Menneske og chimpanse skiltes for fire millioner år siden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Menneske og chimpanse skiltes for fire millioner år siden

Chimpansen er menneskets nærmeste slægtning i dyreverdenen. Men hvornår blev mennesket og chimpanserne skilt fra hinanden? Det spørgsmål har interesseret forskerne gennem mange år. Det bedste bud har hidtil været for mellem fem og syv millioner år siden.

En forskergruppe ved Aarhus Universitet er nu fremkommet med en meget bedre og mere nøjagtig tidsangivelse. Det skete for 4,1 million år siden, med en usikkerhed på 400.000 år, skriver matematikerne Asger Hobolt og Ole Christensen, datalogen Thomas Mailund og biologen Mikkel Schierup i en artikel i tidsskriftet PloS Genetics.

Det stærke matematiske islæt i forskergruppen skyldes, at de har en anvendt en metode, der kaldes en skjult Markov-model (hidden Markov model eller HMM på engelsk).
Ud fra data fra det humane genom-projekt, der blev gennemført mellem 1999 og 2003, og nye data for mennskeabernes genom har forskerne beregnet den tid, det tager for mutationer at ophobes, og derved tidspunktets for arternes opsplitning.

Forskerne har også et bud på, hvornår gorillaen skilte sig ud som en selvstændig art. Det skete for 6,1 millioner år siden.

Til næste år skal de danske forskere medvirke i en analyse af neandertalernes DNA på Max Planck Instituttet i Tyskland, og så kan vi forhåbentligt blive klogere på samspillet mellem det moderne menneske og neandertalerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først