Mekanisk muldvarp skal hamre sig ned i Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mekanisk muldvarp skal hamre sig ned i Mars

Mars er efterhånden en velkendt planet. Data fra instrumenterne på 13 Mars-satellitter og 7 sonder eller rovere, der er landet på Mars, har gjort os meget klogere på den røde planet. Vi har masser af infor­mationer om Mars’ atmosfære og overflade, men vi ved ikke ret meget om planetens indre. Det skal Nasa- missionen Mars InSight lave om på.

Navnet spiller selvfølgelig på, at missionen skal give indsigt i Mars’ indre – og samtidig er det en forkortelse for Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport – indre udforskning ved hjælp af seismiske undersøgelser, geodæsi (viden­skaben om opmålingen af en klodes form og størrelse) og varmetransport.

InSight medbringer tre forskellige instrumenter, der kan give viden om Mars’ indre på hver deres måde. Selve landingsmodulet, der skal bringe instrumenterne sikkert ned til overfladen, bygger på velkendt teknologi, for Nasa har taget udgangspunkt i Mars-sonden Phoenix, der landede sikkert 25. maj 2008. Med Phoenix-sonden fandt forskerne ud af, at der kan gemme sig is under det røde støv på planeten, men nu vil de længere ned.

En mekanisk muldvarp kaldet HP3 (Heat Flow and Physical Properties Probe) skal hamre sig 5 meter ned i undergrunden. Muldvarpen skal slæbe et højteknologisk målebånd efter sig ned i dybet. Det vil være forsynet med en varmesensor for hver 10 centimeter, så forskerne kan få et godt overblik over temperaturen i forskellige dybder.

HP3, der er udviklet af det tyske rumfartsagentur DLR, er baseret på et lignende instrument, der desværre aldrig kom i brug. I 2003 var det nemlig om bord på landingsfartøjet Beagle 2, som var en del af den europæiske Mars Express-­mission. To af landingsfartøjets fire solpaneler foldede sig ikke ordentlig ud, og i stedet blokerede de for sondens antenne, så forskerne hørte aldrig fra muldvarpen eller de andre instrumenter på Beagle 2.

Hamrer sig ned som en teltpløk

Forhåbentlig går det bedre denne gang, så muldvarpen endelig får lov til at grave sig ned i Mars. Det kommer ifølge DLR-forskerne til at ske på omtrent samme måde, som når man hamrer en teltpløk i jorden, bortset fra at hammeren her er bygget ind i den 35 cm lange pløk, der desuden er fyldt med sensorer. Planen er, at pløkken skal hamre sig en halv meter ned ad gangen, og så skal den holde pause et par dage og foretage målinger, før den fortsætter nedad.

Det vil tage et par måneder at komme de 5 meter ned, og så skal varmesensorerne på muldvarpen og på det bånd, den har hevet med sin ned i hullet, registrere temperaturen i et helt Mars-år, der svarer til to år på Jorden. På den måde kan forskerne korrigere for temperaturudsving, der skyldes årstidernes skiften, og så bliver det nemmere at regne ud, hvor meget af Mars’ varme, der kommer inde fra planeten selv.

Læs også: InSight skal bore dybt ned i Mars

Forskerne er nemlig ikke i tvivl om, at Mars er varm indeni – endda varm nok til, at klippemateriale kan smelte et stykke nede. Mars har da også mange store vulkaner, hvoraf nogle lader til at have været aktive inden for de seneste par millioner år. Faktisk skal Mars InSight lande på en kæmpemæssig slette af størknet lava.

Skal tage Mars’ temperatur og puls

Mars blev dannet, ved at mindre kloder stødte sammen, og det gik voldsomt for sig. Som de andre klippe­planeter var Mars i begyndelsen glohed af varmen fra kollisionerne, men den varme er efterhånden forduftet fra Mars. I dag skyldes den indre varme primært henfald af radioaktive grundstoffer i planetens indre, og HP3-eksperimentet vil give svar på, hvor meget af den indre varme der forlader planeten og ender i verdensrummet. På den baggrund kan forskerne give kvalificerede bud på, hvordan Mars’ indre ser ud i dag, og hvordan den rent temperaturmæssigt har udviklet sig gennem historien.

Temperaturmålinger alene er ikke nok til at afgøre, om Mars rent geologisk er død eller levende. Pulsen skal også måles. Forskerne vil vide, om planeten fortsat er geologisk aktiv, herunder om landskabet stadig ændrer sig som følge af marsskælv. Derfor skal der også et seismometer til planeten. Seismometeret SEIS (Seismic Experiment for Interior Structure) vil være i stand til at måle ganske små rystelser, og så vil det vise sig, om der forekommer marsskælv.

Læs også: Curiosity gør klar til at stikke boret i Mars

Ifølge en videnskabelig artikel i Journal of Geophysical Research – Planets, som fire britiske og en italiensk forsker står bag, er det langtfra usandsynligt, for fotos fra satellitten Mars Reconnaissance Orbiter viser store klippeblokke, der tilsyneladende er rullet ned ad skråninger ved en lang brudzone i den øverste del af Mars-skorpen. De kan være sendt af sted af et kraftigt marsskælv, der har fundet sted inden for de seneste få millioner år.

Måske er der jævnligt skælv i området, som der også er omkring brudzoner på Jorden. Skælvene kan være forårsaget af magma, der bevæger sig rundt i undergrunden i nærheden af vulkaner, og varme fra den vulkanske aktivitet kan smelte is tættere på overfladen. Forskerne forestiller sig, at der på den måde kan opstå lommer af flydende vand, som måske kan huse primitive livs- former, men det er alt sammen ret spekulativt på nuværende tidspunkt.

Marsskælv og meteornedslag

Seismometeret vil ikke blot kunne måle marsskælv, men også rystelser forårsaget af meteornedslag. Derfor vil målingerne give svar på spørgsmål om, hvor ofte Mars rammes af meteoritter, og hvor voldsomme meteornedslagene er.

Det kan selvfølgelig være rart at vide, om fremtidige bosættelser på Mars skal bekymre sig om meteo­ritter, der menes at ramme Mars dobbelt så hyppigt, som de rammer Jorden, men optællingen af meteor­nedslag kan også gøre dateringen af planetens overflade mere præcis.

De største meteornedslag kan også bruges til at sige noget om Mars’ indre. Hvis meteoren efterlader et krater, der dukker op på billeder fra en marssatellit, kan forskerne udregne afstanden mellem seismo­meteret og nedslaget. Dermed kan de danne sig et billede af, hvordan de seismiske bølger har bevæget sig gennem kappen og skorpen, og sammensætningen af disse lag.

Et tredje instrument kaldet Rise (Rotation and Interior Structure Experiment) er egentlig bare en transponder, der modtager et radio­signal fra Jorden og sender det tilbage igen. Når signalet i X-båndet omkring 8 gigahertz analyseres, kan hastigheden mellem landeren og radioantennen på Jorden udregnes ud fra Doppler-skiftet, og med de data kan forskerne måle ganske små variationer i Mars’ rotation.

Rise-målingerne kan hjælpe for- skerne med at beregne planetens inertimoment, så de kan få en bedre idé om Mars-kernens ­størrelse og kernens og kappens densitet.

Men allerførst skal Mars InSight sendes mod den røde planet – opsendelsen er planlagt til 4. marts 2016, og godt et halvt år efter, 28. september, lander sonden forhåbentlig sikkert på Mars.

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten