Menneskelig fejl bag skæve vægge i Aalborgs nye P-hus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Menneskelig fejl bag skæve vægge i Aalborgs nye P-hus

»En ulykkelig, men elementær menneskelig fejl.«

Sådan beskriver beton-leverandøren Ambercons administrerende direktør, Torben Enggaard, den fejl, som forårsagede, at to beton-moduler i et P-hus i Aalborg bevægede sig et par centimeter ud af lod.

Dermed udløstes den helt store katastrofealarm med rømning af byggepladsen, afspærrede gader og evakuerede nabobygninger til følge.

Allerede i sidste uge fastslog Rambølls statikere, at der aldrig har været fare for, at parkeringshuset af den grund styrtede sammen.

I den forløbne uge har leverandøren af de to skæve betonmoduler på eget initiativ så hevet i alt fire moduler op af fundamentet for at afdække årsagen til de skæve vægge.

»Da vi kiggede ned i hullet, stod det hurtigt klart, at understøbningen af de to elementer ikke var udført tilstrækkeligt,« siger Torben Enggaard.

Med det blotte øje var det muligt at slå fast, at den utilstrækkelige understøbning skabte en frirum under to beton-moduler, som modulerne naturligvis hurtigt udnyttede til at 'sætte' sig i. Den entreprenør, som har udført understøbningen, vil nu banke den oprindelige understøbning op, hvorefter der foretages en helt ny understøbning.

Selv om Ambercons direktør nu kan være lettet over, at hans produkter er frikendt, er det dog ikke just en glad mand, der nu kan lukke sagen.

»Jeg er naturligvis meget ked af hele den her sag, og vores eksterne montør er jo i særdeleshed meget ked af det. Nu vælger jeg at fokusere på, at vi har fået kortlagt fejlen og igen kan få montagen i gang på byggepladsen, når vi er blevet enige om en forsvarlig og fornuftig fremdriftsplan,« siger Torben Enggaard.

De skæve vægge blev spottet af et hold studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen, der var på rundvisning på byggepladsen, som dernæst blev evakueret. Siden blev gaden afspærret og de nærmeste bygninger rømmet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bliver folk dog ved med at "beklage fejlen" - og sige, at nu bliver den ændret eller aldrig begået igen ...? Fejlen var vel, at nogle studerende ikke kunne finde på andet fornuftigt at lave end at rende rundt på en nærliggende byggeplads - og så fandt på at gøre sig interessante ved at sige noget, som ingen lige i nærheden turde modsige. Derved kom det helt store cirkus i gang.
Skulle noget beklages, så var det vel, at nogle studerende kunne gå rundt på en byggeplads - og specielt at deres postulat fik lov til at udvikle sig.
Er denne retten smed for bager en menneskelig fejl?

  • 0
  • 0

Fejlen var vel, at nogle studerende ikke kunne finde på andet fornuftigt at lave end at rende rundt på en nærliggende byggeplads - og så fandt på at gøre sig interessante ved at sige noget, som ingen lige i nærheden turde modsige.

Hvad for noget?

Fejlen er, i byggeri generelt, at bygmestre undlader at fotografere alle færdiggjorte delopgaver, før disse tildækkes af andre delopgaver. Digitale kameraer er billige som skidt, og de kan uploade billeder helt automatisk til databaser, hvis blot man gider, inklusive GPS-koordinat og data og time og minut og sekund. Som betyder, at der ingen undskyldning er. Hvis en borger stiller et spørgsmål, efterfølgende i fremtiden, bør enhver bygherre kunne henvise til Internet, hvor fotografier skal ligge til evig tid, og som øjeblikkelig vil standse ethvert rygte om byggesjusk, hvis alt er i orden. Desuden vil en sådan kronologi sikre en nem vedligeholdelse, og nemme ombygninger, fordi man da på forhånd kan se hvad der findes bag overfladerne. Det er slet ikke muligt at argumentere imod at der skal taget fotografier. Man kan sige, at fotografier af visse bygninger ikke bør være offentlig tilgængelige, fx hvis en bygning skal anvendes af en bank eller en offentlig myndighed. Dette forhindrer dog ikke at man tager fotografier, blot skal disse opbevares betryggende.

Desværre har branchen velsagtens et heftigt ønske om at undlade at dokumentere, fordi man nu og da ønsker at sjuske hvor det ikke kan ses, for at stjæle sig til et bedre dækningsbidrag i byggeopgaverne, når en byggeopgave kræver mere bøvl end forudset, eller på grund af ren og skær kriminalitet. En kvalitetssikringschef i et af landets største entreprenørselskaber, sagde engang til mig, at hans job var meningsløst, fordi hans arbejdsgiver absolut ikke ønskede kvalitet, kun en påstand om kvalitet, ved at have sig en kvalitetssikringschef, han havde forbud imod at lave noget. Dette er velsagtens femten år siden nu, vi arbejdede dengang med kvalitetsstyring, et forsøg på at udvikle metoder der ville garantere kvalitet. Vi erfarede, at medmindre at man står personligt og overvåger ankomsten af byggevarer til en byggeplads, og sikrer at de ikke sidenhen kan blive ombyttet, da bliver der ombyttet med arme og ben, det vil sige kostbart byggesand ombyttet med tilfældigt beskidt sand, kostbart byggegrus ombyttet med tilfældigt rald stjålet fra en strand, kostbart armeringsstål ombyttet med en dårlige kvaliteter, og så videre. Det giver ingen mening for en bygherre at specificere krævede kvaliteter i byggematerialer, hvis disse bliver skjult af overflader, medmindre at man udfører hårde kontroller, samt udfører efterkontrol i form af boringer. Hvis en entreprenør hører om sådanne krav forud for tilbudsafgivelse, bliver prisen en helt anden end normalt, som bør vække til eftertanke. Måske er entreprenøren ikke en bandit, men nogle af hans underentreprenører risikerer at være, eller nogle af disses ansatte, eller nogle af disse ansattes venner, som en hovedentreprenør ikke gerne ønsker at værne en bygherre imod, dvs. tage ansvaret for. Dette betyder, at en bygherre behøver at overvåge sit byggeri i alle 24 timer mens byggeriet foregår, som mange bygherrer ikke er kvalificerede til, eller har tid til, eller forstår nødvendigheden af. Signalement af branchen: Barsk.

  • 0
  • 0

Hvad for noget?
Jeg kan kun være enig med dig i, at ethvert arbejde bør være vurderet inden aflevering - og helst vurderet på en dokumenterbar måde. Jeg har da også i stort set hele min tid som aktiv ingeniør været involveret i standardiseringsarbejder (nationalt såvel som internationalt) - udelukkende for firmaer med base i Aalborg. Jeg kender også godt det der med, at man ikke gider al den der kontrol o.s.v. - men det plejer i givet fald at være enkeltpersoner inden for en virksomhed - personer, som ikke kan se det fornuftige i at få deres arbejde kontrolleret. - Læs at det normalt ikke er ledelsen, for den bør altid være interesseret i "den rette mængde" vurdering med dokumentation. Sådan er det jo da heldigvis også for det meste.
Jeg skal så sige, at jeg ikke kender situationen fra ertreprenørsiden. Men jeg kan ikke forstille mig, at de store entreprenørselskaber ikke er interesserede i kontrol. Måske kan de små være uinteresserede, men nok oftest p.gr.a. manglende erkendelse af nytten deraf.
Aktuelt, så tror jeg ikke, at en gang fotografering ville have hjulpet ret meget, for der var jo ingen statiske problemer, så enhver skævhed, der var forekommende, var statisk uden betydning for byggeriets stabilitet. Hvorfor dog hævde noget andet. Det var jo "den manglende stabilitet", der blev gjort ophævelser over.
Elementproducenten har tilsyneladende trukket nogle elementer op, måske for at vurdere, hvorfor der blev fundet en (statisk tilsyneladende ubetydelig) skævhed. At elementproducenten så finder, at den kontrollerede fuge er dårligt udført, er vel kun heldigt. Og den bliver nu repareret. Heller ikke sådanne skjulte fuger ville kunne opdages ved den simple telefonfototeknik, der foreslås. Fugerne kan (og bør måske) fotograferes, men da skal man bruge røntgen - gad vide, om antallet af radiologer er tilstrækkeligt - eller om sygehusene kan låne ud af deres "store overskud".

  • 0
  • 0

Understøbning af hårdt belastede betonelementer (vægge/søjler) er en kritisk detalje i meget elementbyggeri. Det hænder desværre, at elementunderstøbninger, der skal bære mange hundrede tons, udføres fejlagtigt af svag "muremørtel" og/eller ved efterfølgende mangelfuld underbankning - uanset at projektmaterialet korrekt foreskriver en stærk understøbningsmørtel og en kontrollerbar understøbningsmetode.
Derfor skal udførelsen af understøbninger behandles på projektmøde (med deltagelse af de personer, der udfører understøbningerne), og udførelsen af hver eneste kritisk understøbning skal overvåges og dokumenteres af entreprenørens tilsyn.
Ros til Torben Enggaard for at håndtere situationen seriøst - ved at undersøge forholdene grundigt for at konstatere fejlens art, for at få fejlen rettet og for at lære deraf.

  • 0
  • 0

Åh, ja, ros naturligvis. Jeg mener, at han gjorde det rigtige. Men gjorde han nu det?
Du skrev, at "man" burde have fotograferet med et eller andet telefonapparat, for det ville give en god dokumentation - og sådan burde "man" dokumentere alt overalt. Jeg gjorde såmænd bare gældende, at "man" ikke kan skyde kanoner med spurve!

  • 0
  • 0