Mennesket har forandret 97 procent af verdens økosystemer

Illustration: Daniel Lamborn/Bigstock

Det er efterhånden få afkroge af kloden, der er gået helt fri af menneskelig aktivitet. Tilbage er tre procent af verdens naturlige økosystemer, som hovedsageligt tæller Amazonas, de tropiske skove i Congo, det østlige Sibirien, skove og tundraer i det nordlige Canada og Sahara.

Det skriver The Guardian på baggrund af en ny undersøgelse og tilføjer desuden, at de indfødte arter i Australien efterhånden er så påvirkede af fremmede invasive arter som ræve og geder, at der ikke er flere naturlige økosystemer tilbage.

Læs også: Metanudledningen stiger: Halvdelen kommer fra økosystemer til havs

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at en måde at øge andelen af uberørte områder kunne være at bringe få men vigtige arter tilbage i naturen, heriblandt elefanter og ulve. Et initiativ, der ville kunne bringe andelen af fungerende naturlige økosystemer op på 20 procent.

Elefanter er eksempelvis særligt gode til at sprede frø og foretage vigtige skovrydninger, mens ulve kan nedbringe bestanden af rådyr og elge.

Hvor tidligere undersøgelser har anslået de uberørte områder til at udgøre 20-40 procent af Jordens overflade gennem satellitbilleder, argumenterer forskerne bag den nye undersøgelse, at områder, der kan virke intakte ovenfra, kan mangle afgørende arter på Jorden.

Undersøgelsen, der blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Forests and Global Change, har sammenholdt kort over, hvor mennesker har skadet naturlige habitater, med kort over, hvor dyr er forsvundet fra deres oprindelige område, eller hvor bestanden er blevet så lille, at de ikke kan opretholde et velfungerende økosystem.

En række forskere på området har dog kritiseret undersøgelsen for ikke at tage højde for klimaforandringer og det begrænsede kendskab til, hvordan dyrearter bevægede sig for århundreder siden.

Forskerne bag anerkender over for The Guardian, at kortene er groft optegnede, og at de estimerede tre procent er »et slag på tasken«, men at de tilgængelige data på området er meget begrænsede.

Biodiversitet svinder ind

Det er efterhånden alment kendt, at verden står midt i en biodiversitetskrise, hvor særligt landbruget og byggerier har ødelagt naturlige habitater og ført til, at dyrearter er truede eller sågar blevet udryddet.

»Mange af de områder, vi betragter som intakte habitater, mangler arter, der er blevet jagtet og skudt af mennesker, eller gået tabt på grund af invasive arter eller sygdomme. Det er ret skræmmende, fordi det viser, hvor unikke steder som Serengeti (nationalpark i Tanzania, Afrika, red.) er med deres fuldt fungerende og intakte økosystemer,« siger hovedforfatteren bag undersøgelsen, Andrew Plumptre.

Læs også: Forskere: Mennesker står bag stort set al global opvarmning

Forskeren påpeger, at vi ikke blot bør se på at genopbygge de områder, har er beskadiget, men også på at gøre de områder, hvor økosystemerne er intakte, stærkere.

Forskerne har undersøgt over 7000 arter ud fra IUCN’s røde liste over truede dyrearter. Arterne omfatter primært pattedyr, men også enkelte fugle, fisk, planter, krybdyr og padder.
Analysen omfattede ikke Antarktis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis et område har været påvirket, men gennem en vis indsats er bragt tilbage i sin oprindelige form, tæller det så med som "uberørt"? For uberørt er det jo teknisk set ikke; det er bare blevet "repareret".

  • 3
  • 6

Natur er dynamisk og ikke statisk. Så at bringe tilbage er unaturligt.

Måske bør der bruges faglig viden om naturens dynamik og dens ligevægte? Målet er måske lettere nået med partielle løsninger på vej til en ny natur.

Målet er biodiversitet og ikke gøre naturen mere sårbar med et statisk natursyn.

  • 3
  • 3

De samme typer - der systematisk er gået fra at benægte problemerne omkring klima, hav, biodiversitet osv., over sparsomme indrømmelser af selv samme, til at det ikke er menneskets skyld, og hvis det alligevel er, så kan det i hvert fald ikke gå at gøre noget særligt ved det - er nu fuldstændigt enige med hinanden om, at nature bare forandrer sig og at der slet ikke rigtigt findes nogen natur, som kan defineres, beskyttes eller genoprettes, fordi det ville være det modsatte af natur.

Typerne lever i en konstrueret verden, hvor problemer, der ikke findes for deres fattige forstand, heller ikke findes i verden. Det kaldes en konstruktionisme i erkendelsesteoretisk forstand, men rent erkendelsesteoretisk fatter de ikke implikationerne af deres position, konstruktivismen, som de praktiserer uden at forstå den fundamantale paradoksi, som de mere udviklede udgaver af positionen udnytter konstruktivt.

De er simpelt hen dårlige repræsentanter for arten med dens natur, og en del af forklaringen på, hvorfor det ser sort ud for homo sapiens.

Deres foretrukne selvbeskrivelse centrerer sig om socialdarwinismens fortælling om de bedst egnedes overlevelse. At de er fortællingens negation, fatter de ikke. Darwin havde fin forståelse for, at en art kan smadre sin biotop.

Coronaen kan måske minimere arten lidt, og på den måde rette lidt op på diversiteten igen. Måske er naturen alligevel den sande mester.

Personligt ville jeg foretrække den lidt mere konstruktive udgave af fortællingen om de bedst egnede, den der handler om en art, der faktisk forstår, hvad ordet rationel betyder, nemlig det at kunne udfolde sig uden at konsekvenserne af ens handlinger sparker benene væk under den rationelt handlende.

Det er alt for meget at forlange af homo sapiens, der nu i sin vilde fantasi bilder sig ind, at være identisk med min race, neandertalerne! https://elpais.com/ciencia/2021-04-09/y-si...

  • 7
  • 4

De samme typer - der systematisk er gået fra at benægte problemerne omkring klima, hav, biodiversitet osv., over sparsomme indrømmelser af selv samme, til at det ikke er menneskets skyld, og hvis det alligevel er, så kan det i hvert fald ikke gå at gøre noget særligt ved det - er nu fuldstændigt enige med hinanden om, at nature bare forandrer sig og at der slet ikke rigtigt findes nogen natur, som kan defineres, beskyttes eller genoprettes, fordi det ville være det modsatte af natur.

Typerne lever i en konstrueret verden, hvor problemer, der ikke findes for deres fattige forstand, heller ikke findes i verden. Det kaldes en konstruktionisme i erkendelsesteoretisk forstand, men rent erkendelsesteoretisk fatter de ikke implikationerne af deres position, konstruktivismen, som de praktiserer uden at forstå den fundamantale paradoksi, som de mere udviklede udgaver af positionen udnytter konstruktivt.

De er simpelt hen dårlige repræsentanter for arten med dens natur, og en del af forklaringen på, hvorfor det ser sort ud for homo sapiens.

Deres foretrukne selvbeskrivelse centrerer sig om socialdarwinismens fortælling om de bedst egnedes overlevelse. At de er fortællingens negation, fatter de ikke. Darwin havde fin forståelse for, at en art kan smadre sin biotop. https://www.google.dk/search?q=%28r%29evol...

Coronaen kan måske minimere arten lidt, og på den måde rette lidt op på diversiteten igen. Måske er naturen alligevel den sande mester. https://politiken.dk/udland/art8134971/Der...

Personligt ville jeg foretrække den lidt mere konstruktive udgave af fortællingen om de bedst egnede, den der handler om en art, der faktisk forstår, hvad ordet rationel betyder, nemlig det at kunne udfolde sig uden at konsekvenserne af ens handlinger sparker benene væk under den rationelt handlende.

Det er alt for meget at forlange af homo sapiens, der nu i sin vilde fantasi bilder sig ind, at være identisk med min race, neandertalerne! https://elpais.com/ciencia/2021-04-09/y-si...

  • 4
  • 4

Coronaen styrer bare for vildt!

Den brasilianske variant, P1, opstod i Manaus, en by midt i junglen. Her var der opnået flokimmunitet i sommers over for ældre versioner af corona, og P1 ostod som det, der kaldes en flugtmutation, dvs. som en variant, der vælges til og konsoliderer sig på de betingelser, som tidligere infektioner har skabt i virusets værter.

Nu ser man en helt ny og spændende flugtmutation sprede sig med lynets hast i Indien, en af de mest overbefolkede dele af verden. https://jyllands-posten.dk/international/a...

Såkaldte professorer i folkesundhed og epidemeologi har været fremme med nogle ekstremt pladderoptimistiske og bioideologiske betragninger om Coronaens manglende interesse i/vilje til for alvor at gøre indhug i bestanden af omvandrende madcontainere, altså mennesker. Det ville jo ikke være i Coronaens egen interesse, og dermed direkte dumt!

Diverse profesorer tiltænker åbenbart denne relativt simple livsform en eller anden form for teleologisk adfærd, formålsrettet og rationel intention. Det er beskæmmende for bestanden af intellektuelle, at de afslører deres antropocentrisme og ideologi på den måde.

Coronaen er natur. Den er fløjtende ligeglad. Er der mad, livsgrundlag, så udfolder den sig ind til livsgrundlaget skrumper ind, evt. forsvinder. Opstår der forhindringer, så er det bare udtryk for, at betingelserne ændrer sig, og at de varianter, der kan gå uden om, får lov.

I Brasilien anbefaler myndighederne, at kvinder venter med at få børn til det værste er ovre, fordi P1 rammer gravide kvinder hårdt. I Indien er halvdelen af dem på intensiv kun 40 år eller yngre, og sygdommens alvor er tiltagende takket være den nye variant.

I Tyskland er incidenstallet for hele landet oppe på 161 pr 100 000.

Coronaen kan udemærket gå hen og minimere bestanden af homo sapiens gevaldigt. Det er muligvis artens chance for at overleve, for arten er åbenlyst ude af stand til at se sin egen succes og udbredelse som det eneste, der truer artens fortsatte eksistens.

  • 5
  • 6

Diverse profesorer tiltænker åbenbart denne relativt simple livsform en eller anden form for teleologisk adfærd, formålsrettet og rationel intention. Det er beskæmmende for bestanden af intellektuelle, at de afslører deres antropocentrisme og ideologi på den måde.

En virus epidemologi afhænger af antal og variation/mutation optræder tilfældigt. At lade virus brede sig uhæmmet for at opnå immunitet har vist sig ineffektiv grundet tilpasningen (menneskets udvælgelse om man vil) af varianter der finder flest værter.

Men mon ikke vi skal vende tilbage til den natur der er emnet ? Oplistede info om emnet, der fagligt set ligger tættere på det, hvis du trykker på linket til wikipedia og Britannica. Men hvad ved jeg, har bare haft faget zoologisk økologi(ecology) på KVL(KU).

  • 2
  • 2

At vende sig mod VE og advokerer for at stille millioner af vindmøller og millarder af solceller op, er det glade vanvid. Vi har teknologier der fylder 1/1000 del, men vælger den fra.

Modstanden mod vindmøller breder sig heldigvis mere og mere, i Europa, og i Tyskland er tilvæksten faldet længere og længere ned pg nærmer sig nul.

Hvis Naturen skal overleve, og dermed også mennesker, så skal vi ophøre, med at ekspanderer i alle retninger.

Vores landbrug skal under tag i fabrikker, sammen med fiskeopdræt. Forbruget af fosile brændstoffer skal reducerer med 90% Solcelle marker, sløjfes og erstattes af skov. Vindmøller fældes.

  • 2
  • 11

Skal mennesket klare sig, er det vel nødvendigt at kende til økosystemer?

Tænker du på det økosystem, der udfolder sig i en dansk hvede- eller rapsmark? Det er meget let at overskue kompleksiteten i sådan en kultur, og det gælder for 80 % af de 62% det danske areal, som dansk landbrug forvalter, at man koncentrerer al menneskelig magt om at opretholde en monokultur, her hvor der produceres foder til landbrugets fjerkræ og dyr! Kendskabet omkring sådanne økosystemer begrænser sig til kompentencerne til at fjerne alt andet end netop det, der giver foderenheder. Når systemet er reduceret til det, der giver et max af enheder, så er det forstået, og der er ikke mere diversitet at komme efter. Selv om de danske landmænd gør alt, hvad de kan, for at reducere den biologiske kompleksitet på de arealer, som de forvalter, så er det pengeøkonomiske omkostningsniveaue alligevel skyhøjt i forhold til i lande som Rusland, der er ved at overtage rollen som verdens navle for produktion af svinekød. Et max af kapital, investeringer i effektivitet, er stort set nået her til lands, og alligevel sakker Dansk svineavl bagud i forhold til Rusland. Måske skulle resten af det danske samfund træde ind og forlange en anden form for forståelse for økologi, end den landbruget står for. Hvis der kom flere mennesker på landet igen, så ville der nok også komme en anden økonomi i det at være der ude. Differentieret forståelse for økologi og biodiversitet følges smukt ad i en verden, hvor den kvantitative biomasse altovervejende består i mennesker og halv og helfabrikata mad til mennesker.

  • 4
  • 3

@Steen Ole Rasmussen: Gentager opfordring til at læse op om noget der vedrører emnet. Søg på ecology og ecosystems, hvis du vil gøre dig den ulejlighed. Mest for debatens skyld, men også for din egen. Du kunne risikere at lære noget nyt.

  • 3
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten