Meningsmåling: Pensionistkontingent splitter læserne

9. april 2019 kl. 12:191
Meningsmåling: Pensionistkontingent splitter læserne
Skal pensionister fremover betale mere i kontingent for at blive hørt i IDAs øverste politiske organer; som her ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i marts 2018. Det emne er ing.dk's læsere ikke enige om. Illustration: Lene Wessel.
Skal pensionister betale højere kontingent, så erhvervsaktive medlemmer kan slippe 10 procent billigere? Det kan ing.dk's læsere ikke blive enige om. Nu vil vi gerne høre læsernes holdning til formandsvalget.
Artiklen er ældre end 30 dage

Både ja og nej. Sådan ville svaret lyde, hvis man spurgte ing.dk’s læsere, om det er en god idé at opkræve fuldt kontingent af pensionistmedlemmer, der ønsker at kunne stemme og blive valgt til IDAs repræsentantskab.

Illustration: Tegning: Lars Refn.

IDA-valg 2019

  • IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab.
  • Valget er i gang og lukker torsdag den 11. april. Resultatet offentliggøres 12. april.
  • Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden.
  • Læs mere på IDAs valgsite

Spørgsmålet er foranlediget af et forslag fra Privatansattes Liste om at reducere kontingentet for erhvervsaktive medlemmer med 10 procent fra næste år. De 30 millioner kroner, som forslaget vil koste, skal primært hentes ved beskæringer i budgettet, mens 3 millioner kroner skal komme fra ekstraindtægter fra pensionister, der ønsker at bevare deres stemmeret og valgbarhed i foreningen, og derfor ifølge forslaget fremover skal betale fuldt kontingent.

45 procent af de i alt 1.012 læsere, der har svaret, mener, forslaget er en god idé, mens 42 procent siger nej. Resten har sat kryds ved »ved ikke«.

Kom med din mening om formandsvalget

Vi er nu klar med en ny meningsmåling. Denne gang om måden at vælge IDA-formand på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag er det de 65 medlemmer af IDAs repræsentantskab, der finder IDA-formanden i deres midte. Men er det den rigtige måde at vælge formand på, og ville valget blive mere nærværende som medlem, hvis man kunne stemme på formandskandidaterne?

Med andre ord:

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. april 2019 kl. 18:55

Hvis man kan blive medlem af en forening må man også have lov at stemme. Pensionister dvs mennesker med meget stor erfaring er man godt hjulpet af at spørge og de fleste har sandsynligvis været i branchen og foreningen i mange år og både tjent de fleste vel og næppe gjort noget der fortjener at man tager stemmeretten fra dem. Studentermedlemmerne ved jeg ikke om har stemmeret men det bør de have. Til folketingsvalg har danske statsborgere en stemme uanset hvor meget man betaler i skat.

Alternativt kunne man åbne for at alle kan få et medlemskab til 1/3 af prisen og så kunne de der betaler fuld pris holde sig en lukket fest med valg og formand og referater og møder på comwell.