Mekanisk dovendyr skal overvåge regnskoven

SlothBot er udviklet til overvågningsopgaver i forbindelse med naturbevarelse. Den er inspireret af det totåede dovendyrs energieffektive og langsommelige måde at bevæge sig i træerne på, og forskerne bag forestiller sig også, at robotten kan anvendes til overvågning i landbruget. Illustration: Rob Felt, Georgia Tech

Hellere lille og doven end stor og vågen kunne være mottoet for en robot, som forskere ved Georgia Institute of Technology (Georgia Tech) har udviklet. De kalder den SlothBot, navngivet efter det engelske ord for dovendyr – og ideen kom da også fra observation af netop det totåede dovendyr i Costa Ricas regnskov.

»De er jo langsomme af strategiske årsager – og det er netop, hvad vi har brug for, hvis vi vil udstationere robotter i længere perioder,« siger Magnus Egerstedt, professor ved Georgia Techs School of Electrical and Computer Engineering til Georgia Tech News.

SlothBot er en langsom og energieffektiv robot, der bevæger sig hængende under en line udspændt mellem træer i f.eks. en regnskov. Den er lidt under en meter lang, drevet af energi fra solceller og kan udstyres med sensorer til overvågning af f.eks. temperatur, CO2-niveau og andre kemiske parametre, vejrforhold og andet af betydning for dyr og planter i området.

Sporskifte med tandhjul

SlothBot er programmeret til kun at bevæge sig, når det er nødvendigt – f.eks. hvis den skal lokalisere en solstråle for at få ladet batterierne op. Og en væsentlig egenskab ved den langsommelige robot er, at den ikke blot kan køre frem og tilbage langs den samme line – den er også i stand til at 'skifte spor', hvis en line deler sig i to.

Georgia Tech-forskerne Yousef Emam og Gennaro Notomista er her ved at samle den aktuelle version af SlothBot i Magnus Egerstedts laboratorium på Georgia Tech. Illustration: John Toon, Georgia Tech

De to led i robotten er udstyret med motordrevne tandhjul, der kan lade en line til enten højre eller venstre for robotten slippe ind i driv- og ophængsmekanismen gennem en åbning i tandhjulet. Og de to separate led betyder, at robotten til enhver tid vil være sikkert ophængt i mindst det ene led, som en af forskerne bag projektet, Gennaro Notomista, beskriver det på sin blog.

Robotten er også nærmere beskrevet i en forskningsartikel i tidsskriftet IEEE Robotics and Automation Letters, og denne video af en tidligere SlothBot prototype viser et sporskifte i praksis:

I de næste måneder vil besøgende i Atlantas botaniske have udover blomster og træer kunne observere SlothBot, når den observerer miljøet. Her skal den dovne robot testes under kontrollerede forhold i nærheden af havens populære rute gennem trætoppene, før den efter planen skal udstationeres i Sydamerika.

»SlothBot kan hjælpe os med at udføre forskning på afstand og forstå, hvad der sker med bestøvere, relationer mellem planter og dyr og andre ting, der er svære at observere på andre måder,« siger Emily Coffey, der er vicedirektør for naturbevarelse og forskning i Atlantas botaniske have, til Georgia Tech News.

Forskerne bag SlothBot forestiller sig også, at robotten kan komme til at gøre nytte i landbruget til overvågning af f.eks. sygdomme og vækstbetingelser.