Mennesket har udryddet hver tredje art siden 1970
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mennesket har udryddet hver tredje art siden 1970

Mennesket har fuld gang i masseudryddelse af klodens artsrigdom. Hvert år forsvinder omkring en procent af klodens dyrearter, og siden 1970 er hver tredje art udryddet.

Det viser en opgørelse under navnet Living Planet Index, der sammen med Verdensnaturfonden WWF overvåger flere end 1400 arter af fisk, krybdyr, fugle, pattedyr og i skabninger havet.

Opgørelsen omfatter udelukkende hvirveldyr, og LPI overvåger 811 fugle, 241 fisk og 302 pattedyr og til sammenligning findes der 30.000 fiskearter, 10.000 fuglearter og 5.400 slags pattedyr. Det gør fuglene overrepræsenteret, mens det modsatte er tilfældet for fisk.

Fra 1970 til 2005 er artsrigdommen faldet med 27 procent og især dyrene i havet er ramt hårdt med en nedgang på 28 procent alene fra 1995 til 2005. Det er blandt andet gået ud over floddelfinen i Gangesfloden, antiloperne i Afrika, sværdfisk og hammerhajer, skriver BBC News.

Resultaterne er offentliggjort i forbindelse med en rapport fra WWF med titlen "2010 and beyond: Rising to the biodiversity challenge", og hovedforfatteren, biolog Jonathan Loh fra Zoological Society of London, retter en hård kritik mod verdens magthavere, der gentagne gange har sat ambitiøse mål og lovet handling.

»Regeringerne har helt tydeligt ikke levet op til deres løfter om at bevare biodiversiteten,« siger han til Newscientist.

**Knap hver anden dyreart i troperne forsvundet **t
Et kig dybere ned i rapporten afslører markante forskelle på nedgangen i biodiversitet mellem klodens regioner og de forskellige dyrearter. Eksempelvis er tropiske arter meget hårdt ramt med en nedgang på 46 procent. Det gælder især områder i Asien og Stillehavet, hvor nedgangen har været voldsom siden slutningen af 1980'erne.

Omvendt er der ikke sket nogen mærkbar nedgang i artsrigdommen i de tempererede egne som Europa og Nordamerika. Også i de nordlige havområder er det svært at se en nedgang i artsrigdommen, selv om der er enkelte tegn på dette siden 1990. I de sydlige havområder er nedgangen i antallet af arter derimod helt tydelig, skriver Newscientist.

Forskerne bag Living Planet Index (LPI) savner dog bedre data fra især Afrika og Latinamerika for at skabe et nøjagtigt billede af klodens tilstand. Især er forskerne meget interesseret i en bedre overvågning af dyrelivet i verdens vandrigeste flod, Amazonas.

Det positive er dog at nedgangen i antallet af arter ser ud til at flade ud langsom, men WWF frygter, at klimaforandringerne vil ændrer det billede.

Disse tal siger noget om hvad vi er på vej til. At nogen mangler mad, eller er grådige efter materielle goder, brændstof, oplevelser osv. bruges nu som undskyldning til at udrydde den ene art efter den anden.
Det er ægte fattigdom når mangfoldigheden forsvinder.
Hvis vi ikke kan bevare ydmygheden overfor alt levende, så mangler vi en vigtig brik i vores egen overlevelse, nemlig selvrespekt.
Heldigvis kan vi alle gøre en indsats. Vores egne forbrugsvaner kan vi ændre. Tænk kvalitet, herunder livskvalitet, ikke kvantitet.

  • 0
  • 0

Ikke at jeg vil nedtone alvorligheden af emnet.

Men der er ikke tale om udryddelse af arter på dette niveau - men om at artsdiveristeten er faldet. Det vil sige at arterne er 'udryddet' lokalt så antallet af arter på hvert sted er faldet med de nævnte tal. Arterne består (for de flestes vedkommende) andre steder. Der er stadig antiloper i Afrika.

Sådanne misforståelser og derved følgende fordrejninger kunne man godt være foruden i et tidskrift som Ingeniøren.

  • 0
  • 0

Sådanne misforståelser og derved følgende fordrejninger kunne man godt være foruden i et tidskrift som Ingeniøren.

  • husk nu, at 'overdrivelse fremmer forståelsen'! (/irony off)
    Men 'princippet' holdes som bekendt i hævd af WWF, Greenpeace mfl.!
  • 0
  • 0

Det vil sige at arterne er 'udryddet' lokalt så antallet af arter på hvert sted er faldet med de nævnte tal. Arterne består (for de flestes vedkommende) andre steder.

Jeg synes nok også det lød lidt vildt med hver tredje art udryddet... Nok er der et alvorligt problem, men derfor må man alligvel passe på at holde sig til fakta.

  • 0
  • 0

Ifølge http://www.panda.org/news_facts/publicatio... så holder WWF øje med 1313 udvalgte dyrearter (et tal der vist kun er "flere end 1400" i journalistmatikkens verden) - populationerne af disse udvalgte arter blev sat til 1.0 i 1970, og variationer angives så ud fra samme ...

Alle 1313 dyrearter findes stadig, populationerne er bare mindre, så der er på ingen måde tale om hverken udryddelse eller mindre artsdiversitet.

Der findes mange mange mange flere dyrearter end de optalte, og der opdages, dannes og forsvinder konstant nye arter, for i modsætning til hvad "miljø-organisationerne" vil have os til at tro, så er planeten her faktisk levende, og i konstant forandring.

At tegne en graf over at tingene har ændret sig siden 1970 kan virkelig ikke bringe mit pis i kog - for hvad så hvis den går nedad - andre grafer går opad, for eksempel er vi blevet flere mennesker, og langt sundere, vi lever længere, har mindre børnedødelighed, og generelt set har vi bedre adgang til mad end nogensinde før (lige bortset fra den aktuelle handelskrise med f.eks. ris) - men disse sære "humanitære" organisationer hader jo mennesker så meget at de altid betragter det som en katastrofe at alle andre arter ikke klarer sig lige så godt ...

Og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor et arbitrært valgt tidspunkt (1970 i dette tilfælde) skulle være mere ideelt end et andet - måske var der netop for mange af de 1313 udvalgte arter i det år, og vi har nu ramt et normalt niveau?

Disse miljø-folk minder mig i stigende grad om sure gamle mænd (og damer) der bliver sure over at sproget forandrer sig - hvorfor skal alting blive ved med at være som det var dengang I var børn?

  • 0
  • 0

Smid skyklapperne og se i øjnene, at menesekabte påvirkninger udgør en væsentlig trussel for et utal af dyrearter her på jorden - uanset visse organisationers måske ret uheldige måde at præsentere data på !

  • 0
  • 0

Jeg ved godt at der er dyrearter der har det svært fordi vi mennesker fylder mere, og f.eks. indtager dyrenes habitat til vores egne bolig- eller landbrugsområde.
Men sådan er det jo - hele planeten er fyldt med liv, og man kan ikke skrue et sted uden at det går ud over noget et andet sted ... Mange dyrearter har fra tid til anden været skyld i at andre arter har været mere eller mindre udryddet i et område, og da vi mennesker nok er det dyr der breder sig mest, så er vi sikkert skyld i mere end nogle andre.

Det jeg ikke forstår er hvorfor det er så forfærdeligt - hvad så hvis jeg ikke kan få dodo-steg mere? Hvad så hvis en ganske bestemt paddeart ikke længere findes i Vestjylland? Hvorfor skal alt i naturen partout være som i 1970?

  • 0
  • 0

Peter Lind viser meget godt hvad vores menglende fortsåelse/viden om sammenhænge i naturen betyder. Ingen af os savner vel dodo-, eller dronte som den hedder på dansk, steg.

Men for få årsiden fandt man ud af, at et af de vigtige træer på Mauritius, hvor dronten jo levede engang, var ved at uddø. Der var masser af frø fra gamle træer, men ingen frø spirede, ingen unge træer. Det viste sig, at frøene kun spirede efter en tur i kråsen på en dronte, men da den ikke fandtes længere...

Og hvad betyder det træ så for naturen på Mauritius, kan en svamp der uddør indeholde et ukendt lægemiddel osv??

  • 0
  • 0