Den nordvestlige del af provinsen Alberta i Canada blev i november ramt af et større jordskælv, der målte 5,6 på richterskalaen.
Ifølge et nyt studie menes det nu at være menneskeskabt.
Tidligere forskning har peget på en forbindelse mellem forskellige jordskælv og aktivitet fra olieindustrien som fracking og spildevands deponi i undergrunden.
Det er første gang, at et så stærkt jordskælv menes at være menneskeskabt.
Stanford Universitet står bag det nye studie, der er publiceret i Geophysical Research Letters.
Studiet peger helt specifikt på bortskaffelsen af spildevand i undergrunden i forbindelse med udvindelse af bitumen, der er meget udbredt i tjæresandsregionen i Canada, hvor jordskælvet ramte.
Rigeligt med beviser
Det er første gang, et så stort jordskælv ramte et område, der befinder sig langt væk fra bjergkæder og helt uden fracking efter gasser i området. Til udvindelse af bitumen pumpes store mængder varmt vand eller opløsningsmidler ned i undergrunden for at blødgøre det tjærelignende stof, som blandes med tungmetaller, kulbrinte, og andre skadelige kemikalier.Bitumen-udvindelse
Spildevandet fra denne process bliver efterfølgende deponeret i undergrunden.
Siden bitumen udvindelsen startede i området for 40 år siden, er der blevet pumpet 100 millioner kubikmeter spildevand ned i undergrunden.
Forskerne fra Stanford gennemgik den offentlige data om mængden af spildevandsbortskaffelse og deformationer af jorden i området, og fandt en sammenhæng mellem mindre jordskælv gennem tiden og bortskaffelsen af spildevand i undergrunden.
Data kom fra satellitter og regionale seismiske måleenheder samt offentlig information om bortskaffelsen af spildevand.
Det sidste søm i kisten kom i form af satellitmålinger, der viste et 3,4 cm løft af jorden da jordskælvet ramte i efteråret.
Ifølge studiet hænger det sammen med de store mængder bortskaffet spildevand i undergrunden, der har svækket en udokumenteret brudlinje og fået den til at glide.
