For meget stivelse i maden gør børn nærsynede

Et amerikansk-australsk forskerhold mener, at produkter med raffineret stivelse øger blodets indhold af insulin, og dette gør øjeæblet unormalt langt. Resultatet er nærsynethed. Dette forklarer den dramatiske stigning i de sidste 200 år i hyppigheden af myopi i de rige lande, hævder de.

Lad være med at sidde med øjnene for tæt ved bogen, advarer forældre deres børn. De tror nemlig, at børnene bliver nærsynede af det. Børn i vore dage læser meget mere og går flere år i skole end fortidens børn. Er det den megen læsning, der har gjort, at 30 procent af befolkningen i Europa nu lider af myopi? Loren Cordain, evolutionsbiolog på Colorado State University, USA og Jennie Brand Miller, ernæringsekspert på universitetet i Sydney i Australien mener, at der er en helt anden forklaring. Stivelsen i moderne fremstillede brød og andre kornprodukter er hurtigere fordøjelig end i tilsvarende produkter i gamle dage, forklarer de. Den hurtige omsætning af stivelsen til sukker øger insulinmængden i blodet. Det får et særligt proteins koncentration til at falde. Proteinet betegnes IGFBP-3, som står for insulin-like growth factor binding protein-3. IGFBP er vigtig for udvikling af øjeæblets længde og for linsens udvikling. Øjeæblet bliver for langt til, at linsen kan fokusere billedet af omverdenen på nethinden. På denne måde fører raffineret stivelse indirekte til nærsynethed, forklarer Cordain og Miller.

Nogle forskere anbefaler, at man indleder dyreforsøg til påvisning af effekten, men der findes allerede menneskelige data, der støtter ideen. For hundrede år siden var mindre end én procent af inuitter og stillehavs-øboere nærsynede. I dag er procenten røget i vejret og er mange steder nær 50. Fænomenet kunne skyldes, at disse naturfolk nu har tvungen skolegang og generelt læser langt mere. Læsning kan næppe spille nogen stor rolle, for myopien optræder ikke i de samfund, der har optaget en vestlig livsstil uden samtidigt at optage vestlige spisevaner, siger Cordain. På øgruppen Vanatu ud for Australien har man otte timers daglig, tvungen skolegang, men procentdelen af nærsynede i befolkningen er kun omkring to procent. Vanatuanerne spiser ikke hvedebrød og lignende. De spiser fisk, yams og kokosnødder. De to forskeres ide støttes også af, at personer, som har forhøjet insulinkoncentration i blodet pga. overvægt eller diabetes-type-II, har særligt høj risiko for at udvikle nærsynethed. Teorien om brød som årsag til nærsynethed hos børn og unge er fremsat i artiklen "An evolutionary analysis of the etiology and pathogenesis of juvenile-onset myopia" i tidsskriftet Acta Ophthalmologica Scandinavica, Vol.80, p.125-135, 2002.