Melamin er nu fundet i alt fra te til kokos- og valnøddekager. Den samlede liste er dermed ifølge CNN oppe på 31 fødevaremærker, som der er blevet fundet indhold af melamin i.
Kinas præsident Hu Jintao har været på banen med sin hidtil skarpeste kommentar i krisen:
»Vi er nødt til at sørge for, at alle produkter på markedet lever op til en standard, så forbrugerne ikke behøver bekymre sig,« sagde præsidenten på en tur rundt på mejerigårde i Kina.
Det er State Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine, der har testet 265 mærker fremstillet inden d. 14. september. Ni af de mærker, der var forurenet med melamin, kom fra Sanlu Group Co. - det selskab, som har haft flest produkter involveret i melamin-skandalen i Kina. I alt indeholdt hele 31 mærker melamin - enkelte var dog under den lovlige grænse på 2,5 ppm (parts per million).
Og det farlige melamin bliver brugt i en lang række forskellige produkter. En kokos- og valnøddekage fra Tian Le Yuan Foods Co. Ltd. i det sydlige Kina indeholdt uacceptabelt høje mængder af melamin, mens myndighederne i Hong Kong også fandt ulovligt indhold af melamin i Pocky Men's kaffecreme-dækkede kiks.
Holland har nu også været på banen, da der blev fundet høje niveauer af melamin i småkager under mærket »Koala« importeret fra Kina. Også den hollandske fødevaregigant Unilever tilbagekaldte Liptons 3-in-1 mælke-tepulver i Hong Kong og Macau.
Sydkorea er det land efter Kina, der er fundet flest melamin-forurenede produkter i. Landet har nu valgt helt at forbyde import af varer, der indeholder kinesisk mælkepulver.
Indtil videre er 27 anholdt i mælkepulver-skandalen, der har præget Kina i den sidste måneds tid. 54.000 børn er ramt af nyresten og -svigt efter indtagelse af forurenet mælkepulver, og fire børn er indtil videre døde af nyresvigt.
Melamin, der har et højt indhold af kvælstof, er blevet tilsat fortyndet mælk i Kina, for at maskere et manglende indhold af protein. Især børn og mindre dyr er i fare efter indtagelse af melamin, da stoffet udkrystalliseres i nyrerne og skaber massive problemer for de små kroppe.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard