Mennesket har forandret Jordens biomasse ud over alle grænser
Som det sikkert er de fleste bekendt, vrimler med det bakterier. Men er de mon den største gruppe af organismer på Jorden? Og hvordan er det nu lige med de store vilde pattedyr, er deres samlede masse mon større eller mindre end menneskehedens samlede masse – og hvor meget?
Ugens måske mest interessante og tankevækkende artikel har jeg hentet fra Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS, hvor tre forskere anført af Ron Milo fra Weizmann Institute of Science i Israel har givet et skøn over den samlede biomasse på Jorden og dens fordeling på arter.
Af omtalen andre steder kan jeg udlede, at også eksperter inden for biodiversitet er blevet noget overraskede over at få et bud på de faktiske tal. At der er tale om et bud, eller hvad nogle ligefrem lidt nedladende har kaldt et guesstimate, er nok værd at understrege, for til de mange tal er der knyttet betydelige usikkerheder.
Planternes samlede biomasse er opgjort til 450 gigaton kulstof. Godt nok er hovedbestanddelen træstammer, stilke mv., som er relativt metabolisk inaktive, men alene blade og rødder har en biomasse på ca. 135 gigaton, hvilket er mere end bakteriernes biomasse på Jorden, der er vurderet til at være 70 gigaton.
Og så har planterne tilmed været udsat for et brutalt angreb. Et anden undersøgelse fra januar i Nature viste, at planternes totale biomasse er halveret i løbet af varigheden af den menneskelige civilisation – først og fremmest grundet afskovning og forandringer i brugen af land, der har medført en vegetation af lavere højde.
Men også dyrene er mærket af menneskers aktivitet. Biomassen af dyr i landbruget – først og fremmest fugle – er nu 30 gange gange større end biomassen af alle vilde fugle. Hvem ville have troet det – ikke jeg.
De vilde pattedyr har også oplevet en voldsom nedgang. Det er nok ikke så uventet, men at Jorden nu er kyllingernes og kvægets planet, er forbløffende, men Værd at Vide.
Ph.d.-studerende manglede data
Projektet opstod, fordi Ron Milos ph.d.-studerende Yinon Bar-On var i gang med et helt andet projekt om proteiner i forskellige organismer og deres betydning for biosfæren.
Da han ikke umiddelbart kunne finde de tal, han eftersøgte, i den videnskabelige litteratur, førte det ham ud i et toårigt projekt, som endte med en oversigt over den samlede biomasse, fremgår det af en pressemeddelelse fra Weizman Institute of Science.
Yinon Bar-On forklarer, at han kom ud i alle hjørner af den biologiske forskning og til områder, han slet ikke anede eksisterede. Et særligt problem var at give et estimat af usikkerhederne.
Når det gælder biomassen af træer, er usikkerheden relativt lille, da den kan opgøres med satellitter. Det er straks meget vanskeligere med bakterierne, hvor forskerne endte op med et angive en usikkerhedsfaktor på 10.
Forskerne skriver derfor i deres videnskabelige artikel, at deres undersøgelse også viser, hvor de største huller i vores viden findes, men de noterer også, at undersøgelsen kan give andre forskere et bedre kvantitativt, holistisk grundlag for at studere biosfæren.
Men selv hvis bakteriernes biomasse skulle være 10 gange højere end det bedste estimat på 70 gigaton, som forskerne kom frem til, så er Jorden altså først og fremmest planternes planet – også selv om menneskeheden har gjort sit for, at planterne ikke skal være så altdominerende.
Den forholdsvist korte artikel er forsynet med et omfattende appendix med masser af detaljer, som alle kan gå på jagt i. Her findes bl.a. en sammenhæng mellem den samlede biomasse og antallet af arter inden for forskellige kategorier. De særligt interesserede kan selv se figur S3 på side 83.
