Menneskeskabte materialer vejer nu mere end alt liv på Jorden
Beton, metal, plast og andre menneskeskabte materialer vejer nu mere end den samlede mængde af planter, dyr og andre levende organismer. Alene mængden af plast vejer mere end klodens land- og vanddyr tilsammen.
»Jordens overflade er i det 21. århundrede påvirket af menneskelige aktiviteter samt produktionen og akkumuleringen af menneskeskabte objekter på en hidtil uset måde,« skriver forskerne fra det israelske universitet Weizmann Institute of Science i et nyt studie publiceret i Nature.
Forskerne har estimeret vægten af den globale biomasse (planter, dyr og andre levende organismer i tørvægt) og den menneskeskabte masse (‘livløse’ materialer produceret af mennesker, men ekskluderet affald, som forskerne bruger en anden definition for).
I begyndelsen af det 20. århundrede var den menneskeskabte masse kun tre procent af klodens samlede biomasse på 1,1 teratons, som siden da er faldet en smule. På samme tid er den menneskeskabte masse steget voldsomt og består næsten udelukkende af materialer til infrastruktur og bygninger. Beton udgør næsten 40 procent af den samlede masse.
I dag produceres mere end 30 gigatons beton, metal, plastik og andre materialer om året. Produktionen er i løbet af de sidste 100 år steget eksponentielt med cirka en fordobling hvert tyvende år.
Hvis denne udvikling fortsætter, så vil vægten af menneskeskabte materialer sammen med affald stige til tre teraton i 2040, svarende til omkring det tredobbelte af klodens samlede biomasse, skriver forskerne.
Fra mursten til beton
Produktionen af materialer har ændret sig og har været påvirket af verdensbegivenheder som verdenskrige og verdensomspændende økonomiske kriser.
Mest bemærkelsesværdigt, noterer forskerne, har der været en næsten kontinuerlig stigning i den menneskeskabte masse på mere end fem procent om året efter Anden Verdenskrig. Denne periode kaldes også for ‘den store acceleration’, da den har været karakteriseret af et forøget forbrug og byudvikling.
Modsat er produktionen faldet i nedgangstider, hvor de mest bemærkelsesværdige fald har været efter den verdensomspændende økonomiske krise i 1930’erne og den anden oliekrise i 1979.
Sammensætning af den menneskeskabte masse har også ændret sig med årene. Ud fra forskernes analyse ses det, hvordan mursten er blevet erstattet med beton. I figuren herunder ses det også, hvordan man for alvor begyndte at asfaltere vejene i 1960’erne.
Biomassen halveret
Mennesker står kun for omkring 0,01 procent af klodens biomasse, men vores civilisation har »allerede haft en betydelig og forskelligartet indvirkning på den i de sidste 3.000 år,« skriver forskerne. Siden den første landbrugsrevolution har menneskeheden cirka halveret plantemassen fra omkring to teraton (i tørvægt) til omkring et teraton i dag.
Selvom det moderne landbrugs dyrkning af afgrøder vokser i areal, så opvejer det langt fra det kraftige tab af plantemasse, som er en konsekvens af skovrydning, skovdrift og andre måder at bruge arealerne på. Dertil kommer, at menneskers opdræt af husdyr, jagt og overfiskeri også har haft en stærk påvirkning på klodens biomasse, skriver forskerne.
Ifølge et andet studie af den samlede biomasse, så består den hovedsageligt af planter (omkring 90 procent) efterfulgt af bakterier, svampe, arkæer, protister og dyr.
