Membran fra komælk skal sikre mere fedt til babyhjerner

Fedt fra modermælkserstatning bliver ikke optaget effektivt i spædbørn i dag. Det skal en ny indkapsling fra bl.a. DTU lave om på.

Alt for mange af fedtstofferne fra modermælkserstatning kommer direkte ud i bleen i stedet for at blive optaget af babyen.

Årsagen er, at babymavers fedtfordøjende enzymer ikke arbejder optimalt sammen med den måde, hvorpå fedtstofferne i dag optræder i erstatningsprodukterne, fortæller Lars Hellgren, lektor på DTU Systembiologi.

»Babyers fordøjelsessystem fungerer ikke effektivt med den overflade af protein, fedtet får i dag, og derfor kræver det meget at nedbryde den. Det har der ikke tidligere været meget fokus på, men det vil vi nu forsøge at løse,« siger han.

Læs også: Mælkeproteiner beskytter mod virus

Løsningen vil den danske forskergruppe, der også inkluderer GTS-instituttet Bioneer, Arla Foods, babymadsgiganten Semper og Københavns og Aarhus universiteter finde i den fedtkuglemembran, der sidder rundt om fedtet i komælk.

Den ligner i høj grad membranen om fedtet i modermælk, og derfor kan mave-tarm-systemet bedre arbejde med den og sikre børnene de vigtige flerumættede fedtsyrer, siger leder af Bioneer Anette Müllertz.

»Vi ved, at den kognitive udvikling i hjernen er bedre hos børn, der har fået modermælk, og derfor vil vi gerne nærme os den effekt. Det pudsige er, at tidligere forsøg på at optimere erstatningerne har fokuseret på at puste fedtsyresammensætningen op. Men når membranen ikke er den rigtige, har det ikke den ønskede effekt,« forklarer hun.

Læs også: Spørg Scientariet: Er planter med omega-3-olier lige så sunde som fisk?

Vil teste forskellige muligheder

Som det ser ud i dag, bliver omega-3-fedtstofferne i erstatningerne emulgeret, altså fordelt jævnt, ved hjælp af et mælkeprotein, som har vist sig at være svært at fordøje.

Ved hjælp af en høj grad af systematik vil forskerne designe en helt ny membran samt udvikle produktionsprocesser, som gør det muligt at producere erstatningsprodukterne uden at højne prisen for meget.

Det er fedtstofferne, de såkaldte fosfolipider, i komælksmembranerne, der nu skal testes på kryds og tværs. Bioneer har stor erfaring inden i fordøjelsessystemer og metoder til at teste, hvordan forskellige produkter bliver optaget i kroppen, og den fremgangsmåde får stor betydning for projektet.

Læs også: Genmodificeret høne skaber medicin mod dødelig sygdom

På DTU Systembiologi vil Lars Hellgren lægge ud med at teste forskellige kombinationer af fire-fem udvalgte fosfolipider i komælken og variere forholdet mellem dem, indtil der er noget, der virker. Det sker i første omgang ved hjælp af computersimuleringer, som skal give en grundlæggende idé om, hvilke kombinationer der giver en holdbar, effektiv og om muligt nedbrydelig membran.

Herefter foregår det helt lavpraktisk sådan i laboratoriet, at olie og fosfolipiderne bliver rystet voldsomt sammen for at blive homogeniseret, hvorefter de bliver fordelt ved at blive presset gennem en membran.

Til sidst bliver lipaserne - de enzymer, som i dette tilfælde findes i spædbørnenes maver - tilsat. Og så er det ellers bare at se på, hvor meget olie og fedt enzymerne spalter – forsøg efter forsøg.

Læs også: Fagligt set: Mælkeproteiner med biologisk aktivitet

Nyt pilotprodukt i 2018

I slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018 er det meningen, at børnemadsproducenten Semper i Sverige skal komme med det nye bud på en modermælkserstatning, som sikrer mere fedt til babyhjerner. Præcist hvor meget mere effektiv, erstatningen bliver, tør Lars Hellgren dog ikke spå om endnu.

»Men vi regner da med, at vi kan komme med et produkt, der er betydelig bedre end dem, der er på markedet i dag,« siger han.

Lars Hellgren mener også, at det nok skulle blive muligt at holde prisen i et fornuftigt leje, eftersom membranerne kan skabes af biprodukter fra mejerierne. Det kan også give en forsyningssikkerhed, som ikke eksisterer i dag, siger han.

»I dag kan man ikke producere nok modermælkserstatning til at forsyne verdensmarkedet, så det handler også om muligheden for at kunne opskalere produktionen,« siger han.

Læs også: Direktør vil fortsætte med at bruge betonblander til madlavning

Muligheder for ældre

Ifølge Anette Müllertz fra Bioneer er der flere perspektiver i forskningen.

»Det her er formentlig kun begyndelsen på noget meget spændende. Nu, hvor vi er gået væk fra mere generiske modeller over fordøjelsessystemet og kan se, at enzymerne er anderledes hos børn, der ikke er færdigudviklede, kan vi måske også se, at det er anderledes hos ældre. Og det kan måske føre til udvikling af bedre mad til ældre,« siger hun.

Projektet løber over fire år med tilskud fra Innovationsfonden.

Kommentarer (10)

Ja det er utroligt hvad man kan skræmme forældre med: "Hvis du ikke bruger den nye Semper mme så bliver dit barn 5% dummere".

Det kræver ikke meget søgning at finde ud af at i følge "U.S. Department of Health & Human Services" så er der ingen sammenhæng mellem kognitiv og mme/amning når man samtidig kigger på morens intelligens.

  • 2
  • 3

ingen sammenhæng mellem kognitiv og mme/amning når man samtidig kigger på morens intelligens.


Nej, det var en stor joke, da de første undersøgelser kom ud, der viste en sammenhæng mellem amning og senere læring i skolen.
Q: "Hvordan er der i undersøgelsen korrigeret for de børn, der ikke blev ammet, fordi deres mor fx. er narkoman eller alkoholiker eller på anden måde ikke magter amning? Vi ved jo at børn af narkomaner, alkoholikere, osv. klarer sig dårligere i skolen?"
A: Øhm, <pinlig tavshed>

  • 2
  • 4

Som i kan se i bogkapitlet ”Michaelsen, K. F., L. Lauritzen and E. L. Mortensen (2009). Effects of Breast-feeding on Cognitive Function. Breast-Feeding: Early Influences on Later Health. I bogen G. Goldberg, A. Prentice, A. Prentice, S. Filteau and K. Simondon, Springer, Netherlands. 639: did 199-215”, er der en negativ korrelation mellem indtag af modermælkserstatning og kognitiv udvikling, også når man tager højde for socioøkonomiske faktorer og moderens intelligens. Effekten er faktisk så markant, at den kan ses som en anderledes struktur i hjernens hvide substans ved MR-scanning hos barn som hovedsagligt er ammedede sammenlignet med barn som hovedsagligt har fået modermælkserstatning ( se artiklen: Deoni et al. (2013). "Breastfeeding and early white matter development: A cross-sectional study." Neuroimage 82: 77-86.)
Så desværre er problemet med modermælkserstatninger i forhold til barnets kognitive udvikling reelt. Det bør vi naturligvis arbejde for at løse, således at børn som er henvist til modermælkserstatning får samme vilkår som børn der kan få modermælk.

  • 2
  • 0

Om Kasper havde lavet sig umage med at søge på en mere relevant organisations hjemmeside, f eks WHO, ville han have fundet denne rapport

http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/7...

Som igen desværre viser at børn som ikke er blevet ammede har et lavere IQ og dårligere kognitive evner. Det kan vi ikke blunde for, som forskere indenfor spædbørnsernæring er vi forpligtede til at prøve at løse dette problem.

Morten. Alle seriøse studier korrigerer for forældrenes socioøkonomiske forhold.

  • 0
  • 0

Morten. Alle seriøse studier korrigerer for forældrenes socioøkonomiske forhold.

Man korrigerer ganske rigtigt rutinemæssigt for kendte socioøkonomiske faktorer som socialklasse, husstandens årsinkomst, antal forældre i familie, osv. Man kan også i det omfang, man kender den, korrigere for moderens IQ.

Men man kan selvfølgeligt ikke korrigere for ukendte faktorer som fx. skjult misbrug (alkoholisme, narkomani, etc.) eller udiagnosticeret sindssygdom (fødselsdepression, skizofreni, o.a.) hos moderen.

Ovennævnte lidelser vil naturligvis ofte resultere resourcesvage mødre, der har større risiko end andre mødre for ikke at magte at etablere eller vedligeholde amning, og hvis børn derfor får mere modermælkserstatning.

At amme er sværere end det ser ud, og kræver et vist overskud. Amning gør jo ret ondt i begyndelsen, og hvis moderen er anspændt og har svært ved at slappe af, løber mælken ikke til.

Og det er også et grundlæggende problem, er at der næsten ikke findes nogle randomiserede studier, hvor børnene tilfældigt sættes modermælksgruppen eller mælkeerstatningsgruppen. (For slet ikke at tale om dobbeltblindede studier).

Så når gruppen af ikke-ammede børn klarer sig dårligere, kan man ikke vide, om det skyldes
A) det rent fysiske fravær af modermælk / indtag af modermælkserstatningen
eller
B) en signifikant større andel af resourcesvage mødre i den gruppe.

At konkludere A uden at (kunne) tage forbehold for B er simpelthen dårlig videnskab. Studier der alligevel gør det, kan selvfølgeligt ikke tillægges meget vægt. Deraf mit korte sarkastiske indlæg længere oppe i tråden.

  • 0
  • 0

Der er uden tvivl en begrænsning at der mangler randomiserede studier på langtidseffekterne af at hovedsagligt få modermælkserstatning som nyfødt. Ligesom der er en begrænsning at man kun kan justere for kendte potentielle confounders. Men, alle studier peger i samme retning og for nyligt publicerede verdens mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift ”The Lancet” et specialnummer, hvor man konstaterer at den negative effekt på kognitiv udvikling er den bedst dokumenterede effekt af at erstatte amning med modermælkserstatning , samt at der er nødvendig med globalt fokus på at udvikle nye modermælkerstatninger som sikrer, at børn som ikke har adgang til modermælk alligevel kan sikres en normal udvikling (http://www.thelancet.com/series/breastfeeding) . Som forskere er vi forpligtede til at gøre hvad vi kan for at hjælpe disse børn. Dette selv om Morten Hertz mener sig vare bedre i stand at vurdere videnskabelig kvalitet end WHO og The Lancet, og derfor synes mene at det vi gør er forkert.

  • 0
  • 0

Men, alle studier peger i samme retning [...]


Nej, selvfølgeligt gør de da ikke det. Det ville også være mærkeligt, hvis de alle havnede på samme side af %5 signifikansgrænsen

U.S. Department of Health and Human Services finder fx. som ovenfor nævnt ovenfor ingen sammenhæng mlm. amning og kognitiv udvikling i et review baseret på 400 individuelle studier:
»There was no relationship between breastfeeding in term infants and cognitive performance.«
(Fra http://archive.ahrq.gov/downloads/pub/evid...)

Dette selv om Morten Hertz mener sig vare bedre i stand at vurdere videnskabelig kvalitet end WHO og The Lancet, [...]


Tja, jeg kan tænke og argumentere selv i stedet for bare at henvise til autoriteter (ekspertargumentet). US HHS er tilfældigvis enig med mig. Lars er enig med WHO. Hver sin smag for sine penge.

Efter min mening led The Lancets troværdighed i øvrigt et knæk, da de publicerede
https://en.wikipedia.org/wiki/Lancet_surve...
der tillod sig at konkludere på et 95% CI fra 8000 til 194000 (!).
Det virkede mest af alt som et politisk korstog at lade så dårlig statistik passere peer-review.
Så at henvise the The Lancet, som om det var en åbenbaring på stentavler, er ikke gangbart.

[...] og derfor synes mene at det vi gør er forkert.


Jeg har ikke skrevet noget om, at jeg synes det "er forkert". Men "If it ain't broken, don't fix it". Hvis modermælkserstatning rent faktisk er lige så godt som modermælk, er der jo ikke nogen grund til at sætte himmel og jord i bevægelse for at forbedre førstnævnte.

Og så køligt, velovervejet og rationelt som Lars Hellgren argumenterer for sin sag, virker han heldigvis ikke til være en af dem fra godhedsindustrien, der mistet jordforbindelsen på en mission om "at hjælpe disse børn". Vel, Lars?

  • 0
  • 0

viser at børn som ikke er blevet ammede har et lavere IQ og dårligere kognitive evner.


Lars: Har lige nærlæst dit link: http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/7...

Og det er jo ikke fordi studiet viser, at de børn, der får modermælkserstatning, er dømt til et liv som sinker:
»the pooled effect from studies with control of maternal IQ was equal to 2.19 (95% CI: 0.89; 3.50)«

Når man korrigerer for mødrenes IQ, ligger gruppen, der fik modermælk, altså gnm. sølle 2,19 IQ-point højere. Da normalområdet for IQ ofte siges at være 90-110 er det altså en meget lille forskel.

Og hvis man kunne korrigere for confounding effects fra fx. udiagnosticeret fødselsdepression o.a., som nævnt ovenfor, ville forskellen jo blive endnu mindre.

  • 0
  • 0

Hvem har overhoved indikeret at de ville have et liv som sinker? i hvert fald ikke mig eller nogen fra mit projekt. Men der er ikke bare data fra observationelle studier men også interventionsstudier.

Data fra humanstudier: Fordøjelse af fedt fra modersmælkserstatninger er betydeligt dårligere end fra modermælk, hvilket fører til dårligere absorption, blandt andet af flerumættede fedtsyrer som er nødvendige for en normal vækst og udvikling (Armand, et al.(1996). "Effect of human milk or formula on gastric function and fat digestion in the premature infant." Pediatric Research 40(3): 429-437.)
Resultat fra et randomiseret dobbelblindert interventiontudie: Kognitiv performance ved 12 måneders alder er signifikant (justeret p=0.029) plavere hos børn som har fået en normal modermælkerstatning, end dem som har fået modermælk. (Timby et al (2014). "Neurodevelopment, nutrition, and growth until 12 mo of age in infants fed a low-energy, low-protein formula supplemented with bovine milk fat globule membranes: a randomized controlled trial." The American Journal of Clinical Nutrition 99(4): 860-868.)
Dette studier viser også at fedtkuglemembran fra komælk kan fremme den kognitive udvikling, men deres approach løser ikke problemet med den dårlige fedtabsorption, hvilket vore approach forhåbentlig vil, og dermed også have yderligere positiv effekt på kognitiv udvikling.
Så Morten; When it´s broken, why not fix it, instead of closing your eyes and hope that it fixes itself?

  • 0
  • 0

Lars: It's not broken! Den evidens, du præsenterer, for en signifikant IQ-forskel mellem modermælks- og MME-børn er, for at sige det mildt, meget lidt overbevisende.
Og størrelsen af den fundne IQ-forskel er da også (selv i de studier, du henviser til) forsvindende lille.

Det er spøgelsesjagt at arbejde for udjævne en forskel, der ikke er der, og det må kræve stor dedikation. Men den har du tydeligvis i rigt mål.

Og nu ser vi så på enkeltstudier i stedet for reviews. Cherry picking, anyone?

[...]hvilket fører til dårligere absorption, blandt andet af flerumættede fedtsyrer som er nødvendige for en normal vækst og udvikling (Armand, et al.(1996).


Ja, det gør det sikkert, men det påvises jo ikke, at spædbørnene rent faktisk mangler flerumættede fedtsyrer, bare fordi absorbtionen er dårligere. Flere studier har jo også påvist at børn, der får MME, vokser hurtigere end ammede børn. Studiet undersøger iøvrigt slet ikke kognitiv påvirkning, og det er kun de to typer af MME, der er randomiseret, ikke MME vs. modermælk. Desuden er det småt (n=28).

Resultat fra et randomiseret dobbelblindert interventiontudie: Kognitiv performance ved 12 måneders alder er signifikant (justeret p=0.029) plavere hos børn som har fået en normal modermælkerstatning, end dem som har fået modermælk. (Timby et al (2014)

Det studie er heller ikke randomiseret (eller dobbeltblindet) for MME vs. modermælk. Det er et inklusionskrav, at børn i modermælksgruppen (BFR) allerede inden studiet kun har fået modermælk, og MME-gruppen kun MME:
"Inclusion criteria were (...) exclusive formula feeding, or, for the BFR group, exclusive breastfeeding at inclusion"

Igen er det altså kun tildelingen til de to MME-grupper, der er randomiserede, så der korrigeres slet ikke for alle de mange ovennævnte confounders.

Det nærmer sig uredelighed, når du påstår, at Timby et.al. 2014 er et dobbeltblindet randomiseret studie, for studiet er jo hverken randomiseret eller dobbeltblindet på den parameter, vi diskuterer her (MME vs. modermælk).
Læser du ikke de artikler, du selv henviser til?

  • 0
  • 0