Mens borgerne skal sortere: Kommunale enheder sender 63.000 t affald i forbrændingsovne

Plus7. juli 2020 kl. 03:003
Mens borgerne skal sortere: Kommunale enheder sender 63.000 t affald i forbrændingsovne
Illustration: New Africa / Bigstockphoto.
Affald fra kommunal drift ender ofte med at blive brændt, og det kan skyldes, at kommunale institutioner selv får lov til at håndtere skraldet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Samtidig med at borgerne fremover skal sortere affald i 10 fraktioner, så er kommunerne den helt store producent af affald, der ryger direkte i forbrædningsovnene.

I 2018 sendte kommunerne nemlig 62.828 tons affald fra kommunal drift til forbrænding, og selvom tallet er faldende, så udgør det størstedelen af affaldet fra den offentlige forvaltning, der forbrændes.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
7. juli 2020 kl. 11:36

Selvfølgelig skal de kommunale institutioner sortere deres affald, men det er også vigtigt at se på, hvad det egentlig er, der kasseres, så man seriøst kan vurdere, hvor meget, der reelt kan genanvendes. Kommunerne driver en række institutioner, hvor hovedparten af affaldet ikke kan genanvendes - og hvor der er relativt store mængder. Plejehjem, hvor brugte bleer, stiklagner, engangsklude til personlig hygiejne og optørring af uhygiejniske ting, udgør en stor del af affaldet. Tilsvarende fra vuggestuer og børnehaver, hvor brugte bleer og mademballage udgør en stor andel. Uanset den megen fokus på genanvedelse af plast, er der meget plast, som ikke kan genanvendes - og slet ikke uden først at blive rengjort, hvilket reelt ikke er hensigtsmæssigt miljømæssigt set. Brugt éngangsservice er næppe ikke en hverdagsting, men ved større arrangementer i institutioner og på skoler, er der reelt ikke andre muligheder - og jeg forestiller mig ikke, at nogen tror på rengøring af hundredevis af kopper, engangsbestik og tallerkener - de ryger direkte til forbrænding, hvilket vel objektivt set også er optimalt.

Der er da papiraffald, der kan genanvendes på en skole, men det er små mængder - og meget små i forhold til det arbejde, der ligger i at indsamle det separat.

Det er tillige et problem, at der i den kommunale økonomi ikke afsættes midler til de arbejdstimer, der medgår til ekstra rengøringspersonale, pedeller, affaldsafhentning mv. Det er jo rent faktisk dyrt at genanvende!

At husholdningerne hver får en ekstraregning i nærheden af kr. 1000 årligt, er der ingen, der betragter som et problem, men den million (eller to), der skal findes ekstra i en kommunes budget, er uhyre vanskelig at få afsat, for hvad er det så lige, der skal spares på?

Men jo mindre der sorteres i en kommune, jo mindre må man forvente, at borgerne selv gør. En stor del af borgerne er jo kommunalt ansat!

Når de nye systemer har virket i et helt år, vil det være hensigtsmæssigt at få opgjort, hvad det har kostet pr. ton for hver enkelt fraktion. Måske vil der så være basis for at ændre på nogle ting? Men investeringerne er jo så gjort og skal under alle omstændigheder betales.

2
7. juli 2020 kl. 11:01

Institutioner og kommunale virksomhederEn del af miseren ligger i, at kommunale institutioner og virksomheder som udgangspunkt har været regnet som svarende til private virksomheder og at der skulle gøres en indsats i affaldsregulativerne for at kunne behandle det svarende (tilnærmelsesvis) som affaldet og genbrugsmaterialer fra borgerne. Det har nærmest været en undtagelse i Affaldsbekendtgørelsen. Manglende miljøtilsyn, som jo er skattefinasieret, er givet en anden årsag, men det gælder nok hele området både private og kommunale virksomheder.

1
7. juli 2020 kl. 10:15

Hele ideen med affaldsafgiften i 1987 var at straffe deponering og forbrænding og derfor ingen afgift på genanvendelse, så der er der ikke noget nyt under solen. Så problemet er nok mest strukturelt ved vi ikke har gentænkt de indretningen af de fælleskommunale affaldsselskaber løbende, hvor hensigten var god nok ved etabeleringen, men havde en indbygget modsætning mellem forbrænding og genanvendelse og forbrænding via affaldshierakiet fra starten, hvor genanvendelse skal fremmes fremfor forbrænding. Man har sådan set sat ræven til at vogte gæs. Det har været flere forsøg på at gøre noget ved det, bla. da Ida Auken var miljøminister. Den cirkulære tankegang gør modsætningen endnu mere åbenlys, og understreger behovet for at udskille resssourdelen fra forbrændingsdelen. Er dog ikke sikker på at den måde den regeringen gennem tvunget udbud og gøre dem til A/S er vejen frem. Men lad os se hvad efteråret bringer når affaldsforliget skal udrulles.