Det gav et ordentligt rabalder, da firmaet Danske Solhaver bragede frem i pressen med et nyt koncept for salg af solenergi, hvor det med inspiration i andelsbevægelsen ville sælge 190 MW solceller til danskerne.
Nu bliver der dog sået gevaldig tvivl om, hvorvidt Danske Solhaver anført af Niels Holck, som Indien kræver udleveret for våbensmugling, overhovedet kan få statsstøtte til at sælge strømmen fra megaprojektet, hvilket er udgangspunktet for finansieringen.
Ifølge Børsen bliver der sået tvivl om troværdigheden, da Danske Solhavers juridiske rådgiver, advokatfirmaet Bech-Bruun, nu afviser at have blåstemplet firmaets mulighed for at modtage statsstøtte på den såkaldte overgangsordning. Netop den blåstempling har virksomheden ellers selv brystet sig af.
»Vi har ikke forholdt os i detaljen til, om hele setuppet kvalificerer sig til overgangsordningen,« siger partner i Bech-Bruun Peter M. Andersen til Børsen.
Danske Solhavers direktør, Mikkel Palsby, erkender over for Børsen, at godkendelsen af overgangsordningen er en egenvurdering fra hans side. Dermed er det mere end usikkert, at det ellers stort anlagte projekt nogensinde kommer til at se dagens lys.
Danske Solhaver vil sælge 475 planlagte anlæg rundt omkring i landet, som efter planen skal indbringe godt 1,2 milliarder kroner ved at sælge strømmen til elnettet. Almindelige danskere skal kunne få del i indtægterne ved at købe andele i projektet.
Ved den første omtale af projektet i sidste uge stod det klart, at den samlede kapacitet på 190 MW ville bryde fuldstændig med finansieringen for det danske energiforlig, som kun har finansiering til samlet 800 MW i 2020. Med Danske Solhavers projekt vil den udbygning øges til 910 MW i 2020.
Projektet kommer, efter at regeringen sidste år havde store problemer med de mange huller i solcellelovgivningen, der også kostede daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en næse.
Den blev blandt andet udløst, fordi det var muligt at omgå reglerne for maksimumkapaciteten på anlæg på 400 kW, som kunne omgås ved at stille dem op ved siden af hinanden på eksempelvis bar mark.
Politikerne og klima- og energiministeren kaldte det for spekulation, men en række virksomheder nåede dog at investere i solceller og aktiver i forbindelse med projekterne. For at beskytte nogle af de investorer, der hævdede at være gået i gang med deres projekter i god tro, etablerede man den såkaldte overgangsordning, der skulle give dem en særlig tilladelse til at installere solceller på jorden.
Ingeniøren skrev tidligere om den ambitiøse virksomhed Viridis, der ville sælge solcelleanlæg til 600 landmænd og derved gøre landbruget grønnere. Firmaet gik konkurs, men det er udspringere af netop Viridis, der står bag Danske Solhaver.
Danske Solhaver har altså ingen formel indikation af, om de vil være egnet til at modtage støtte på 1,16 kr. pr. kWh, som afregningsprisen ligger på for 2014, selvom virksomheden har givet det indtryk udadtil. Ifølge Børsen vil Danske Solhaver netop argumentere for, at man nåede at købe stort ind af solceller fra Kina.
Som Ingeniøren tidligere har skrevet, drejede Viridis dog selv nøglen om, efter at man erkendte, man ikke ville komme i betragtning til den overgangsordning, da man manglede at kunne leve op til flere krav. Blandt andet manglede virksomheden at få foretaget en række VVM’er.
Denne artikel indeholdt tidligere en formuleringen, at Niels Holck er dømt våbensmugler. Det er ikke tilfældet. Indien kræver ham udleveret for medvirken til at smugle våben, et krav som danske domstole har afvist.
