Menneskets gener er kortlagt

Menneskets samlede arvemasse er nu så godt som kortlagt. Forskerne bag det offentlige Humane Genom Projekt offentliggjorde i går det første udkast til et fuldstændigt kort over hele genomet. Det samme gjorde det private firma Celera Genomics. I videnskabens verden er det en milepæl, der kan sammenlignes med at sende en mand til månen.

Forskerne bag det offentlige projekt har fastlagt rækkefølgen af 84,5 procent af bogstaverne i genomet. Heraf er de 100 procent sikre på 20,2 procent, og resten er de mindst 90 procent sikre på. Sikkerheden afhænger af, hvor mange gange forskere har gennemlæst sekvensen.

Yderligere 12 procent af genomet er godt på vej, og ifølge det britiske Sanger Center, der har været med i arbejdet, er der snart kortlagt 97 procent af genomet.

Selv om forskerne ikke har nået 100 procent, opfatter forskerne alligevel genomet som endeligt kortlagt, siger professor Søren Brunak fra Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU.

  • Det ændrer formentlig ikke meget at få kortlagt de sidste få procent, for langt hovedparten af de genrige og dermed funktionelle områder ligger nu i databasen, anfører han.

    Dr. John Sulston, leder af det britiske Sanger Center, er da også begejstret.

  • Man må ikke undervurdere denne begivenhed i menneskets historie. I løbet af de næste århundreder vil denne sekvens belyse alt inden for medicin, alt inden for biologi og vil give os en fuldstændig forståelse af ikke bare mennesket men af alt liv, siger han.

    Det offentlige humane genom projekt startede i 1988 i USA, og inkluderer i dag Storbritannien, Japan, Frankrig, Tyskland og Kina. I alt 16 forskningsinstitutioner er involveret i kortlægningen af menneskets gener i skarp konkurrence med det private amerikanske firma Celera Genomics, der tog kampen op for et par år siden.

    Celera Genomics offentliggjorde også deres udkast til et samlet kort over menneskets gener i går. De to udkast er formentlig rimelig ens.

    Forskerne regner med, at der findes 60.000 til 100.000 gener i genomet. Resten af det – mere end 97 procent – har sandsynligvis ingen funktion og kaldes derfor junk-DNA.

    Antallet af gener skal nu endeligt kortlægges i takt med at genomet gøres helt færdigt, og først herefter starter det rigtige arbejde. Forskerne skal finde ud af, hvilke proteiner de forskellige gener koder for, for ellers kan bogstaverne i genomet ikke bruges til noget. Det nytter ikke noget at kende bogstaverne, hvis man ikke ved, hvilke ord de danner.