Mennesket udvandrede fra Afrika via Libyen

Da menneskets forfædre begyndte at forlade deres hjemegne i Afrika for ca. 120.000 år siden, klarede de på en eller anden måde at forcere det gigantisk store og dødeligt tørre Sahara. Først efter denne hurdle nåede de frem til Afrikas nordkyst, hvorfra de indtog Europa og Asien.

Hidtil har forskerne ment, at vore forfædre vandrede nordpå langs en eneste central livline i ørkenen, nemlig Nilen, som blev til én lang sammenhængende flod og løb fra Centralafrika til Middelhavet for ca. 120.000 år siden.

Nu viser ny forskning imidlertid, at Nilen måske slet ikke spillede så vigtig en rolle. Videnskabelige data peger på, at Sahara dengang var gennemstrømmet af langt flere store vandløb og floder end hidtil kendt, og at dette net af livgivende vandveje ledte vandrerne ad mange flere forskellige ruter i Nordafrika, og førte dem til flere forskellige endestationer på den nordafrikanske kyst.

Især i det nuværende Libyen har der været trafik af nordsøgende mennesker, mener Anne Osborne fra Bristol University, der i samarbejde med forskere fra universiteterne i Southampton, Oxford, Hull og Tripoli har underkastet området en række geokemiske undersøgelser. Deres resultater er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Radarbilleder af gamle floder

Da forskerne gav sig til at studere radarbilleder af Sahara, taget fra rummet, opdagede de et system af for længst udtørrede og nu sanddækkede floder, der engang har løbet gennem den libyske del af Sahara. Floderne havde deres udløb i det centrale Sahara, hvor Tibesti-bjergene ligger.

Fra disse bjerge skyllede regnvand ned i så store mængder, at det gigantiske flodsystem visse steder havde mere end fem km brede floder og en samlet vandløbslængde på mere end 800 km.

Forskere har længe vidst, at det sydlige Sahara oplevede en våd periode for 130.000-117.000 år siden, hvor det regnede meget mere end i dag. Men præcist hvor langt nordpå i Sahara, de livgivende byger nåede, har hidtil været usikkert.

Med radarbillederne ligger det nu fast, at regnen til Tibesti-bjergene blev kilden til det store flodsystem.

Men flød der også ferskvand i floderne, da de første moderne mennesker begyndte at vandre ud af Afrika? For at finde et svar på det, tog forskerne prøver af fossilerede sneglehuse fra 120.000 år gamle sedimentlag fra det gamle flodsystem i Libyen.

De tog også prøver af fossileret plankton fra en sedimentkerne, taget i Middelhavet ud for Libyens kyst. Da de sammenligende prøverne, fandt de, at prøvernes neodym-isotop-signatur var ens. Grundstoffet neodym findes til overflod i vulkanske formationer og dermed også i de vulkanske Tibesti-bjerge. Konklusionen er, at sneglene og planktonen levede i vand, som kom fra Tibesti-bjergene.

At der har eksisteret sådan et forhistorisk flodsystem i det vestlige Sahara forekommer endog meget sandsynligt, når man også ser på de arkæologiske fund, der er gjort i regionen.

Der er nemlig gjort en hel del fund langt væk fra Nilens udløb, og de har været vanskelige at forklare i en tid, hvor man betragtede Nilens udløb som det eneste mulige stoppested før rejsen videre til Asien og Europa.

For eksempel er der fundet en del stenredskaber og fossilerede knogler langs hele den nordafrikanske kyst og også i selve Sahara. Nogle af disse fund er ca. 90.000 år gamle og dermed vidnesbyrd om, at vore forfædre magtede at overleve i Sahara, langt væk fra Nilen, på det tidspunkt.

Fund fra så forskellige steder som den vestlige egyptiske ørken, libysk Sahara, den østlibyske kyst og den tunesiske kyst er så påfaldende ens, at der må have været en stærk kulturel forbindelse mellem kulturerne i regionen.

Ældst kendte spor

De ældst kendte spor fra Homo sapiens-medlemmer uden for Afrika består af fossilerede, ca. 120.000-90.000 år gamle skeletdele, fundet i huler i det nuværende Israel.

Langt tidligere udvandrede også medlemmer af Homo erectus-arten fra Afrika. Homo erectus, der spredtes til store dele af verden og levede helt frem til for 40.000 år siden, har efterladt sig ca. 1,3 mio. år gamle spor i Europa.

Hidtil har man antaget, at Homo erectus vandrede via Mellemøsten til Europa, men flere nyere fund tyder på, at vandringen også kan være sket via Nordafrika. Arkæologer har fundet stenredskaber og menneskeknogler i Spanien, Italien, Kreta og på den lille ø Gavdos syd for Kreta, der kan støtte teorien om en udvandring via Nordafrika.

Gibraltarstrædet var i perioder ikke bredere end seks-syv km mod den nuværende bredde på 13 km. Også strædet mellem Tunesien og Sicilien var nemmere at forcere dengang end i dag, da der i perioder lå øer i farvandet.

Ifølge blandt andre arkæolog Derek Roe fra Oxford University er det ikke utænkeligt, at Homo erectus krydsede over til Europa både ved Gibraltar og via rækken af øer mellem Tunesien og Sicilien. Denne krydsning udelukker selvfølgelig ikke, at erectus også vandrede via Mellemøsten til Asien, hvilket formentlig var deres primære rute.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm- mener at have læst, at Nilen først fik sit nuværende løb for ca. 12.000 år siden - og tidligere løb ud i det Indiske Ocean ? - en vej der blev spææret i forbindelse med noget store geologiske omvæltninger ?

/Flemming

  • 0
  • 0

Jeg mener at have læst at pre-Neanderthal allerede regerede i Europa for ca 600.000 år siden !! så det var måske bare en "turist" der kom fra Libyen for at se sig om ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten