Selvfølgelig skal de kommunale institutioner sortere deres affald, men det er også vigtigt at se på, hvad det egentlig er, der kasseres, så man seriøst kan vurdere, hvor meget, der reelt kan genanvendes. Kommunerne driver en række institutioner, hvor hovedparten af affaldet ikke kan genanvendes - og hvor der er relativt store mængder. Plejehjem, hvor brugte bleer, stiklagner, engangsklude til personlig hygiejne og optørring af uhygiejniske ting, udgør en stor del af affaldet. Tilsvarende fra vuggestuer og børnehaver, hvor brugte bleer og mademballage udgør en stor andel. Uanset den megen fokus på genanvedelse af plast, er der meget plast, som ikke kan genanvendes - og slet ikke uden først at blive rengjort, hvilket reelt ikke er hensigtsmæssigt miljømæssigt set. Brugt éngangsservice er næppe ikke en hverdagsting, men ved større arrangementer i institutioner og på skoler, er der reelt ikke andre muligheder - og jeg forestiller mig ikke, at nogen tror på rengøring af hundredevis af kopper, engangsbestik og tallerkener - de ryger direkte til forbrænding, hvilket vel objektivt set også er optimalt.

Der er da papiraffald, der kan genanvendes på en skole, men det er små mængder - og meget små i forhold til det arbejde, der ligger i at indsamle det separat.

Det er tillige et problem, at der i den kommunale økonomi ikke afsættes midler til de arbejdstimer, der medgår til ekstra rengøringspersonale, pedeller, affaldsafhentning mv. Det er jo rent faktisk dyrt at genanvende!

At husholdningerne hver får en ekstraregning i nærheden af kr. 1000 årligt, er der ingen, der betragter som et problem, men den million (eller to), der skal findes ekstra i en kommunes budget, er uhyre vanskelig at få afsat, for hvad er det så lige, der skal spares på?

Men jo mindre der sorteres i en kommune, jo mindre må man forvente, at borgerne selv gør. En stor del af borgerne er jo kommunalt ansat!

Når de nye systemer har virket i et helt år, vil det være hensigtsmæssigt at få opgjort, hvad det har kostet pr. ton for hver enkelt fraktion. Måske vil der så være basis for at ændre på nogle ting? Men investeringerne er jo så gjort og skal under alle omstændigheder betales.

Institutioner og kommunale virksomhederEn del af miseren ligger i, at kommunale institutioner og virksomheder som udgangspunkt har været regnet som svarende til private virksomheder og at der skulle gøres en indsats i affaldsregulativerne for at kunne behandle det svarende (tilnærmelsesvis) som affaldet og genbrugsmaterialer fra borgerne. Det har nærmest været en undtagelse i Affaldsbekendtgørelsen. Manglende miljøtilsyn, som jo er skattefinasieret, er givet en anden årsag, men det gælder nok hele området både private og kommunale virksomheder.

Hele ideen med affaldsafgiften i 1987 var at straffe deponering og forbrænding og derfor ingen afgift på genanvendelse, så der er der ikke noget nyt under solen. Så problemet er nok mest strukturelt ved vi ikke har gentænkt de indretningen af de fælleskommunale affaldsselskaber løbende, hvor hensigten var god nok ved etabeleringen, men havde en indbygget modsætning mellem forbrænding og genanvendelse og forbrænding via affaldshierakiet fra starten, hvor genanvendelse skal fremmes fremfor forbrænding. Man har sådan set sat ræven til at vogte gæs. Det har været flere forsøg på at gøre noget ved det, bla. da Ida Auken var miljøminister. Den cirkulære tankegang gør modsætningen endnu mere åbenlys, og understreger behovet for at udskille resssourdelen fra forbrændingsdelen. Er dog ikke sikker på at den måde den regeringen gennem tvunget udbud og gøre dem til A/S er vejen frem. Men lad os se hvad efteråret bringer når affaldsforliget skal udrulles.