen er nok ikke nul...
Hvorfor kan platforme kun håndtere 2 GW. ? Er det også tilfælde for de Engelske platforme ?
Det er det der står i artiklen, jo.
Ville det ikke være mere rimeligt at stille spørgsmål til beløbet 35 mia kr?
Hvorfor kan platforme kun håndtere 2 GW. ? Er det også tilfælde for de Engelske platforme ?2 platforme, der hver kan håndterer 2 GW, til 30 milliarder kroner...
Snusfornuft? Mere en kortsigtet løsning...Det lyder helt fornuftigt istedet for at bruge mange år og milliarder på at lave sandbunker til havs.
2 platforme, der hver kan håndterer 2 GW, til 30 milliarder kroner... Hvordan kan det sammenlignes med èn energiø, der kan håndterer 10 GW og har yderligere fordele, til en anslået pris omkring 35 milliarder kroner...
Det lyder helt fornuftigt istedet for at bruge mange år og milliarder på at lave sandbunker til havs.