Membran fra komælk skal sikre mere fedt til babyhjerner

Membran fra komælk skal sikre mere fedt til babyhjerner

Fedt fra modermælkserstatning bliver ikke optaget effektivt i spædbørn i dag. Det skal en ny indkapsling fra bl.a. DTU lave om på.

Alt for mange af fedtstofferne fra modermælkserstatning kommer direkte ud i bleen i stedet for at blive optaget af babyen.

Årsagen er, at babymavers fedtfordøjende enzymer ikke arbejder optimalt sammen med den måde, hvorpå fedtstofferne i dag optræder i erstatningsprodukterne, fortæller Lars Hellgren, lektor på DTU Systembiologi.

»Babyers fordøjelsessystem fungerer ikke effektivt med den overflade af protein, fedtet får i dag, og derfor kræver det meget at nedbryde den. Det har der ikke tidligere været meget fokus på, men det vil vi nu forsøge at løse,« siger han.

Læs også: Mælkeproteiner beskytter mod virus

Løsningen vil den danske forskergruppe, der også inkluderer GTS-instituttet Bioneer, Arla Foods, babymadsgiganten Semper og Københavns og Aarhus universiteter finde i den fedtkuglemembran, der sidder rundt om fedtet i komælk.

Den ligner i høj grad membranen om fedtet i modermælk, og derfor kan mave-tarm-systemet bedre arbejde med den og sikre børnene de vigtige flerumættede fedtsyrer, siger leder af Bioneer Anette Müllertz.

»Vi ved, at den kognitive udvikling i hjernen er bedre hos børn, der har fået modermælk, og derfor vil vi gerne nærme os den effekt. Det pudsige er, at tidligere forsøg på at optimere erstatningerne har fokuseret på at puste fedtsyresammensætningen op. Men når membranen ikke er den rigtige, har det ikke den ønskede effekt,« forklarer hun.

Læs også: Spørg Scientariet: Er planter med omega-3-olier lige så sunde som fisk?

Vil teste forskellige muligheder

Som det ser ud i dag, bliver omega-3-fedtstofferne i erstatningerne emulgeret, altså fordelt jævnt, ved hjælp af et mælkeprotein, som har vist sig at være svært at fordøje.

Ved hjælp af en høj grad af systematik vil forskerne designe en helt ny membran samt udvikle produktionsprocesser, som gør det muligt at producere erstatningsprodukterne uden at højne prisen for meget.

Det er fedtstofferne, de såkaldte fosfolipider, i komælksmembranerne, der nu skal testes på kryds og tværs. Bioneer har stor erfaring inden i fordøjelsessystemer og metoder til at teste, hvordan forskellige produkter bliver optaget i kroppen, og den fremgangsmåde får stor betydning for projektet.

Læs også: Genmodificeret høne skaber medicin mod dødelig sygdom

På DTU Systembiologi vil Lars Hellgren lægge ud med at teste forskellige kombinationer af fire-fem udvalgte fosfolipider i komælken og variere forholdet mellem dem, indtil der er noget, der virker. Det sker i første omgang ved hjælp af computersimuleringer, som skal give en grundlæggende idé om, hvilke kombinationer der giver en holdbar, effektiv og om muligt nedbrydelig membran.

Herefter foregår det helt lavpraktisk sådan i laboratoriet, at olie og fosfolipiderne bliver rystet voldsomt sammen for at blive homogeniseret, hvorefter de bliver fordelt ved at blive presset gennem en membran.

Til sidst bliver lipaserne - de enzymer, som i dette tilfælde findes i spædbørnenes maver - tilsat. Og så er det ellers bare at se på, hvor meget olie og fedt enzymerne spalter – forsøg efter forsøg.

Læs også: Fagligt set: Mælkeproteiner med biologisk aktivitet

Nyt pilotprodukt i 2018

I slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018 er det meningen, at børnemadsproducenten Semper i Sverige skal komme med det nye bud på en modermælkserstatning, som sikrer mere fedt til babyhjerner. Præcist hvor meget mere effektiv, erstatningen bliver, tør Lars Hellgren dog ikke spå om endnu.

»Men vi regner da med, at vi kan komme med et produkt, der er betydelig bedre end dem, der er på markedet i dag,« siger han.

Lars Hellgren mener også, at det nok skulle blive muligt at holde prisen i et fornuftigt leje, eftersom membranerne kan skabes af biprodukter fra mejerierne. Det kan også give en forsyningssikkerhed, som ikke eksisterer i dag, siger han.

»I dag kan man ikke producere nok modermælkserstatning til at forsyne verdensmarkedet, så det handler også om muligheden for at kunne opskalere produktionen,« siger han.

Læs også: Direktør vil fortsætte med at bruge betonblander til madlavning

Muligheder for ældre

Ifølge Anette Müllertz fra Bioneer er der flere perspektiver i forskningen.

»Det her er formentlig kun begyndelsen på noget meget spændende. Nu, hvor vi er gået væk fra mere generiske modeller over fordøjelsessystemet og kan se, at enzymerne er anderledes hos børn, der ikke er færdigudviklede, kan vi måske også se, at det er anderledes hos ældre. Og det kan måske føre til udvikling af bedre mad til ældre,« siger hun.

Projektet løber over fire år med tilskud fra Innovationsfonden.

Kommentarer (10)

Ja det er utroligt hvad man kan skræmme forældre med: "Hvis du ikke bruger den nye Semper mme så bliver dit barn 5% dummere".

Det kræver ikke meget søgning at finde ud af at i følge "U.S. Department of Health & Human Services" så er der ingen sammenhæng mellem kognitiv og mme/amning når man samtidig kigger på morens intelligens.

  • 2
  • 3

ingen sammenhæng mellem kognitiv og mme/amning når man samtidig kigger på morens intelligens.


Nej, det var en stor joke, da de første undersøgelser kom ud, der viste en sammenhæng mellem amning og senere læring i skolen.
Q: "Hvordan er der i undersøgelsen korrigeret for de børn, der ikke blev ammet, fordi deres mor fx. er narkoman eller alkoholiker eller på anden måde ikke magter amning? Vi ved jo at børn af narkomaner, alkoholikere, osv. klarer sig dårligere i skolen?"
A: Øhm, <pinlig tavshed>

  • 2
  • 4

Som i kan se i bogkapitlet ”Michaelsen, K. F., L. Lauritzen and E. L. Mortensen (2009). Effects of Breast-feeding on Cognitive Function. Breast-Feeding: Early Influences on Later Health. I bogen G. Goldberg, A. Prentice, A. Prentice, S. Filteau and K. Simondon, Springer, Netherlands. 639: did 199-215”, er der en negativ korrelation mellem indtag af modermælkserstatning og kognitiv udvikling, også når man tager højde for socioøkonomiske faktorer og moderens intelligens. Effekten er faktisk så markant, at den kan ses som en anderledes struktur i hjernens hvide substans ved MR-scanning hos barn som hovedsagligt er ammedede sammenlignet med barn som hovedsagligt har fået modermælkserstatning ( se artiklen: Deoni et al. (2013). "Breastfeeding and early white matter development: A cross-sectional study." Neuroimage 82: 77-86.)
Så desværre er problemet med modermælkserstatninger i forhold til barnets kognitive udvikling reelt. Det bør vi naturligvis arbejde for at løse, således at børn som er henvist til modermælkserstatning får samme vilkår som børn der kan få modermælk.

  • 2
  • 0