For meget zink i 73 procent af prøverne fra danske vandløb
73 procent af de prøver, som forskere tog i vandløb i 2015, indeholdt zink i koncentrationer højere end kravet til god miljøkvalitet. Det viser den såkaldte Novana-rapport, som hvert år kortlægger kvaliteten af det danske vandmiljø.
Ifølge postdoc Jes Rasmussen fra Aarhus Universitet var den højeste koncentration 49 mikrogram pr. liter, hvilket er mere end seks gange højere end miljøkvalitetskravet på 7,8 mikrogram/l.
»73 procent er alt for mange overskridelser,« siger Jes Rasmussen, inden han begynder på en lang remse af forbehold.
Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk
Det første står også i rapporten: For at kravet til god miljøkvalitet i et vandløb skal være overtrådt, skal der foretages minimum 12 målinger på et år, og et gennemsnit af disse målinger skal være over grænseværdien. Novana-rapporten opgør ikke resultaterne på den måde, men behandler alle målinger samlet.
Zink har været et problem længe
For det andet er der kun målt zinkkoncentration i otte vandløb. Det er både for få til at konkludere, at der er tale om et landsdækkende problem, og til at foretage en ordentlig sammenligning med andre år.
Læs også: Pesticider dræber smådyr i vandløb
»Men det er ikke sådan, at zink lige pludselig er blevet et problem i vandmiljøet. Det har det været længe, uden at det har fået opmærksomhed,« siger Jes Rasmussen.
Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget
Zink er et tungmetal, som i for høje koncentrationer bl.a. giver adfærdsændringer og påvirker væksten hos de vandlevende organismer. Organismerne kan dog ikke optage alle de kemiske former, som zink optræder i. Vandkvalitetskravene gælder kun den biotilgængelige del af zinken, som ikke er opgjort i Novana-rapporten.
Kun biotilgængeligt zink tæller med, og det gør problemet mindre
En anden forsker fra Aarhus Universitet, John Jensen, har netop lagt sidste hånd på en rapport til Miljøstyrelsen om, hvor stor koncentrationen af biotilgængeligt zink i vandløbene er. Rapporten er endnu ikke offentliggjort, så han kan ikke give konkrete tal.
»Men problemstillingen er væsentligt mindre end de 73 procent. Det er ikke det samme, som at der ikke er et problem lokalt, men det omfatter langt færre ferskvandssystemer end 73 procent,« siger han.
John Jensen har tidligere udført målinger, der dokumenterer, at koncentrationen af zink på de danske marker er steget markant fra 1996 til 2014.
Læs også: Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?
Han har også foretaget målinger, som viser, at indholdet af zink i svinegylle kan være helt op til dobbelt så højt som grænseværdien for zink i spildevandsslam. Der er ingen grænseværdi for gylle.
John Jensen understreger, at målinger af gyllen er for få til at generalisere ud fra, og han mener ikke, at det kan betale sig at iværksætte et større måleprogram.
»Vi ved, at zink er i gyllen, og vi kan måle den ude på markerne. Indholdet af zink i landbrugsjord er steget kraftigt de seneste mange år. Vi står derfor over for et langsigtet problem i forhold til vores jord og muligvis også vores ferskvand,« siger han.
